Som det vurderes nu vil letbanen suge færre millioner kroner op af kommunekassen i årligt drifttilskud end antaget i 2013. Det reviderede budget er dog behæftet med store usikkerheder

Hvad kommer det til at koste skatteyderne i Odense i løbende årlige udgifter at have en letbane kørende?

Et nyt foreløbigt bedste bud på et svar til det spørgsmål kom i den forgange uge fra embedsfolkene på rådhuset, da de serverede et revideret driftsbudget for byrådet og borgerne.

Det er første gang siden udredningsrapporten om letbanen blev lavet i 2013, at der er lavet nye beregninger.

Hovedkonklusionen er, at letbanen - som det vurderes nu - vil suge færre millioner kroner op af kommunekassen i årligt drifttilskud end antaget i 2013. Prisen bliver 36 millioner kroner om året set over de første 21 års drift, lyder den nye vurdering, mens beløbet var 43 millioner kroner om året i vurderingen fra 2013.

Det betyder altså samlet set mange ekstra millioner over de første 21 år, der kan bruges på andre ting. Godt nyt, vil de fleste mene.

Men det er - desværre - for tidligt at begynde at fordele de sparede penge til skoler, børnehaver, ældrepleje eller andre af de nødlidende velfærdsområder.

For konklusionerne i det reviderede budget er behæftet med endog meget store usikkerheder på en række væsentlige punkter.

Budgettets forfattere tøver da også selv med at tro for meget på de nye beregninger.

I allersidste sætning i "Revurdering af driftsøkonomien for letbanens første etape", som værket hedder, sparker de delvist benene væk under deres egen hovedkonklusion.

"På baggrund af de mange usikkerheder, der fortsat er i forhold til driften, er det anbefalingen, at det nuværende budget fastholdes", skriver forfatterne.

Eller frit oversat:

"Vi, der har lavet det nye budget, tror, når alt kommer til alt, stadig mest på driftsbudgettet fra 2013." Sådan kan det i hvert fald let læses. I hvert fald er forfatterne ikke er sikre nok på deres egen konklusion til, at de tør løbe an på den, må man forstå.

Det er nogle af de vigtigste præmisser, der stadig er usikkerhed omkring.

Hvilke priser kommer tilbage fra leverandørerne i de udbud på opførelse og sidenhen vedligehold af letbanen, som ingen endnu kender udfaldet af? Her er der foretaget et kvalificeret skøn, men det er reelt stadig meget usikkert, hvordan det lander, lyder erkendelsen.

Og ikke mindst: Hvordan bliver passagertallet og dermed billetindtægterne?

Embedsfolkene har selv kategoriseret de forskellige faktorer, der spiller ind på driftsøkonomien, i tre grupper med overskrifterne "stor usikkerhed", "medium usikkerhed" og "lille usikkerhed".

Både passagertal og de vigtigste poster omkring vedligehold af infrastruktur og af selve togene er placeret under "stor usikkerhed".

På positivsiden står, at et stort lån på godt en milliard kroner er blevet rentesikret til 2,2 procent. Så den udgift kendes nu og er derfor rykket ned i kategorien "lille usikkerhed".

Med den store usikkerhed, der dog samlet set stadig består, er det tvivlsomt, om det nye budget for letbanens drift - på trods af dets overordnede positive konklusion - kan skabe konsensus i byen omkring, at letbanen er en fornuftig investering, som alle kan bakke op omkring.

Selv om hele byrådet står bag projektet, findes der en skepsis blandt en del borgere, som fornemmes at være stigende i takt med, at gaderne graves op rundt omkring.

Hvis det reviderede budget var tænkt som et hold kæft-bolsje til de kritiske røster, der advarer imod, at letbanen er et historisk fejltrin, som kommer til at koste varme hænder på velfærdsområdet, så vil det næppe virke efter hensigten.

For der er masser af punkter, som kan angribes for at være optegnet i en lidt for rosenrød farve. En forudsigelse skal lyde på, at den type anklager vil fremkomme, når kritikerne får læst sig ned i materialet.

I sidste ende vil det dog ikke ændre det store. Hverken hvad kritikerne mener, eller hvad en foreløbig beregning af driftsomkostningerne viser.

Faktum er, at byen er ved at blive gravet op og hundredevis af millioner kroner allerede er brugt på at gøre klar til letbanens komme, så det tog kan ingen stoppe nu. Og det ønsker i øvrigt heller ingen af de 29, der sidder i byrådet og bestemmer.

Sandheden er også, at letbaneprojektet er et politisk valg, mere end det er et valg baseret på regneark, økonomi og rationalitet. Processen i sådan et megaprojekt - fra beslutningen tages, til det står færdigt - er så lang, at tusind ting kan nå at ændre sig undervejs. Holdningen til, om en letbane er en god idé eller ej, vil derfor til syvende og sidst afhænge af de ansvarlige politikeres visioner og forestillinger om fremtiden. Og hvad er formlen for det?

  • Blichfeldt_Rune

    Af:

    Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2004. Samme år ansat på Fyens Stiftstidende. Siden 2005 på Odense-redaktionen. Har siden 2007 især dækket byudvikling. herunder emner som Odense Letbane og ombygningen af Thomas B. Thriges Gade.