Beskyttelsespenge skal bruges til ny udsatteambassadør

Den hjemløse Nicolai Hansen satte gang i noget af en bevægelse, da han besluttede sig for at vidne mod to bandemedlemmer, der slog ham, tog kans kontakter og prøvede at afpressede ham til at sælge hash for dem. Han moddtog adskillige trusler, og hans modstand inspirerede politikerne til at afsætte 1,5 mio. kroner i 2018 og 2019 til at støtte udsatte i risiko for at blive afpresset af bander. Resten af de penge skal nu bruges til en udsatteambassadør. Arkivfoto: Michael Bager

Beskyttelsespenge skal bruges til ny udsatteambassadør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialt udsatte skal beskyttes mod vold og afpresning fra bander. Men kun en lille del af de tre mio. kroner, der er sat af til at beskytte dem, er indtil videre brugt. Derfor foreslår rådmand Brian Dybro og borgmester Peter Rahbæk Juel at lave en såkaldt udsatteambassadør, der skal arbejde på gaden.

De dårligst stillede på gaden skal have en ambassadør. En person, de har tillid til og tør fortælle, hvad der sker.

Forslaget om en såkaldt udsatteambassadør kommer fra rådmand Brian Dybro (SF) og borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Det bliver en gadeplansmedarbejder, som også skal samarbejde med politiet. Som Peter Rahbæk Juel formulerer det:

- Den medarbejder skal ikke sige noget på vegne af andre, men ved at snakke med andre kan man samle en generel viden op om, hvad der foregår i det kriminelle miljø. Og den viden er værdifuld for vores sociale arbejde, for de frivillige foreningers arbejde og for politiets arbejde. Hvis der ikke er nogen, der samler den viden op, kommer den ikke videre.

Den nye gadeplansmedarbejder skal finansieres af nogle af de penge, der ellers var sat af til støtte til udsatte i risiko for at blive afpresset af banderne. Det projekt fik Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samlet set tre millioner kroner til i 2018 og 2019, men foreløbig er der kun brugt omkring 200.000 kroner.

For de penge har den frivillige forening Projekt Husvild hjulpet ni personer videre - blandt andet den person, der satte hele bevægelsen i gang, den hjemløse Nicolai Hansen, der har måttet flytte fra kommunen efter trusler, fordi han valgte at vidne mod to bandemedlemmer. Men resten af midlerne er ikke blevet brugt, og derfor foreslår Dybro og Rahbæk Juel nu at bruge penge til en ny gadeplansmedarbejder i en periode frem til 2022. Foruden at man fortsat støtter Projekt Husvilds arbejde.

- Hvis man er i kløerne på banderne eller andre kriminelle, er man overladt til sig selv, og så er det jungleloven, der gælder. Banderne har ført en afstumpet brutalitet med sig, og gør det her ekstremt råt. De udsatte oplever vilkårligt vold for at tvinge dem til at handle bestemte steder, og den uforudsigelighed, hvormed volden rammer, er vanvittig at leve i. Derfor er der heller ikke så mange, der får bedt om den hjælp, vi som samfund faktisk kan tilbyde.
Rådmand Brian Dybro (SF)

Den mørke side af banderne

Og forklaringen er egentlig ret ligetil, siger Brian Dybro:

- Hvis man er i kløerne på banderne eller andre kriminelle, er man overladt til sig selv, og så er det jungleloven, der gælder. Banderne har ført en afstumpet brutalitet med sig, og gør det her ekstremt råt. De udsatte oplever vilkårligt vold for at tvinge dem til at handle bestemte steder, og den uforudsigelighed, hvormed volden rammer, er vanvittig at leve i. Derfor er der heller ikke så mange, der får bedt om den hjælp, vi som samfund faktisk kan tilbyde.

- Vi skal have relationerne på plads og kunne handle her og nu, når der opstår et behov eller et ønske om, at nu skal der ske noget. Det kan en gadeplansmedarbejder i den grad hjælpe til med, og derfor foreslår vi at bruge de overskydende penge til en udsatteambassadør fire år frem, forklarer rådmanden.

Medarbejderen skal samle viden op på gaden og samarbejde med de kommunale myndigheder, værestederne og politiet. Og have kontakt til de forretningsdrivende.

- På den måde kommer vi tættere på de mennesker, der oplever den mørke side af banderne. Formålet er først og fremmest at hjælpe de udsatte bedre. Vi så selvfølgelig gerne, at flere anmeldte de kriminelle, men når man virkelig er en udsat person på gaden, er det meget svært. Men det, at vi får en viden og kan hjælpe dem, der gerne vil væk fra banderne, er et væsentligt formål i sig selv, siger Brian Dybro.

En god idé

Idéen bliver godt modtaget af nogle af de organisationer, der har været taget med på råd, Reden og Kirkens Korshær.

Som Mette Guul, leder af Reden Odense, siger:

- Jo tættere relationer, vi kan få, jo bedre. Vi ved kun noget af det, der foregår på gaden - for eksempel foregår der noget på hellestederne, vi ikke har helt kontrol over - så det er kun godt, vi kommer tættere på. Vi ser borgerne, når de er hos os på værestederne, men vi er der jo ikke, når de er på gaden, hvor de er allermest sårbare.

Også lederen af Kirkens Korshærs varmestuer i Østergade, Heinz Wolf, hilser forslaget velkomment:

- Vores erfaring er, at det er svært at få talt nok med de udsatte om, hvad banderne gør. Derfor har vi tænkt, at det kunne være godt at få en medarbejder, der kunne opsamle noget viden og få relationer til de udsatte. Men det forudsætter, at man kan finde den rigtige person og lave nogle klare aftaler.

Banderne stadig et problem

Både Peter Rahbæk Juel og Brian Dybro betoner, at kampen mod banderne ikke er slut, selv om for eksempel Black Army har nedlagt sig selv:

- Strukturen er anderledes, men de kriminelle sidder stadig lige i haserne på de udsatte. Kampen er flyttet lidt under radaren, men det betyder bare, at vi skal holde ekstra fokus, for kampen er på ingen måder slut, siger Peter Rahbæk Juel.

- Vi vil gerne skærme de udsatte mod de brutale elementer i banderne, og forhåbentlig kan vi vinde deres tillid, for både kommune og politi er til for at hjælpe dem.

Beskyttelsespenge skal bruges til ny udsatteambassadør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce