88-årige Marie Toxværd Smet kan i fremtiden bryste sig af at køre på elscooter på en sti, der bærer hendes navn. Foto: Simon Staun

88-årige Marie har fået opkaldt en sti efter sig

88-årige Marie har fået opkaldt en sti efter sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

88-årige Marie Toxværd Smet er smededatter fra Vestjylland. Fredag klokken 15 får hun officielt opkaldt en odenseansk sti efter sig, hvilket fejres med taler, brunsviger og fredagsøl.

Med det samme, man træder ind i Marie Toxværd Smets stue i hjemmet på Prinsesse Maries Allé, kan man se, at den 88-årige kvinde har levet et interessant liv. Overalt står eller hænger der vidnesbyrd om rejser til eksotiske steder som Indien, Cuba og Burkina Faso.

Det er dog ikke de mange interessante rejser, vi skal tale om, men derimod en sti en lille kilometer væk. En sti, som for to år siden voldte Marie Toxværd Smet og hendes elscooter store problemer, fordi den var glat og umulig at køre på.

- Jeg har ofte bandet over stien, som går nede fra Langesøstien og op til Stadionvej over for indkørslen til genbrugsstationen på Snapindvej. Da jeg stadig kørte på cykel, var den træls, men på elscooter blev det nærmest umuligt at køre på den, fordi brædderne blev så glatte i regn- eller snevejr. En aften endte jeg med at holde på tværs af stien og blokere det hele, fordi jeg ikke kunne komme frem eller tilbage. Det var en optur, som var tæt på at ende som en helvedes nedtur, siger Marie Toxværd Smet.

Efter længere tids baksen fik hun vendt scooteren om. Da hun kom hjem, tog hun kontakt til formanden for Åløkkekvarterets Grundejerforening, Carsten Myhr, og spurgte, om han ikke kunne hjælpe med at gøre kommunen opmærksom på problemet. Det kunne han.

Efter et længere tilløb blev stien asfalteret og fik lys i oktober. Kronen på værket er, at stien opkaldes efter Marie. Hvad det betyder for hende at lægge navn til en sti, må avisens udsendte vente i spænding på at høre. Først skal vi ud på en lille omvej med en fortællelysten dame bag rattet.

Marie Toxværd Smets hjem er fyldt med finurlige souvenirs fra hele verden. På hylden bag hende står der lerfigurer fra Indien og en indianer-bold fra Sydamerika. Foto: Simon Staun
Marie Toxværd Smets hjem er fyldt med finurlige souvenirs fra hele verden. På hylden bag hende står der lerfigurer fra Indien og en indianer-bold fra Sydamerika. Foto: Simon Staun

Brød sig ikke om kostskole

Marie Toxværd Smet flyttede ind i huset 12. september 1959. Sammen med manden Paul og deres to sønner på fem og syv år samt en datter på tre. De forlod Belgisk Congo i Afrika i kølvandet på de uroligheder, som brød ud 13. januar 1959.

- Jeg kan tydeligt huske, da oprøret begyndte. Vi vidste det, allerede inden det blev kendt, da jeg havde hørt det på vores hjemmebyggede nilampers langbølgeradio. Min mand var ofte væk, da han som el-ingeniør havde ansvaret for 500 kilometer jernbane i landet. Derfor lyttede jeg ofte til Radio Kalundborg, når jeg havde hjemve. I Brazzaville på den nordlige side af Congo-floden var alle klar over optøjerne, mens dem i Kinshasa - dengang Leopoldville - intet anede i fem dage, siger Marie Toxværd Smet.

At familien rejste til Danmark, hang dog ikke kun sammen med de voldsomme handlinger i Belgisk Congo. Men i høj grad også om, at den ældste af de tre sønner skulle begynde i skole.

- Hvis vi var blevet, skulle de på kostskole. Det brød jeg mig ikke om. Christian på syv år begyndte i skole på Åløkkeskolen dagen efter, at vi flyttede ind. Han talte flydende fransk, men ikke særlig meget dansk. Efter få måneder talte alle børnene flydende dansk, siger Marie Toxværd Smet.

88-årige Marie Toxværd Smet kan i fremtiden bryste sig af at køre på elscooter på en sti, der bærer hendes navn. Foto: Simon Staun
88-årige Marie Toxværd Smet kan i fremtiden bryste sig af at køre på elscooter på en sti, der bærer hendes navn. Foto: Simon Staun

Sejlede til Angola

Hun springer elegant frem og tilbage i tiden. Næste spring bringer os til 1950, da Marie er 19 år gammel. Hun trodsede hun sin fars formaninger og rejste ud af Danmark. Målet var Belgien, og det var ikke umiddelbart en let rejse fem år efter afslutningen på Anden Verdenskrig.

- Det var ikke "bare" at rejse gennem Tyskland dengang. Det krævede visum, som kun gjaldt 24 timer. Jeg kan huske, hvordan vi lå og ventede en hel gruppe i Padborg. Jeg håbede at få et lift af en lastbilchauffør, men det gik ikke, så jeg gik sammen med de andre på Padborg Station, hvor vi tog nattoget mod Holland, siger Marie Toxværd Smet.

Hun havde ikke megen bagage med. Men især én ting gjorde indtryk på de medrejsende.

- Jeg havde en finsk kniv med, som gav respekt. Den passede godt sammen med min mundering, som blandt andet bestod af spejdershorts. Det var dengang, det begyndte at blive moderne med tøj, som krøb længere og længere op ad låret, siger Marie Toxværd Smet.

Hun boede i Bruxelles et halvt år, hvor hun arbejdede som pige i huset. Da hun kom tilbage til Danmark, blev hun sekretær i Esbjerg. Så flyttede hun tilbage til Belgien, hvor hun mødte sin mand, Paul, der er født i Belgisk Congo.

- Vi blev gift og flyttede senere til Afrika. Det var i april 1953. Dengang sejlede man hele vejen, hvilket var livet. Det tog tre uger med et stop på Tenerife, hvor vi så vulkanbjerget. Vi sejlede videre til Lobito i Angola, hvorfra vi kørte med tog hele vejen til Elisabethville. Den hedder nu Lubumbashi. Landet hed Belgisk Congo dengang, nu hedder det Den Demokratiske Republik Congo. Der er mange navne at huske på for en gammel dame ... vi var dernede i tre år, inden vi var hjemme på første orlov i 1956, siger Marie Toxværd Smet.

Stien ender ved Stadionvej tæt på Snapindvej ved genbrugsstationen. Fortovet er stadig ikke helt optimalt, påpeger Marie Toxværd Smet. Foto: Simon Staun
Stien ender ved Stadionvej tæt på Snapindvej ved genbrugsstationen. Fortovet er stadig ikke helt optimalt, påpeger Marie Toxværd Smet. Foto: Simon Staun

Begravet som general

Tilbage til Åløkkekvarteret anno 1959. Der gik ikke mere end et par måneder, fra familien var flyttet ind, til Marie var medlem af grundejerforeningen. Det er vigtigt at deltage i den slags, fortæller Marie Toxværd Smet bestemt.

- Man skal orientere sig og sørge for at få medindflydelse. Både når det gælder grundejerforeninger og fagforeninger. Jeg er opvokset i et smedeværksted i Vestjylland med en far, der var medlem af smedeorganisationen. Han endte med at blive æresmedlem, da han var på min alder. Da han blev begravet, var det en general værdigt med ikke færre end to faner, siger Marie Toxværd Smet og ler.

Selv om hun har boet i kvarteret i 60 år, fremhæver hun, at der er flere, som slår det med længder.

- Skråt over for mig bor fru Petersen i et hus, der dengang var smede- og maskinværksted. Jeg mener, hun er 97 år, og hun er kommet i huset, siden hun var 16 år. Det er altså 81 år, siger Marie Toxværd Smet.

Hun hopper direkte videre til beretningen, om dengang rockerklubben Hells Angels købte en villa i kvarteret. De begyndte at grave rundt om huset for at lave et omfangsdræn.

- De gravede og gravede, indtil huset stod og vaklede. Man kunne se lige ind i huset, derfor døbte vi det "Dukkehuset". Den ene mur væltede, så de forlod heldigvis kvarteret igen, husker Marie Toxværd Smet.

88-årige Marie Toxværd Smet kan i fremtiden bryste sig af at køre på elscooter på en sti, der bærer hendes navn. Foto: Simon Staun
88-årige Marie Toxværd Smet kan i fremtiden bryste sig af at køre på elscooter på en sti, der bærer hendes navn. Foto: Simon Staun

Børnebørn til et helt fodboldhold

Hun har bagt honningbrød, som ligger foran os og dufter indbydende. Det smager fortræffeligt og egner sig godt som benzin i tanken på de mange omveje, Marie kommer ud på i den underfundige samtale.

- Vil du slet ikke vide noget om alt mit arbejde med børnehaver? Det kan jeg ellers fortælle meget om, lokker Marie Toxværd Smet.

Jeg må takke nej. Vi har allerede brugt to timer. Jeg lover, at vi tager snakken om børnehaverne, næste gang vi støder ind i hinanden på stien, som for fremtiden vil være kendt som Maries Sti. Hvilket bringer os tilbage på sporet.

- Jeg kommer som nævnt fra Vestjylland, hvor vi ikke har let til begejstring, så at en sti opkaldes efter mig, betyder ikke så meget. Det gør det til gengæld, at stien er blevet ordnet, så den er sikker at færdes på for unge og gamle. Man kan da ikke kalde Langesøstien en supercykelsti, hvis stierne ned til den er elendige. Det svarer til at have en grusvej, som kører direkte ind på en motorvej, siger Marie Toxværd Smet.

Hun trækker i sin vindjakke og går ud for at starte scooteren op, så vi kan komme over og besigtige stien. Hendes elscooter kører 15 kilometer i timen, så det tager få minutters kørsel.

Fredag klokken 15 indvies Maries Sti officielt. Formodentlig med nogle af børnene, børnebørnene og oldebørnene til stede.

- Der er efterhånden så mange oldebørn, at de kan stille et helt fodboldhold. Nu må vi se, hvor mange af dem, som kan få fri til at komme, siger Marie Toxværd Smet og trykker gashåndtaget i bund.

88-årige Marie har fået opkaldt en sti efter sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.