14 forskellige hjælpere på syv dage: - Hjemmeplejen sejler

Karin Kirstine Christiansen synes der mangler helt almindelig menneskelighed i hjemmeplejen. Hun har utallige forskellige hjælpere hver dag, og ofte unge afløsere. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

14 forskellige hjælpere på syv dage: - Hjemmeplejen sejler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karin Kirstine Christiansen har fået indblik i, hvordan hjemmeplejen fungerer på grund af en brækket fod, og hun er rystet. På en uge har hun haft 14 forskellige hjælpere og fire forskellige sygeplejersker i sit hjem, og hun oplever hjemmeplejen som ufleksibel og fortravlet.

Det var ikke lige en del af planen for 62-årige Karin Kirstine Christiansen, at hun på vej på sommerferie skulle falde ned ad de tre sidste trin i sin opgang og erhverve sig et temmelig kompliceret brud fire steder i sit vestre ben.

Ikke alene måtte hun vinke farvel til den sejlerferie, hun var på vej på, hun måtte også en tur omkring OUH og opereres. Hjemme igen med skruer og søm i benet, er hun fuldstændig hjælpeløs og afhængig af, at hjemmeplejen kommer og serverer mad tre gange om dagen og hjælper med aftenrutinen inden sengetid. I fire uger må hun ikke støtte på benet, og herefter venter en længere periode med genoptræning.

Karin Kirstine Christiansen har således fået et uventet og sjældent blik ind i hjemmeplejens arbejde og organisationens rutiner, og hun er mild sagt ikke imponeret. Den pensionerede journalist er ellers ikke typen, der bryder sig om at brokke sig, og hun synes generelt hun har et lyst sind, men hun håber, at hendes fortælling kan tjene et højere formål, siger hun.

- Jeg er faktisk rystet i min grundvold, og tænker på alle de rigtig gamle mennesker, der får besøg af hjemmeplejen. Man hører så meget negativt om systemet, og ind til nu har jeg ikke rigtig troet på det, men det er ganske rigtig meget voldsomt, siger Karin Kirstine Christiansen, og peger blandt andet på, at der hele tiden kommer forskellige hjælpere, og at de ofte er afløsere, der virker meget "grønne".

Jeg møder hele tiden sætningen "det må jeg ikke" og "jeg har kun tre minutter." Der mangler simpelthen noget almindelig menneskelighed, synes jeg. Alle er egentlig søde nok, men de står og kigger på deres computere og henholder sig hele tiden til deres regler.
Karin Kirstine Christiansen.
Karin Kirstine Christiansen har brækket foden og har fået et pludseligt og rystende indblik i hjemmeplejens arbejde. På syv dage har hun haft 14 plejere og fire forskellige sygeplejersker. Foto: Nils Svalebøg
Karin Kirstine Christiansen har brækket foden og har fået et pludseligt og rystende indblik i hjemmeplejens arbejde. På syv dage har hun haft 14 plejere og fire forskellige sygeplejersker. Foto: Nils Svalebøg

Varme hænder uden varme

Onsdag den 7. august kom hun hjem fra OUH klokken 17, og efter en uge havde der været mere end 14 forskellige hjælpere og fire forskellige sygeplejersker i hendes hjem. Hun oplever desuden, at hjælperne er meget fortravlede og nogle temmelig inkompetente.

- Jeg har for eksempel oplevet en ung hjælper, der ikke kunne riste en bolle, en der ikke kunne rede min seng med et stiklagen og generel mangel på interesse og høflighed. Det er rystende. Der er så mange vikarer, som er helt unge mennesker, der ikke ved, hvordan man opfører sig i andre folks hjem, fortæller Karin Christiansen.

Hun begyndte meget hurtigt at tage noter fra sine oplevelser, da hun oplevede, hvordan det hele systemet "sejler", som hun siger. Hun overvejer nu at skrive en bog om sagen.

Karin Kirstine Christiansen er mest chokeret over, at hjemmeplejen generelt er meget ufleksibel og giver nogle eksempler:

En hjælper måtte ikke række op efter et glas, der stod højt, fordi det ville belaste ryggen, en anden ville ikke spejle et æg til hendes aftensmad, en måtte ikke tage opvasken med tre tallerkener, ingen vil smøre hendes brækkede fod med creme eller rykke en kurvestol i hendes stue, så hun kan sidde lidt der i stedet for i sin seng. En dag fik hun morgenmad klokken 10.30, fordi hjemmehjælperen var forsinket. Klokken 11.30 kom de så for at servere frokost. En fredag udeblev hjemmeplejen både til frokostbesøget og til besøget inden sengetid.

- Jeg møder hele tiden sætningen "det må jeg ikke" og "jeg har kun tre minutter." Der mangler simpelthen noget almindelig menneskelighed, synes jeg. Alle er egentlig søde nok, men de står og kigger på deres computere og henholder sig hele tiden til deres regler. De har love og regler i hovedet og kan ikke sætte sig ud over det. De kommer med sveden løbende ned af sig og har så travlt. Hvis jeg vil have creme på tre tæer, som jeg ikke selv kan nå, så skal der søges om det, siger Karin Kirstine Christiansen, og funderer over, hvordan det er blevet sådan i vores velfærdssamfund.

- Vi snakker hele tiden om varme hænder, men det er som om, at varmen og den almindelige menneskelighed er væk. En aften kom der en hjælper, der som den første kom ind til mig og gav mig hånden, og spurgte "hvad kan jeg hjælpe dig med." Jeg blev simpelthen så glad, husker hun.

Karin Kerstina Christiansen har brækket foden og har fået et pludseligt og rystende indblik i hjemmeplejens arbejde. På seks eller syv dage har hun haft 12 plejere og fire forskellige sygeplejersker. Foto: Nils Svalebøg
Karin Kerstina Christiansen har brækket foden og har fået et pludseligt og rystende indblik i hjemmeplejens arbejde. På seks eller syv dage har hun haft 12 plejere og fire forskellige sygeplejersker. Foto: Nils Svalebøg

Hvad med de ældre medborgere

Karin Kirstine Christiansen har lige nu god tid til at gruble over, hvordan det er nået til, at hjemmeplejen næsten er blevet en fabrik, som hun kalder det.

- Jeg kan selvfølgelig kun fortælle om mine egne oplevelser, men jeg tror ikke, de er så meget anderledes som hos andre borgere, der har brug for hjemmepleje. Jeg tænker på vores gamle i dag. De er jo en generation, der ikke klager og brokker sig. De er autoritetstro, og vil ikke klage over, om de får mad klokken 18 eller 20, men dybt inde i hjertet, tror jeg, de er kede af det. Og det er dybt tragisk, bemærker hun.

Hun priser sig lykkelig for, at hun selv kun har brug for hjælp i en begrænset periode, mens hendes ben heler og bliver genoptrænet, men hun gruer for den dag, hvor hun bliver gammel og affældig.

Håbet er, at hun med sin historie kan råbe nogle politikere op og måske endda landspolitikere, der kan bevilge flere penge til ældreplejen.

- Selv om jeg faktisk er i tvivl om, hvorvidt det er flere penge, der skal til, siger hun.

- Jeg tør slet ikke tænke på den dag, hvor jeg virkelig får brug for hjemmepleje permanent. Så vil jeg næsten ønske, at jeg kunne blive adopteret af en stor familie i Vollsmose, hvor familien er vandt til at tage sig af hinanden, siger Karin Kirstine Christiansen med et smil.

Karin Kerstina Christiansen har brækket foden og har fået et pludseligt og rystende indblik i hjemmeplejens arbejde. På seks eller syv dage har hun haft 12 plejere og fire forskellige sygeplejersker. Foto: Nils Svalebøg
Karin Kerstina Christiansen har brækket foden og har fået et pludseligt og rystende indblik i hjemmeplejens arbejde. På seks eller syv dage har hun haft 12 plejere og fire forskellige sygeplejersker. Foto: Nils Svalebøg

14 forskellige hjælpere på syv dage: - Hjemmeplejen sejler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce