Arbejdsløse korpsmedlemmer oplever struktur i hverdagen

Tommy Enslev og Kenneth Oppenheim i færd med at bringe midlertidig orden i cyklernes virvar. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Arbejdsløse korpsmedlemmer oplever struktur i hverdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odense Citykorps medlemmer arbejder uden rigtig at få løn for det. Af og til synes arbejdet meningsløst, men alligevel ser medlemmerne en hel del fordele i det.

Der er en dobbelthed i det for medlemmerne af Odense Citykorps: På den ene side følelsen af, at det er totalt unyttigt sisyfosarbejde at flytte rundt på ulovligt parkerede cykler vel vidende, at om et par timer ser der lige så rodet ud som før.

På den anden side er der oplevelsen af struktur i hverdagen og socialt samvær. Eller som det formuleres af Allan Juel, der begyndte i korpset tirsdag efter påske: Følelsen af at det er weekend igen. I stedet for at ugedagene bare er en stor, grå, ensartet masse.

Odense Citykorps består af folk på kontanthjælp. Folk som i perioder på typisk to eller fire uger bliver en del af korpset uden at få løn for det, men med alskens restriktioner hængende over hovedet, hvis de ikke møder op.

Fredag formiddag er fem af korpsets medlemmer inde omkring banegården for at bringe en smule orden i de parkerede cyklers anarki. De flytter visse cykler og sætter advarende klistermærker på andre. Og det hele virker en smule omsonst, for et par timer efter, de er væk, vil der se lige så rodet ud, som før de kom. Men på den anden side set: Hvis ikke de var der med jævne mellemrum, ville der med tiden opstå et fuldstændigt kaos.

Men følelsen af, at det mest er arbejde for arbejdets skyld, lurer hele tiden. Et af korpsets medlemmer, den arbejdsløse mekaniker Kim Hansen, fortæller, at han holder noget mere af andre af korpsets opgaver. Så som at fælde træer eller rydde op i en kælder til en kommunal ejendom. Hvor man kan se, man gør en forskel.

Struktur og rytme

Kim Hansen fortæller også, at hans uger i korpset, som er ved at være slut, har gjort noget ved ham. Han ligger ikke og sover til langt ud på eftermiddagen. Hverdagen har fået struktur og rytme.

- Og jeg prøver at gå positivt til arbejdet i citykorpset, for arbejdsdagene bliver længere, hvis man tager det negativt, siger Kim Hansen.

Hvis de fem korpsmedlemmer, vi er ude med denne fredag formiddag, er repræsentative, så finder de allesammen positive aspekter ved at arbejde i et korps uden anden løn end den kontanthjælp, de i forvejen fik. Basil, der ikke ønsker at fotograferes eller få sit efternavn i avisen, fortæller, at han tidligere drev en kiosk, der holdt op med at være rentabel, da der åbnede en Fakta tæt ved.

Han har indvandrerbaggrund og for ham består det positive i, at han for første gang i mange år er ude på en arbejdsplads, hvor han er sammen med etniske danskere.

Allan Juel er uddannet teknisk tegner og ingeniør, men psykiske lidelser har gjort det svært for ham at finde ud på arbejdsmarkedet. Han lider af social angst, så for ham er netop det sociale samvær, oplevelsen af at begå sig blandt andre mennesker, et plus ved at være del af korpset.

Pisk og gulerod

Korpset har base i en bygning på Kildemosevej, hvor man skal stemple ind kl. 7.30. Ellers falder der brænde ned. Arbejdsdagen slutter kl. 15 - fredag dog kl. 12. Dagen begynder med, at arbejdet bliver fordelt. Cykeloprydning, vedligehold af fritidsejendomme såsom spejderhytter, oprydning på Odense Værkstederne og rengøring af rastepladser på Stige Ø er noget af det, ugen efter påske har budt på.

Fredag morgen er det altså cykeloprydning omkring banegården og i Kongens Have, der er på programmet. Kenneth Oppenheim kører bilen fra Kildemosevej og ind mod banegården. Han er uddannet indenfor lager og logistik, og fortæller at det giver mening for ham at gøre sig nyttig og vise sig arbejdsmarkedsparat.

Han været ude og inde af arbejdsmarkedet de seneste år, og nu har han lovning på en praktikplads i et vinduespudser-firma.

Han og de andre korpsmedlemmer ved, at der er et moment af piskning i at være del af korpset. Hvor man ikke får løn, men tværtimod kan blive trukket i kontanthjælpen, hvis man ikke møder op, og hvor der kan komme ekstra udgifter til transport til og fra arbejdet i citykorpset.

Imens de fem korpsmedlemmer bringer momentan orden i cykel-anarkiet, udveksler de historier om et system, hvor de hele tiden skal måles og vejes på, om de søger jobs nok, og hvor der ikke skal meget til, før de bliver trukket i kontanthjælpen. Det taler om, at søgeportalen jobnet.dk af og til går ned, og at det er derfor, de ikke får lavet tilstrækkeligt med ansøgninger, men alligevel bliver de trukket.

Der er ingen tvivl om, at der er en pisk, men er der også en gulerod?

Koordinerende korpsleder Mikael Skovgaards, som er en af de kommunalt ansatte, der styrer korpset og får rigtig løn, fortæller, at man ikke direkte belønner medlemmer af korpset, der viser initiativ og tager lederskab. Men der bliver alligevel holdt øje, og der kan lægges et godt ord ind hist og her i diverse netværk.

Og drømmene lever hos butiksuddannede Tommy Enslev, der blev arbejdsløs i '16 efter en sparerunde på Coops lager i Hjallese. Om en praktikplads og en vej tilbage til det rigtige arbejdsmarked. I stedet for at rydde op på cykelparkeringspladser, der bliver rodet til igen næsten med det samme.

Arbejdsløse korpsmedlemmer oplever struktur i hverdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce