Avancerede målinger gav nyt om Nonnebakken

Hannes Schier fra Ludwig Boltzmann Instituttet i Wien var i marts i gang med arbejdet på Nonnebakken. Ved hjælp af ny teknologi gennemlysteman jordlagene og fik viden om, hvordan vikingeborgen Nonnebakken så ud. Foto: Sugi Thiru. Foto: Sugi Thiru

Avancerede målinger gav nyt om Nonnebakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odenses vikingeborgs udformning træder stadigt tydeligere frem, efter at jordlagene er blevet gennemlyst ved hjælp af avanceret teknologi.

Gennem omkring 70 år har skiftende generationer af arkæologer forgæves ledt efter spor på og omkring Nonnebakken. Spor af huse inde i det, der for mere end 1000 år siden var en mægtig vikingeborg.

I et par dage i det spæde forår kørte sære maskiner rundt i området. Et hold af østrigske specialister var hyret til at efterforske Nonnebakken og andre danske vikingeborge. Elektromagnetiske impulser blev fra maskinerne sendt ned i jorden, som populært skrevet blev gennemfotograferet i forskellige lag ned til 2,5 meters dybde. En slags højteknologisk arkæologi uden brug af skovle.

Tre måneder efter det østrigske besøg er et grundigt analysearbejde slut. Mads Runge, forskningscenterleder ved Odense Bys Museer, var manden, der tog initiativet til samarbejdet med specialisterne fra Ludwig Boltzmann Instituttet i Wien. Og han fortæller, at specialisterne både har fundet spor af huse på borgfladen og har lokaliseret vikingeborgens nordport, som lå der, hvor Odd Fellow Palæet har p-plads ud mod Nonnebakken.

Ringene viser vikingeborgens formodede udstrækning med volde og voldgrave. De farvelagte områder er dem, der blev undersøgt af de østrigske eksperte.
Ringene viser vikingeborgens formodede udstrækning med volde og voldgrave. De farvelagte områder er dem, der blev undersøgt af de østrigske eksperte.

Orienteringen på plads

De nye analyser er blevet sammenholdt med udseendet af de andre danske vikingeborge, såkaldte ringborge, fra samme periode. Nonnebakken passer med skabelonen fra Fyrkat, fortæller Mads Runge, og dermed har man med stor sikkerhed hele orienteringen af Odenses vikingeborg på plads. En nord-syd orientering med en lille gradsforskydning mod vest.

Sporene af huse og stedfæstningen af nordporten betyder blandt andet, at Odense Bys Museer gerne vil have lov til at udføre små stikprøve-udgravninger i området. Og selv om Odd Fellow-logen, der ejer en væsentlig del af arealet, er yderst positivt stemt, skal der også tilladelser til fra Slots- og Kulturstyrelsen, fordi området er fredet. Dem er Mads Runge på vej til at indhente, men der kan sagtens gå nogle måneder, inden det er på plads.

Det kan også sagtens tænkes, at de østrigske specialister skal tilbage til området. En stor del af det areal, vikingeborgens sydlige del lå på, og som det kunne være interessant at undersøge, er nu private haver, og det kræver naturligvis velvilje fra hus- og haveejere.

Det har helt generelt været problematisk at finde spor efter Odenses vikingeborg, fordi en stor del af jorden fra området i tidligere tider er blevet grav væk - blandt andet til opfyldning af en gren af Odense Å. Men takket være stikprøvegravninger i 2015 og forårets undersøgelse med nyeste teknologi er Mads Runge og hans kollegaer blevet betydeligt klogere på borgens form og udstrækning,

- Vi var meget i tvivl, om vi kunne bruge metoderne, især i en by, fortæller Mads Runge, som hos fagfæller stødte på en del skepsis i forhold til projektet. Men nu viser det sig altså, at samarbejdet med østrigerne har båret frugt.

Odins Vi

Specialisterne fra Ludwig Boltzmann Instituttet i Wien skulle under deres danske besøg også undersøge tre andre af de fem kendte ringborge fra vikingetiden: Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og Borgring ved Køge.

Og da østrigerne alligevel var i Odense, bevægede de sig lidt udenfor vikingeborgens formodede areal. Nemlig til det grønne område mellem Nonnebakken og Odense Å, omkring Klaregadebroen.

Her skulle man blandt andet be- eller afkræfte en omdiskuteret formodning om, at åen engang har været så bred, at der har kunnet sejle vikingeskibe op til Odense. Forskningscenterleder Mads Runge og hans kollega, museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, er på det hold, der ikke tror på, det har været muligt. De har endda skrevet en videnskabelig artikel om det.

De østrigske specialister har kunnet analysere sig frem til, hvordan åløbet så ud for godt 1000 år siden, og resultatet er, at åen dengang har været lige så smal, som den er nu og har haft det samme forløb. Og derfor, lyder konklusionen, har der ikke kunnet sejle vikingeskibe op til byen.

Til gengæld har man fundet forskellige spor, blandt andet flere faser af det samme hus, som koblet med tidligere fund tyder på, at stedet omkring Klaregadebroen, der også har fungeret som overfartssted over åen, har været et kultsted. Et helligt sted, som kan have været den Odins Vi, der er oprindelsen til bynavnet Odense.

At der tidligere har været et hedensk helligsted, og at man så i kristen tid har valgt at opføre en vikingeborg på eller nær stedet, giver ifølge Mads Runge god mening.

Til gengæld er Nonnebakken og de fire andre danske ringborge lidt af en gåde i sig selv, i og med at de efter deres anlæggelse omkring 980 formentlig kun har været i brug i cirka 15 år.

Men med resultaterne i både Odense og især Fyrkat og Aggersborg af det østrigske besøg i hænderne, er forskerne blevet meget klogere på de gamle vikingeborge. Ifølge Mads Runge er det et væsentligt skridt på vejen i forhold til at gøre vikingeborgene til UNESCO verdensarv og en god hjælp til, hvordan man i Odense i fremtiden skal formidle vikinge-fortiden til fastboende og turister.

Avancerede målinger gav nyt om Nonnebakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce