I et børnehus i Vollsmose hentede børne- og socialminister Mai Mercado (K) mandag opbakning til ghettoplanens idé om at få børn tidligere i daginstitution. Det vil gavne både børnenes dannelse og ikke mindst sprog, der ikke altid hjælpes bedst på vej hjemme hos mor og far, hvor for eksempel godnatlæsning ikke er del af kulturen.

En flok børnehavebørn sidder der rundt om bordet og tegner ansigter. Med glade munde, med øreringe og med mørke øjne.

Samme farve har håret på langt de fleste af børnebillederne i garderoben. Og navnene lyder Houda, Omar, Sumaya, Yagiz, Fatima.

Og så er der Mai.

- Hej med jer, hvad tegner I, smiler og spørger hun, der hedder Mercado til efternavn og har titel af børne- og socialminister for Konservative. Og som denne mandag tidlig eftermiddag er gæst i Børnehuset Planteskolen på Åsumvej i Vollsmose.

Regeringens ghettoplan for daginstitutionerne

I begyndelsen af marts præsenterede otte af regeringens ministre udspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund", der skal afvikle landets ghettoer - blandt andet Vollsmose - frem mod 2030. Udspillet rummer i alt 22 initiativer, og følgende dækker daginstitutionerne:- Børn med bopæl i udsatte boligområder skal - fra børnene er 1 år - tvinges i daginstitution mindst 30 timer om ugen.

- Hvis forældrene ikke sender deres børn i daginstitution, kan kommunen tage børneydelsen fra dem.

- Når daginstitutionerne optager nye børn, må højst 30 procent af børnene være fra et udsat boligområde.

- Heller ikke private daginstitutioner må optage flere end 30 procent nye børn fra et udsat boligområde. Hvis det sker, kan deres godkendelse blive inddraget.

- Børn, der ikke bor i et udsat boligområde, kan ikke anvises en plads i en daginstitution i et sådant boligområde.

- Fagpersoner som for eksempel pædagoger skal straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke overholder deres særlige underretningspligt og reagerer på børn, der udsættes for svigt og overgreb i hjemmet.

En af de ghettoer, hun og resten af regeringen vil gøre op med inden 2030. Hvor etårige børn skal tvinges i daginstitution for ikke at være bagud sprogligt, når de når skolestart, og hvor Mercado og de andre ministre ønsker sig en bedre fordeling af etnisk danske børn og tosprogede børn.

- Ellers efterlader vi de kommende generationer med kæmpe problemer, konstaterer hun ved et bord kun med voksne omkring.

De tæller blandt andre børnehusets daglige pædagogiske leder, områdets institutionsleder og Odenses børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

Umuligt at løbe op

De taler om forebyggelse, om stor forældreopbakning og om at det i Vollsmoses børnehuse er vigtigere at lære forældrene betydningen af at læse godnathistorie og tale med og ikke til deres børn, end det er at minde dem om at huske gummistøvlerne på de våde dage.

- Det kan lettere samles op senere.

Sværere er det med sproget, som udfordrer ikke bare i børnehaven, men især når skolen sætter ind.

Men når børnene i flere tilfælde først begynder institutionslivet i tre-fire-årsalderen, så udfordrer det, bekræfter institutionsleder Aase Jensen.

- Så er det umuligt at nå at løbe det op, inden de skal i skole. Der er flere børn, der kan have gavn af at komme af sted tidligere, siger hun, der imidlertid ikke har mod på at forholde sig til, om det skal foregå med tvang.

Aase Jensen beskriver Vollsmoses børnehuse som steder med en "vis tyngde af børn i udsatte positioner"

- Og der er selvfølgelig forskel på, om et børnehus har to børn med særlige indsatser eller 30, som vi har et eksempel på i Vollsmose lige nu. Vores tilgang er, at børn er børn, og vi skal give dem de bedste vilkår.

- Betyder det, at der er bedre normeringer her end i Hunderup, vil Mai Mercado vide.

- Nej, er svaret.

Med Susanne Crawley Larsens tilføjelse:

- Men sådan er det nok ikke om kort tid. Der har været den politiske holdning, at der ikke skal bruges flere penge i Vollsmose. Men det er der ved at være et andet syn på - at det er et sted, hvor man skal lave investeringer.

En ministerkrammer

Det synes Aase Jensen og Børnehuset Planteskolens daglige pædagogiske leder Jette Seneca Jespersen godt om.

- Det er nogle spændende politiske udspil også fra regeringen, for der skal ske forandringer herude, og det er der brug for flere ressourcer til, mener de.

Blandt børnehavebørnene er der også i en andet rum fokus på ansigter. Med fiskestang fanger de ansigtsbrikker i bøtter med vand og øver sig i, om ansigtet er ked af det eller glad. Andre øver ordene og begreberne med billedkort.

- Hvor er børnene altså søde, siger Mai Mercado, der er ved at have brugt de fleste af besøgets minutter.

- Jeg har lyst til at kramme dem alle sammen.

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.

Mere om emnet

Se alle
Mercado på Vollsmose-besøg: Vi har brug for at være utraditionelle

Mercado på Vollsmose-besøg: Vi har brug for at være utraditionelle