På Ny Vestergade optræder Palle Krabbe hele 20 gange i forskellige konstellationer under årets festival. Han elsker improvisationen og mødet med publikum, forbipasserende skoleklasser og andre tilfældige tilskuere.

Palle Krabbe og hans wingman Ole Falk skulle egentlig først have spillet klokken 14. Men da klapstolene foran Palle og konens mobile home allerede var besat 13.30, besluttede de sig for at spille opvarmning for sig selv. Ganske symptomatisk for Palle Krabbe, der dyrker improvisation, som var det en afgrøde.

Makkerparret er meget passende i gang med Rufus Thomas' klassiker "Walking the Dog", da et af mange hold hundeluftere passerer foran den interimistiske scene under mobile homets teltdug. Palle Krabbe smiler bredt til både hundeejere og hunde, mens de logrer forbi.

I det hele taget skal man være heldig, hvis man uset kan gå forbi Palle Krabbe, når han er i gang med en af sine mange optrædender.

- Rammerne inviterer i den grad til at involvere dem, der går gennem gaden. Det vrimler eksempelvis med skolebørn på Ny Vestergade, og man skulle da være et skarn, hvis ikke man forsøgte at inddrage de mange elever, når de går forbi. Jeg stopper dem nærmest som en politimand og giver dem nogle gange en opgave. Det kunne være at danse lidt boogie-woogie eller synge med på en sang, de kender. Alle tager det med et smil på læben og reagerer positivt. Heldigvis, for jeg kan ikke lade være med at være spontan. Der sker helst ske noget nyt hele tiden, og det er der i den grad blevet tradition for her på Ny Vestergade, siger Palle Krabbe efter koncerten.

Han sætter stor pris på den "legende finesse", som han kalder sin stil.

- Selv om jeg naturligvis altid har forberedt mig en lille smule, sker koncerterne i nuet. Især børn er gode til at identificere, at vi er i gang med leg. Og de er med på at lege nu og her. Der skal de voksne lige have lidt længere tilløb, konstaterer Palle Krabbe.

Hold kæft et flot hår

Flere af Palle Krabbes udvalgte numre er fordanskninger af norske og svenske sange. Som "Sommerfugl i vinterland". En sang, som får ham til at tænke på nogle forbipasserende.

- Jeg bemærkede en familie, der gik forbi, hvor et hvidt barn havde smukke brune øjne. Det understøttede på en eller anden måde titlen om en sommerfugl i vinterland. Mit tema til denne koncert var i det hele taget meget fokuseret på at identificere det positive, der sker, når kulturer blander sig, siger Palle Krabbe.

Han stoppede ikke den pågældende familie. Til gengæld fik han standset en hvidhåret herre, der helt tilfældigt blev omdrejningspunkt for koncertens klimaks.

- Hold kæft, jeg kunne godt tænke mig sådan et flot hår, udbrød Palle Krabbe og stoppede midt i en sang.

Herren med det hvide hår stoppede op og gik tilbage for at hilse på Palle Krabbe. Som kvitterede med en anekdote, der fik Ny Vestergade til at drukne i latter.

- Da jeg gik i gymnasiet, drømte jeg om at have et smukt bølget hår, som en anden elev på skolen havde. Han hed Anders og kom fra Skals. Anders Fogh Rasmussen. Min mor, Ketty, var uddannet damefrisør, så hun forsøgte at forme mit hår som små pukkelpister ligesom hans. Det blev ikke helt så flot, men jeg mener da, at jeg alligevel havde heldet med mig, da jeg gik i byen om aftenen, sagde Palle Krabbe.

Senere fortæller han, at han ikke har fortalt den historie i årevis, selv om han lever af at underholde.

- Jeg havde overhovedet ikke tænkt på den historie i flere år, før jeg så manden gå forbi. Det understreger blot, hvor vigtigt det er at turde improvisere. Det tør man gøre, når man befinder sig i en afspændt og afslappet atmosfære som her på Ny Vestergade, siger Palle Krabbe og tilføjer, at man ikke må snyde sig selv for hustruens kunstudstilling på Filosoffen.

Husk at smage øllet

Boderne på Ny Vestergade får også mange rosende ord med på vejen. Den indiske madbod roses for de velduftende retter, som man kan "dufte inden for en radius af mindst otte meter".

- Øllet herovre skulle I også tage at smage på. Især den mørke. Den er fantastisk. Jeg ved det, for jeg har fri fadøl under hele festivalen, siger Palle Krabbe og skåler. I kaffe.

Efter koncerten kommer flere tilskuere over og roser både Palle og Ole for koncerten. Og spørger, hvorfor Palle ikke spillede på sin medbragte harmonika?

- Du spillede helt fantastisk på den i går, så hvorfor brugte du den slet ikke i dag, spørger en kvinde.

- Det er et godt spørgsmål. Jeg glemte simpelthen at tage den frem. Men du får chancen senere i eftermiddag. Og både onsdag, torsdag og fredag, hvor jeg optræder i forskellige sammenhænge. Hvis jeg alligevel glemmer det, må du råbe op og minde mig om det, opfordrer Palle Krabbe, der helt i sagens natur påskønner lidt mod- og medspil fra publikum.

Både dem, der sidder på klapstole, og dem, der passerer helt tilfældigt forbi.

Palle Krabbe kan opleves minimum tre gange både onsdag, torsdag og fredag på Ny Vestergade, hvor han blandt andet optræder med Art and Blues Bar klokken 11 og alsang klokken 15.30.

  • Michael Bager

    Af:

    Reporter på Odenseredaktionen, musikredaktør og flittig skribent til rejsemagasinet Siesta. Født i Aars, Himmerland, i 1977 og bosat på Fyn siden 2004. Har kone, der er læge på OUH, samt to døtre. Jeg er glødende AaB- og Arsenalfan, men hepper på OB i alle kampe, hvor de ikke møder nogen af de nævnte hold. Jeg elsker alt fra hiphop og heavy til punk og rendyrket rock. Jeg har i mine 10 år på avisen interviewet musikere som Tom Jones, Robert Plant, Slash, Sinéad O'Connor, Macy Gray, Bryan Adams, Chris Cornell, Cliff Richards, Dr. John, Gavin DeGraw, James Last, Jeff Beck, Kevin Costner, Manic Street Preachers, Santana, Suede, The National og Travis m.fl. Blandt danske bands mangler jeg kun C.V.Jørgensen og Kim Larsen for at have interviewet samtlige af mine hjemlige helte.