Det 33-årige offer for et groft overfald i Nyborg i sommer mener ikke, han har taget skade, men hans forældre kan mærke en forandring. Tre unge mænd er tiltalt for overfaldet, og der afsiges dom mandag 9. oktober.

Nyborg: - Han havde fået en hjernerystelse og to blødninger på frontallappen. Hans ene øre sad helt inde i hovedet, og det var blåt og hævet. Det var et fodaftryk på den ene kind, og det var lige før, man kunne se, hvad mærke sko det var. Så var han hævet ved højre øje, og han havde skrammer på kroppen af at komme ned på asfalten, men bortset fra den ene arm havde han ikke nogen blå mærker på kroppen.

Overfaldet i Nyborgs natteliv

Peter blev overfaldet i Nyborg om natten 16. juni 2017.Tre unge mænd fra Nyborg er tiltalt for at have opsøgt Peter på diskotek No. 5 i Nyborg og udenfor på Dronningensvej at have sparket, slået og hoppet på ham.

Årsagen var, at Peter skulle have gramset på søsteren til en af de tiltalte og en af hendes veninder. Peter kan ikke afvise det, men har ingen erindring om noget som helst den dag.

To af de tiltalte blev anholdt samme nat, men den tredje først blev anholdt tre uger efter. De har alle siddet varetægtsfængslet siden.

Sagen mod de tre begyndte ved Retten i Svendborg torsdag 5. oktober. Alle tre har erkendt at have gjort det, og der ventes at blive afsagt dom mandag 9. oktober.

De tre mænd er tiltalt efter straffelovens §245 for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Et vigtigt spørgsmål i sagen er, om de begik overfaldet efter forudgående aftale, hvilket vil skærpe straffen, hvis retten finder det bevist.

Peters mor remser de skader, han fik under overfaldet på Dronningensvej i Nyborg 16. juni. Sagen er i øjeblikket for retten, hvor tre unge mænd er tiltalt. Der afsiges i dag dom ved Retten i Svendborg, og Peter har indvilget i at mødes med avisen og fortælle om overfaldet, men fordi hans hukommelse er påvirket af hans skader, er forældrene også med. Vi sidder i stuen i Peters hus, hvor katten Figaro vimser rundt.

- Havde han fået tre-fire spark mere, havde han ikke været her i dag, siger Peters far stille.

Forældrene gyser ved tanken om det opkald, de fik den nat i juni.

- Vi fik besked klokken to-halv tre, hvor politiet ringede, og vi skyndte os ud på sygehuset, hvor vi snakkede med lægen og var der et par timer, før vi kørte hjem igen. Der var jo ikke noget, vi kunne gøre, fortæller moren, og faren tilføjer:

- Der var ikke nogen, der turde sige, om han overlevede; så langt ude var han. Det føltes ligesom at få en kold spand vand i hovedet, og vi var så magtesløse: Man står der og kan ingenting gøre.

Peter selv er lykkeligt uvidende om, hvad der overgik ham.

- Jeg kan intet huske fra hele den dag, ikke engang at jeg var ovre at hjælpe med at klippe hæk hos mine forældre. Det første, jeg kan huske, er, at jeg bliver flyttet til 7. etage fra neurokirurgisk afdeling, og så kan jeg huske, at det var temmelig træls at ligge på sygehuset; jeg lå der jo 19 dage, og det eneste, jeg kunne lave, var at ligge og kigge eller gå rundt, fortæller Peter.

At ligge stille og kigge ligger ikke til ham. Peter er førtidspensionist på grund af sine ADHD-diagnose, og før overfaldet var han altid i gang.

- Tidligere tog jeg ud til Ullerslev eller Nyborg, Kerteminde eller Munkebo, eller også var jeg nede og hjælpe til der, hvor jeg boede før, fortæller Peter, der ikke selv kan se andre forandringer, ud over at hans korttidshukommelse ikke er som før. Men forældrene kan godt se, at noget har ændret sig.

- Vi kan satme godt mærke, at du er forandret. Hvis vi fører en samtale, bliver vi afbrudt hele tiden, sådan var det ikke før. Din lunte er blevet kortere, og du er blev mere opfarende, siger faren til Peter.

- Du mangler ligesom det filter, hvor man tænker, før man taler. Det vil jeg tillægge de skader, du har fået, siger Peters mor og tilføjer:

- ADHD'en er blevet værre. Du havde lært at bruge nogle redskaber, som hjalp på det, men det kan du ikke mere, og du har også været nødt til at begynde at tage din medicin igen efter overfaldet, hvor du før kunne klare dig uden.

Et voldsoffer kan ud over fysiske men også være skadet på psyken og føle angst eller utryghed, men det føler Peter ikke, han døjer med.

- Jeg går ikke og spekulerer over det, men tager en dag ad gangen. Mine forældre kan nok bedre set det, siger han.

- Han sad ikke tidligere så meget hjemme, og førhen kunne man ikke forvente, at han var hjemme, hvis man kom forbi. Det er han nu. Lige efter han var kommet hjem fra sygehuset, skulle man ikke komme uanmeldt hjem til dig, siger moren, og faren tilføjer:

- Du tager heller ikke rundt uden følgeskab nu. Mor eller jeg er altid med.

- Jeg gider ikke gå og spekulere over det, for så bliver man da først bange. Det er jo ikke det sjoveste at gå og tænke på, siger Peter.

Overfaldet begyndte med et telefonopkald fra en pige til sin mor. Pigen er søster til en af de tiltalte, og hun fortalte i retten, at hun ringede efter sin mor, fordi Peter havde gramset på hende og en veninde. Peter vil ikke afvise det, men det ligner ham ikke, siger han.

- Jeg kan som sagt ikke huske noget, men jeg plejer aldrig at være sådan, når jeg er i byen. Jeg ved ikke, hvem de piger er, men jeg har ingen erindring om, hvad der er sket, siger Peter, der ikke har nogen planer om igen at tage i byen på diskoteket No. 5, hvor overfaldsmændene først kontaktede ham og siden overfaldt ham på vejen udenfor.

- Jeg har ikke lyst til at komme der, siger han.

Peter er i øjeblikket i rehabilitering og har en månedlig samtale med Nyborg Kommunes neuroteam, som skal bruge et år på at vurdere, om han har taget varig skade af overfaldet. Om sine overfaldsmænd har han ikke meget at sige. Han kender dem kun gennem retssagen.

- Jeg håber, de får lidt mere end et år i fængsel. Som regel giver sådan noget op til to år, og får de det, vil det være fint, siger han, og moren tilføjer:

- Folk er nogle kujoner, når de er tre mod en, og de har samarbejdet om det, de gjorde - det er helt sikkert.

Peters far har det svært med det, der er overgået hans søn.

- Jeg vil helst ikke tænke over det, for det får mit blod til at koge, siger faren, der umiddelbart efter overfaldet følte både afmagt og hævngerrighed.

- Men hvis jeg gik hen og gjorde noget ved de gutter, så var jeg jo ikke et hak bedre end dem. Verden er bare blevet mere rå. Da jeg var ung og gik til krobal, så gik vi udenfor og ordnede verdenssituationen, og kom den ene part ned at ligge, var det overstået, og så hjalp den anden ham op, og de gik ind og drak en øl sammen.

Peter er ikke mandens rigtige navn, og både han og forældrene har ønsket at være anonyme. Både forældrenes og Peters navne er redaktionen bekendt.

  • Tim Kildeborg Jensen

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Nyborg, hvor jeg også bor. Jeg skriver om det meste, men dækker især områderne skole- og dagtilbud, social og familie samt sundhed og forebyggelse.

Mere om emnet

Se alle
Unge tog med familien hjem efter voldsdom

Unge tog med familien hjem efter voldsdom

8
Brutalt overfald blev begået i forening

Brutalt overfald blev begået i forening

Tiltalts søster fortryder opkald

Tiltalts søster fortryder opkald