- Det virker, som om nogle politikere vil tage livet af de almene boliger

Korsløkkeparken er blevet renoveret for 1,5 milliarder kroner for at gøre lejlighederne ud til Nybrogvej til et mere attraktivt sted at bo. Arbejdet er inde i sin sidste fase, men har ikke været nok til stedet slipper for stemplet "ghetto". Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Det virker, som om nogle politikere vil tage livet af de almene boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Korsløkkeparken Øst i Odense bliver straffet for at have lidt for mange beboere, der ikke har et arbejde eller en uddannelse, og er derfor endt på regeringens såkaldte ghettoliste.
  • Erling Nielsen, bestyrelsesformand i Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB), er frustreret over de nye politiske tiltag.

Håndværkerne er i gang med sidste etape af en renovering til 1,5 milliarder kroner, som skal gøre Korsløkkeparken Øst til et mere attraktivt sted at bo. Alligevel er det ikke nok til, at boligområdet, som ligger ud til Nyborgvej i den sydøstlige del af Odense, slipper for stemplet "ghetto".

Det stod klart allerede i foråret, og lørdag i sidste uge blev det slået fast igen, da Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde den nye ghettoliste.

Det skyldes, at området opfylder tre af de fem punkter, et flertal i Folketinget valgte at sætte op som afgørende, da politikerne ændrede kriterierne:

Korsløkkeparken Øst har for mange uden arbejde og uddannelse (46,5 pct. mod højst 40 pct.); for mange ikkevestlige beboere (62,6 pct. mod højst 50 pct.); og endelig for mange, der kun har, hvad der svarer til en grundskoleuddannelse (66,4 pct. mod højst 60 pct.).

Ghettoer og udsatte boligområder
Et flertal i Folketinget har besluttet følgende definition af, hvad en "ghetto" er:Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Hvis et område har stået på ghettolisten i fem år, bliver det karakteriseret som en "hård ghetto" med et krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden 2030. Fra 2021 vil grænsen for at blive betegnet som "hård ghetto" blive ændret til fire år.

Her er definition af, hvad der skal til for at være et udsat boligområde:

Et udsat boligområde opfylder to ud af de fire ovenstående kriterier.

Disse områder i Odense er på ghettolisten:

Vollsmose (hård ghetto), Solbakken (de almene boliger på Påskeløkken, Solbakken, Risingparken og Smedeløkken), Korsløkkeparken Øst (afdeling E, F, G og K).

Disse områder er udsatte boligområder:

Højstrupvej-kvarteret (de almene boliger på Højstrupløkken, Uffesvej, Vermundsvej, Højstruphave, Højstrupparken og Skjoldsparken), Kertemindevej-kvarteret (Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven, der tidligere hørte med til Vollsmose).

Måske tvunget til nedrivninger

Lykkes det ikke området at ændre beboersammensætningen og komme af listen i løbet af fem år, kan man se frem til at skulle rive mange af lejlighederne ned, som følge af den politisk vedtagne ghettoplan.

Og derfor bliver Fyns Almennyttige Boligselskab, FAB, nu nødt til at gøre noget, siger bestyrelsesformand Erling Nielsen, som dog har en dårlig smag i munden over de nye tiltag:

- De lokale beboere gør et kæmpe stykke arbejde i samarbejde med vores boligsociale medarbejdere og har blandt andet fået SSP-prisen for deres arbejde med at forebygge kriminalitet, men nu bliver de stemplet, fordi nogen af dem står uden job og ikke har en høj nok uddannelse. Det er meget ærgerligt.

- Jeg må sige, at det virker, som om nogle af politikerne har noget imod almene boliger og prøver at tage livet af dem med de her tiltag, siger Erling Nielsen.

Jobhjælp med effekt

Det ænder dog ikke på, at boligselskabet nu må i gang med flere tiltag for at ændre beboersammensætningen, så Korsløkkeparken Øst kan komme af ghettolisten igen:

- Et af tiltagene bliver at lave fleksibel udlejning. Det vil sige, at folk kommer foran i boligkøen, hvis de har et arbejde. Men vi skal også arbejde med de boligsociale indsatser, som man for eksempel har haft succes med i Stærmosegård. Her kigger man på, hvem der bor i området, og hvad de har af udfordringer. Derefter arrangerer man blandt andet workshops ude i boligområdet, hvor forskellige firmaer er inviteret med. Den slags skal vi have mere af, siger Erling Nielsen.

- Det virker, som om nogle politikere vil tage livet af de almene boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce