Arkitekter om usikker analyse: Metoden er gennemtestet

Louise Vogel Kielgast. Foto: Gehl Arcitects.

Arkitekter om usikker analyse: Metoden er gennemtestet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Louise Vogel Kielgast, projektleder hos Gehl Architects, forsvarer tallene i bylivsundersøgelse med, at metoden bygger på mange års forskning.

Hvorfor baserer I tallene i undersøgelsen på kun én hverdag og én weekenddag?

- Det er en metode, der er gennemtestet og bygger på mange års forskning, og man har gjort brug af metoden i en række byer. Blandt andet storbyer som New York og San Francisco, og man gør det også i København.

Hvordan kan man være sikker på, at en hverdag og en lørdag er retvisende for det generelle billede?

- Fordi det er blevet testet. Det vigtige er at forstå, at det ikke bare en tilfældigt udvalgt dag. Der er nogle kriterier for at vælge de dage, hvor man foretager undersøgelsen, og hvis det viser sig, at der lige pludselig sker et eller andet den dag, som ændrer billedet, vælger man også at lave undersøgelsen om.

Der er med andre ord gjort en del for at finde sammenlignelige dage?

- Ja, for det ikke er ligegyldigt, om det er mandag, tirsdag eller fredag. Erfaringen har vist, at bl.a. tirsdag, onsdag og torsdag er mest sammenlignelige. På samme måde kigger man på vejrforhold og andre forhold, der kan påvirke, og hvis der pludselig sker noget, som giver udsving i tallene, kan man stoppe undersøgelsen og genoptage den igen senere. Det er også derfor, vi vælger en hverdag og en weekenddag. Det er netop fordi, udsvinget ikke er ens over ugens løb. Der er store forskelle.

Der er politikere, der slet ikke vil lade sig interviewe omkring udviklingen fra 2008-2018 på baggrund af de her tal, fordi de finder tallene for usikre. Mener du godt, man kan have en reel debat om udviklingen fra 2008-2018 på baggrund af undersøgelsens tal?

- Jeg mener sagtens, man kan tale om udviklingen. Der er ikke noget galt med tallene. Tallene viser det, de viser. Man skal forstå, at det mere handler om, hvordan man fortolker tallene. Og i Odense er der er jo en udfordring med, at byen ser anderledes ud. Det påvirker tallene. Odense har de sidste 10 år gennemgået en stor udvikling, og byen befinder sig lige nu i en transformationsproces med en række store bygge- og anlægsprojekter. Det er et vigtigt parameter, når man skal forstå tallene og tale om en udvikling. Undersøgelsen handler netop om at forstå sammenhængen mellem bylivet og den fysiske udformning af byrummene i Odense, og i den sammenhæng er der sket interessante ting.

Det er jo debatten om, hvad der eventuelt er årsagen, du taler om der. Men for at man kan tage den debat meningsfuldt, skal man jo først og fremmest være enige om at stole på datagrundlaget.

- Det mener jeg sagtens, man kan. Det handler om, at man sammenligner det samme og om, at der er brugt en metode, som gør, at det foregået på stort set samme måde i 2008 og 2018.

En af politikerne siger, at den her rapport ikke ville kunne bestå en eksamen på et universitet med de tal. Hvad siger du til det?

- Formålet med undersøgelsen er ikke at være en eksamensopgave. Denne type undersøgelse tegner nogle overordnede tendenser og mønstre, hvad angår byliv og byrum i Odense, der konkret kan bruges i byens planlægning. Og erfaringen fra mange forskellige byer verden over viser, at det kan fungere som et godt styringsværktøj.

Arkitekter om usikker analyse: Metoden er gennemtestet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce