6.a smager på fattigdom a la 1880

Hvordan lugtede der i 1876, hvor hestevogne var et yndet transportmiddel og der lå hestepærer på gaden? Eleverne i 6.a fik lugtprøver sendt rundt - her er det hestepærer, hvis luft ikke just er populær at indsnuse. Foto: Nils Svalebøg

6.a smager på fattigdom a la 1880

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eleverne i 6.a på Tarup Skole fortsætter deres rejse ind i madens verden i projektet Smag for Livet. Denne gang prøver de at lave mad, som de fattige spiste i slutningen af 1800-tallet. Det skal give dem en bedre forståelse af en bog, de læser i dansk.

På bordene ligger opskrifter fra 1800-tallet skrevet med gotiske bogstaver. Perlegryns- og havresuppe, melvælling og øllebrød - koldskål, gule ærter, rugbrød og fedt samt frikadeller.

6.a fra Tarup Skole er derfor delt op i otte grupper, som har fået til opgave at oversætte hver sin opskrift og bagefter lave den i storkøkkenet hos kokkene Klavs, Pia og Kasper Styrbæk.

I den første gruppe har de to piger taget føringen og sidder og prøver at tyde de snirklede bogstaver, mens gruppens drenge apatisk snakker om løst og fast og ser fuldstændig uinteresserede ud.

- Skal vi læse det?

En anden gruppe har fået bedre gang i gruppearbejdet på tværs, men drengene tripper for at komme i gang med lave frikadeller i køkkenet.

- Hvorfor går vi ikke bare ud og laver det, spørger den ene, inden opskriften er færdigoversat.

- Det giver faktisk mening at læse det, hvis I vil forstå kødhakkemaskinen, siger Pia Styrbæk, som følger med i gruppearbejdet.

Hun har brugt meget tid på at prøve at oversætte udfordringen "smagen af fattigdom i slutningen af 1800-tallet" til noget, som kan bruges i danskundervisningen.

Smag for Livet
Smag for Livet er et forsknings- og formidlingscenter, der arbejder med smag i forskellige sammenhænge - også videnskabeligt - og har fokus på børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.6.a på Tarup Skole er én af blot to klasser på landsplan, som er med i det tre-årige projekt, der skal undersøge, hvordan smagsoplevelser påvirker os, og lære de unge at tage kritisk stilling til den mad, de spiser. Meningen er, at deres erfaringer skal danne grundlag for nyt undervisningsmateriale, andre klasser skal kunne bruge. Projektet begyndte, da klassen hed 5.a - vi følger og skriver løbende om erfaringerne.

Inden længe lanceres en gratis app, som blandt andet inkorporerer erfaringerne fra Tarup. Meningen er, at den skal kunne bruges af andre lærere landet over.

Smag for Livet er et samarbejde mellem forskere, formidlere, kokke og undervisere fra Syddansk Universitet, Styrbæks, UC Lillebælt, Aarhus Universitet og Københavns Universitet (mere på www.smagforlivet.dk).
Kok Klavs Styrbæk tjekker familiens surdej, der har navnet Valdemar. Den bruges til at få dejen til at hæve og skal fodres jævnligt for at trives. Den har det bedst, når den bruges hyppigt. Valdemar er 9 år gammel. Foto: Nils Svalebøg
Kok Klavs Styrbæk tjekker familiens surdej, der har navnet Valdemar. Den bruges til at få dejen til at hæve og skal fodres jævnligt for at trives. Den har det bedst, når den bruges hyppigt. Valdemar er 9 år gammel. Foto: Nils Svalebøg

Brændevin, øl og cigarer

6. a er i gang med at læse bogen "Øretævens vej" i dansk - om 11-årige Bernhard, der bor i et københavnsk fattigkvarter i 1876. Han går godt nok i skole indimellem, men arbejder også syv timer hver dag på en cigarfabrik, fordi hans far drikker en del af familiens penge væk i brændevin.

For at komme i stemning er dagen begyndte med at tage 6.a med tilbage til Bernhards tid med lugtstimulanser fra bogens univers i form af brændevin, nisseøl, cigarer, hestemøg og bålgryder, som sendes rundt.

Eleverne har set små film om den revolution, smedejernskomfuret medførte i datidens køkkener, og hvordan kødhakkeren pludselig gjorde en ellers eksotisk rigmandsspise som frikadeller muligt at lave for datidens bønder. Og hvordan en række af de ting, vi i dag tager for givet, var helt anderledes dengang. For eksempel at man typisk drak tyndt øl i stedet for vand, der ofte var forurenet.

I Styrbæks køkken står denne formiddag netop en gammeldags kødhakkemaskine, som nogle af eleverne selv skal samle for at bruge den til at lave flæskefars. To andre skal hakke kødet manuelt med kniv - akkurat som de tjenestefolk, der hakkede kødet for de velhavende, inden kødmaskinen kom til. Bagefter skal de lave frikadellerne og resten af klassen skal smage, om der er forskel.

