Borgmester åbner en dør: Velfærdspenge fra regeringen kan ændre Odenses spareplan

Et antal velfærdsmillioner fra regeringen kan måske fjerne nogle af de varslede besparelser på for eksempel byens kultur. Her er det fra HCA Festivals, der med den oprindelige spareplan mister millionstøtte. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Borgmester åbner en dør: Velfærdspenge fra regeringen kan ændre Odenses spareplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med penge fra ny økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne kan dele af Odenses varslede millionbesparelser måske droppes. Mens Peter Rahbæk Juel (S) endnu intet vil love, opfordrer Jane Jegind (V) til at bruge regeringspengene på at købe sig tid til at tænke sig om.

Finansminister Nicolai Wammen (S) lægger med en netop underskrevet økonomiaftale næste år 2,2 milliarder kroner ekstra i landets kommunekasser, så der kan købes flere hænder til det stigende antal børn og ældre.

Og det kan betyde, at bidder af de 200 millioner kroner store besparelser og omprioriteringer, som især Odenses kulturliv, vækstinitiativer og kommunale administration er varslet, måske droppes. Millionerne skulle netop bruges til at sikre velfærden.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) siger:

- Jeg er først og fremmest glad for, at regeringen med økonomiaftalen viser, at de ikke bare lytter, men også handler, når vi fra kommunerne har sat demografien på dagsordenen.

- Men vi ved endnu ikke konkret, hvad aftalen kommer til at betyde for vores økonomi i Odense. Med omprioriteringerne har vi lagt 200 millioner kroner ind på bordet, og med penge fra økonomiaftalen kan vi få et endnu større råderum, som vi kan tilbagekøbe besparelser for eller investere andre steder.

Hvad foretrækker du?

- Det afhænger af de endelige beløb og de kommende budgetforhandlinger. Jeg kan både finde ting, jeg gerne vil investere i, og besparelser, jeg helst slipper for, konstaterer Rahbæk Juel.

Ifølge et notat fra Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune svarer de 2,2 milliarder kroner fra regeringen til, at Odense får omkring 77 millioner kroner. Men det tal skal læses med store forbehold, og borgmesteren vil endnu ikke forholde sig til det.

Kort fortalt om skattestigningen
Efter flere år med store millionbesparelser på både børn og på ældre skrottede Socialdemokratiets daværende borgmester Anker Boye i 2016 sin modstand mod skattestigninger og foreslog en stigning på et helt procentpoint.

Det samlede han ved budgetforliget for 2017 et smalt rødt flertal for og skruede skatteprocenten op fra 24,5 til 25 procent. Året efter enedes rød blok om at hæve skatten med yderligere 0,3 procentpoint, og samlet set har det leveret 245 millioner kroner mere til velfærd.

Ambitionen var i forbindelse med forhandlingerne om 2019-budgettet at nå i mål med det hele procentpoint, men økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening rummede ingen pulje til skattestignings-ansøgninger. Kommunerne har ikke - uden at blive økonomisk straffet - lov til bare selv at hæve skatten.

Med den netop indgåede økonomiaftale for 2020 er der igen en pulje til skattestigninger, men om Odense får del i den vides først efter en ansøgningsrunde.

Ifølge tidligere beregninger fra Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune vil den samlede skattestigning fra 24,5 til 25,5 procent i gennemsnit koste hver Odense-borger over 20 år cirka 1900 kroner om året.
Peter Rahbæk Juel og Jane Jegind har længe været uenige om behovet for besparelser og omprioriteringer i forbindelse med jagten på velfærdspenge. Den uenighed er ikke blevet mindre nu, hvor en økonomiaftale sikrer penge fra regeringen. Arkivfoto: Michael Bager
Peter Rahbæk Juel og Jane Jegind har længe været uenige om behovet for besparelser og omprioriteringer i forbindelse med jagten på velfærdspenge. Den uenighed er ikke blevet mindre nu, hvor en økonomiaftale sikrer penge fra regeringen. Arkivfoto: Michael Bager

Verden stopper ikke om et år

På et pressemøde fredag forklarede såvel finansminister Nicolai Wammen som Kommunernes Landsforening-formand Jacob Bundsgaard (S), at de 2,2 milliarder kroner dækker udgifterne til de ekstra medarbejdere i daginstitutioner og på plejecentre, som de flere børn og ældre giver behov for. Og nogle steder giver pengene også plads til at tænke nyt.

- Men det er også vigtigt at sige, at vi med den her aftale ikke løser alle problemer, erkendte Wammen.

- Vi har taget de første skridt, vi har vist retningen og givet velfærden det største løft de senere år. Men der vil stadig være svære prioriteringer i kommunerne, og det er ikke nogen let opgave at være borgmester.

Det bakkede Jacob Bundsgaard op:

- I de fleste kommuner kommer det ikke til at mærkes som et løft til velfærden. Det vil betyde, vi kan følge med det stigende antal børn og ældre, og der vil stadig være kommuner, der er udfordrede.

Og sådan en kommune er Odense, understreger Peter Rahbæk Juel.

- Ud over udfordringer på demografien og det specialiserede socialområde har vi også en stor Vollsmoseplan og strukturelle problemer med ledigheden.

Derfor afviser han også helt at droppe omprioriterings- og spareplanen på de 200 millioner. Og det på trods af, at næste års demografibehov er på 27 millioner kroner og altså - formentlig - dækkes af cirka 77 millioner fra regeringen.

- Vi arbejder ikke ud fra den præmis, at verden stopper om et år, siger han.

Men regeringen siger jo, at det her er første skridt af flere. Det betyder vil, at også de kommende års økonomiaftaler giver penge til demografien?

- Vi kigger ind i et årti, hvor vi ifølge vores velfærds-taskforce kommer til at mangle 600 millioner kroner til velfærd. Kommer der flere penge fra regeringen, kan vi komme længere ud ad den vej. Men jeg fastholder, at vi har brug for en velfærdens 2030-plan for at skabe ro. Jeg kan ikke ansætte pædagoger for penge, vi ikke ved, om vi på et tidspunkt får fra regeringen, påpeger Peter Rahbæk Juel.

2,2 milliarder ekstra til kommunerne
Regeringen og Kommunernes Landsforening indgik fredag aftale om kommunernes økonomi for 2020.

Aftalen indebærer, at der næste år sendes samlet 2,2 milliarder kroner ud til landets kommuner.

Pengene skal især bruges på at sikre, at kommunerne har penge til at håndtere udfordringen med flere ældre og flere børn, som betyder ekstra udgifter.

Plads til at trække vejret

Hos Venstre mener rådmand Jane Jegind, at hvis de ekstra penge fra staten kombineres med, at opsparingen til mere letbane udskydes i en årrække, så er der penge nok til at håndtere de ekstra udgifter fra det demografiske pres med flere børn og flere ældre.

- Til næste år er behovet for ekstra penge til at dække den demografiske udvikling knap 30 millioner kroner, og hvis vi samtidig som minimum udskyder snakken om mere letbane, er der luft i budgetterne i de kommende år til at håndtere demografien, siger hun.

Jegind fremhæver samtidig, at der er lagt op til flere kommuneaftaler med regeringen, der netop har fokus på demografipresset.

- Så mon der ikke også kommer flere penge i de kommende år? Der vil være brug for at flytte penge til steder, hvor der er andre behov ud over demografien. Men det er langt fra i det omfang, borgmesteren har meldt ud. Der er plads og tid til at trække vejret og tænke sig om, mener hun.

Først omkring 1. oktober vil det stå klart, præcis hvor mange millioner Odense får ud af regeringens økonomiaftale med Kommunernes Landsforening, og 9. oktober begynder byrådets førstebehandling af næste års budget.

Odense Kommune har i år et samlet budget på 12,3 milliarder kroner.

Borgmester åbner en dør: Velfærdspenge fra regeringen kan ændre Odenses spareplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce