De første to måneder af året har Odense Kommune i højere grad end sidste år brugt sanktioner over for de aktivitetsparate ledige, der for eksempel ikke møder op til samtaler. Det er den vej, SF-rådmand Brian Dybro vil, men sådan har det ikke altid været.

Han har efterlyst flere sanktioner mod de ledige, der godt kan, men ikke gider stå op til et job. Nu viser tal, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen allerede bevæger sig i den retning, som rådmand Brian Dybro (SF) i sidste uge argumenterede for i forbindelse med diskussionen om de arbejdsløse og ikke dansktalende somaliske kvinder fra Vollsmose.

De ledige

De aktivitetsparate ledige i Odense tæller i alt 4.521 borgere, og fælles for dem er, at de har andre problemer end arbejdsløshed. Det kan være sygdom eller misbrug.41 procent af dem har været på kontanthjælp eller andre offentlige ydelser i mere end fem år.

62 procent er danskere, 36 procent har ikke-vestlig baggrund, mens to procent har vestlig baggrund.

39 procent har ikke haft nogen lønindkomst siden 2008.

Ud over de aktivitetsparate ledige er der også de jobparate ledige, som ikke umiddelbart har andre problemer end manglen på et job. Det tal ligger på omkring 5000 borgere.

I 2018's foreløbige måneder har Odense Kommune 184 gange økonomisk straffet den gruppe af ledige, der tæller cirka 4.500 såkaldt aktivitetsparate, som har andre problemer end arbejdsløshed. Og som eksempelvis ikke er mødt op til samtaler eller tilbud.

Yderligere 244 er på vej mod en sådan sanktion, hvor de ledige enten mister hele den offentlige ydelse som kontanthjælp eller integrationsydelse eller dele af den. Og de tal er en stigning i forhold til 2017, hvor kommunen på 12 måneder delte i alt 363 sanktioner ud.

- Jeg synes, 184 er en hel del i år allerede, konstaterer Brian Dybro.

- Dybest set er målet ikke at lave så mange sanktioner som muligt. For man skal følge de samtaler og de aktiviteter, man er i. Men vi skal lave sanktionerne, fordi de virker.

Rådmand har rykket sig

Og det er en markant holdningsændring hos SF-rådmanden, erkender han selv.

- Der har jeg flyttet mig. Det indblik, jeg de seneste par uger har fået i forbindelse med historien om de somaliske kvinder, har ændret min tilgang til det at stille krav, forklarer Brian Dybro.

- Jeg har aldrig brudt mig om det med sanktioner - der har jeg syntes, det var et spørgsmål om, at mennesker havde brug for hjælp - og jeg har været træt af at høre på de borgerliges snak om flere krav. Men jeg bliver voldsomt provokeret, når folk i den grad ikke vil bidrage til fællesskabet og gør sig dårligere, end de er. Når de for eksempel til samtaler med jobkonsulenter lader som om, de ikke kan dansk - men faktisk godt kan. Systemet er til for at hjælpe, ikke for at blive udnyttet.

Hvor mange mennesker handler det om?

- Det har jeg forsøgt at spørge til, men jeg kan ikke få noget tal. Men uanset om det er 100 eller 200, så er det ikke i orden.

Snyd ikke fællesskabet

Brian Dybro understreger, at gruppen af aktivitetsparate ledige er bred og dækker lige fra den hjemløse mand med alkoholproblemer på bænken til de mennesker, der med lidt hjælp kan finde en plads på arbejdsmarkedet.

- Nogle vil ikke, men kan godt. Det er et problem. Og der skal vi sanktionere. Man skal ikke kunne gå og gemme sig og snyde fællesskabet.

Aktivitetsparate ledige har andre problemer end arbejdsløshed. Hvordan vil du undgå at sanktionere nogle, der i virkeligheden har brug for en anden støtte - for eksempel manden på bænken?

- Der har jeg tillid til, at medarbejderne er i stand til at lave den rigtige vurdering. Men det kræver, vi både politisk og i lovgivningen er præcise. For selvfølgelig er der stadig en hel del, der skal have hjælp.

- Jeg prøver at lægge mig mellem Dansk Folkeparti, der taler om befolkningsgrupper som byrder, og så dem et stykke ude på venstrefløjen, som overhovedet ikke vil have sanktioner. Vi skal prøve at blive enige om at tale om den her gruppe som dem, der kan, men ikke vil. Uden at skele til hudfarve eller religion. De ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede, men der er også danskere i den gruppe, påpeger Brian Dybro.

- Målet er ikke, at de skal ud i et fuldtidsjob i morgen. Det kan også være en praktikplads, hvor man får erhvervserfaring og kommer i gang. Det er en fejl, man ikke har haft fokus på den her gruppe i den udstrækning, man burde.

Dybro håber, at regeringen - gerne i ghettoudspillet, der præsenteres torsdag formiddag - vil lempe de krav, kommunen skal leve op til for at kunne sanktionere.

- Det er et omstændigt og bureaukratisk system, der koster mange ressourcer, siger han, der derfor også håber på penge.

For at trække ledige i kontanthjælp skal kommunen blandt andet lave "en bred faglig vurdering af", om der er en rimelig grund til, at den ledige ikke er mødt op til samtale eller tilbud, om sanktionen vil fremme indsatsen for at få vedkommende i job, og alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med den ledige skal være prøvet af, så der kan laves en partshøring.

En borger kan godt blive sanktioneret flere gange.

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.