Øl til øllebrød. I 1800-tallet var meget af vandet så beskidt, at man kunne blive syg af at drikke det - derfor fik man øl i stedet. Tyndt øl. Foto: Nils Svalebøg
Øl til øllebrød. I 1800-tallet var meget af vandet så beskidt, at man kunne blive syg af at drikke det - derfor fik man øl i stedet. Tyndt øl. Foto: Nils Svalebøg

En af de heldigste klasser

Som noget nyt skal eleverne formidle deres mad til resten af klassen ved at lave en planche, som bruges til at tale ud fra.

Den del er eleverne ikke umiddelbart så begejstrede for. De fleste af dem ser ud til i den grad at være hjemme i køkkenet.

Som en af drengene siger til en anden, da de er i gang med madlavningen:

- Prøv at tænk på, at vi kunne have haft dansk, engelsk og matematik, hvis vi ikke havde været her. Vi må være én af de heldigste klasser nogensinde.

Håbet er imidlertid, at denne anderledes tilgang kan blive en øjenåbner for, hvordan man kan åbne en bog på en anden måde, som klasselærer Birgitte Koch fortæller i en pause.

- Vi har lagt vægt på nogle andre ting i bogen i dansk. Nemlig den del, der handler om børnearbejde, og om at arbejderne organiserer sig. Men det er fint, hvis man kan give eleverne nogle andre briller at læse bogen med.

Her er brødet så til øllebrød. Retten er opstået for ikke at smide nogle af madresterne ud. Foto: Nils Svalebøg
Her er brødet så til øllebrød. Retten er opstået for ikke at smide nogle af madresterne ud. Foto: Nils Svalebøg

Mad smides ikke ud

Fremlæggelserne forløber noget famlende, men det er også første gang, klassen prøver kræfter med formatet.

Kok Klavs Styrbæk hæfter sig først og fremmest ved, at han ikke har hørt et eneste adr. At eleverne ikke er forudindtagede, men smager på tingene, inden de fælder dom.

- De skal huske bogen og tidsalderen via maden og smagsindtrykkene i Danmark på det tidspunkt. Og jeg synes, det er imponerende, at de for eksempel smager på fedtemad og på den måde får en forståelse for, hvad man spiste dengang. Og at det overskydende rugbrød blev til øllebrød, fordi man ikke smed noget ud, siger han.

- Det er noget helt andet i dag, hvor vi smider omkring 20 procent af vores mad ud.

Nå ja, og så var vi lige ved at glemme dommen over frikadellerne. Dem af håndhakket kød er ikke bare grovere i mundfølelsen, de er også mere tørre og kedelige. Ikke noget at sige til, at kødhakkeren blev et hit og banede vejen for, hvad der senere blev en af de mest populære danske retter.

Koldskål blev oprindeligt lavet på øl-rester, så gruppen her fra 6.a bruger alkoholfri øl til at genskabe retten, der fik sit navn, fordi den blev serveret i en kold skål. Den blev krydret med sukker, citron og kanel. Først i 1900-tallet kom den i dag så kendte kærnemælkskoldskål.
Koldskål blev oprindeligt lavet på øl-rester, så gruppen her fra 6.a bruger alkoholfri øl til at genskabe retten, der fik sit navn, fordi den blev serveret i en kold skål. Den blev krydret med sukker, citron og kanel. Først i 1900-tallet kom den i dag så kendte kærnemælkskoldskål.
Fedt til rugbrødsmadderne steges fri og har fået lidt løg tilsat for at give smag. Et biprodukt er de såkaldte fedtegrever, som sies fra fedtet.
Fedt til rugbrødsmadderne steges fri og har fået lidt løg tilsat for at give smag. Et biprodukt er de såkaldte fedtegrever, som sies fra fedtet.
Melvællingen skal have tilsat kanel, som her stødes i en morter.
Melvællingen skal have tilsat kanel, som her stødes i en morter.
Frikadeller blev hvermandsspise i takt med kødhakkerens indtog i den almindelige husholdning. Den blev for alvor populær i slutningen af 1800-tallet. Det tager cirka tre gange så lang tid at hakke kødet i hånden, og frikadellerne bliver grovere og mere tørre, viste 6.a's forsøg.
Frikadeller blev hvermandsspise i takt med kødhakkerens indtog i den almindelige husholdning. Den blev for alvor populær i slutningen af 1800-tallet. Det tager cirka tre gange så lang tid at hakke kødet i hånden, og frikadellerne bliver grovere og mere tørre, viste 6.a's forsøg.

6.a smager på fattigdom a la 1880

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce