Unge, der har været anbragt, har flere problemer end deres jævnaldrende, når de runder 18 år. Nu vil Beskæftigelses- og Socialforvaltningen prøve at hjælpe lidt over 300 unge med den svære overgang fra ung til voksen ved at intensivere indsatsen i det såkaldte efterværn.

Børn, der har været anbragt i enten familiepleje, på en døgninstitution eller et opholdssted, dropper sammenlignet med deres jævnaldrende oftere ud af uddannelsessystemet, når de er mellem 17 og 19 år.

Men lysten til at uddanne sig er i den grad til stede i årene før, viser flere undersøgelser, og derfor vil Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF) nu prøve at få flere af de unge i gang. Det skal ske med et såkaldt efterværn.

Sveriges-modellen

Sveriges-modellen er en arbejdsform i børnesagerne, som en række svenske kommuner har indført. I Danmark har man især interesseret sig for Borås i Västra Götaland. Her arbejder socialrådgiverne med 15-20 sager pr. sagsbehandler - væsentligt færre sager end i Danmark - og har en meget tæt kontakt til de unge. Idéen i arbejdet er, at udsatte børn har ret til at leve et så almindeligt hverdagsliv som muligt. Det betyder blandt andet, at tidlige, forbyggende indsatser prioriteres højt sammen med indsatser i barnets nærmiljø, typisk i familien og det nærmeste netværk. Udvikling og opkvalificering af de sociale indsatser er også helt centralt.I Danmark har en række kommuner ladet sig inspirere af principperne i Sveriges-modellen. Den første var Herning Kommune, der siden 2013 har haft et tæt samarbejde med forskningsinstituttet KORA, som har evalueret kommunens arbejde. Evalueringen viste, at ordningen gav bedre sagsgange og færre anbragte børn. Mellem 2013 og 2015 sparede kommunen 6,7 mio. kroner på anbringelser, som følge af arbejdet.

Kilde: Dansk Socialrådgiverforening og KORA

Som navnet siger, er efterværn et tilbud til unge efter deres anbringelse - typisk når de bliver 18 år og juridisk set bliver voksne. Efterværnet skal sikre en bedre overgang til livet som voksen og selvstændig, for mange anbragte har stadig store problemer, når anbringelsen stopper. De kan for eksempel have svært ved at finde et sted at bo, finde venner, er ensomme og flere har måske også et misbrug. Og så kan det også knibe med at tage en uddannelse eller få et arbejde.

BSF har derfor - med tilsagn fra politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget - ansøgt Socialstyrelsen om at få del i de satspuljemidler, der er sat af til netop efterværn. Mere præcist 14,6 millioner kroner.

Pengene skal gå til at lave efterværn for omkring 325 unge i en tre-årig periode.

Fra 46 sager til 24 sager per medarbejder

Pengene skal bruges til at ansætte flere ungerådgivere, sådan at medarbejderne får mere tid til den enkelte unges behov. Og så de sammen kan lægge en plan for, hvad der skal ske. Det princip har givet gode resultater andre steder, som man kan læse i faktaboksen til denne artikel.

Konkret betyder det, at en ungerådgiver fremover maksimalt kan få 24 unge at tage sig af mod 46 i dag.

Rådmand Brian Dybro (SF) håber, ansøgningen går igennem:

- Vi har i dag et efterværn for unge i Odense Kommune, men vi vil med puljepengene gerne intensivere det arbejde. Det er en indsats, jeg forventer mig meget af. Formålet er at gøre det bedre for de her unge, siger han.

Brian Dybro er klar over, at skiftet fra Børn- og Ungeforvaltningen (BUF), som anbragte hører under fra begyndelsen, til BSF kan føles voldsom for de unge:

- Når de unge går fra BUF til BSF, går de også fra et børneliv til et ungdomsliv. Nu skal de måske ud og bo alene i lejlighed og lære at begå sig som voksen. Vi går ind og overtager de unge, der har forladt skolen og har en social sag, inden de bliver 18 år. Det gør vi for at prøve at undgå, at de skal ende som en sag i vores system. De skal ud og have en uddannelse i stedet, siger rådmanden.

Normalt har den unge to kontakter i forvaltningen. En kontaktperson, som er tæt på i det daglige, samt en person, der kan træffe myndighedsafgørelser og kender vejen rundt i systemet. I det nye projekt er de to funktioner samlet hos den samme person.

Mangler hjælp til økonomien

En stor analyse om unge og efterværn lavet af Deloitte har vist, at anbragte unge ønsker hjælp til at håndtere deres økonomi, til at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde og til at klare personlige problemer.

En relativt stor del af de unge kunne godt tænke sig hjælp til at klare praktiske ting i hverdagen og til at finde en bolig. Analysen viser også, at mange unge har savnet information om, hvad der skulle ske, når de fyldte 18 år, og at en stor del har manglet overblik over deres muligheder og rettigheder.

Det er særligt børn og unge, der er anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted, som har det svært.

Odense Kommune får besked ved udgangen af måneden, om ansøgningen bliver imødekommet.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).