Tidligere byrådsmedlem: - Den havn skulle aldrig have været bygget

Industrihavnen på Lindholm burde aldrig have været anlagt. Der er simpelthen ikke gods nok på Østfyn til den, mener Knud Theil Nielsen, tidligere byrådsmedlem og tidligere medlem af ADP's bestyrelse. Arkivfoto: Yilmaz Polat.

Tidligere byrådsmedlem: - Den havn skulle aldrig have været bygget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det tidligere mangeårige SF-medlem af Nyborg Byråd, Knud Theil, mener at industrihavnen i Nyborg er én stor misforståelse. Der er nemlig slet ikke gods nok på Fyn til store industrihavne.

Nyborg: Industrihavnen på Lindholm burde aldrig have været anlagt. For der er simpelthen ikke brug for den. Der er ikke gods nok på Fyn til al den kaj-kapacitet, der er bygget.

Det provokerende udsagn kommer fra Knud Theil Nielsen, der i en lang række år repræsenterede SF i Nyborg byråd og som deltog med stor energi i de slagsmål om havnene tilbage i 1990'erne, da brobyggerne var ved at forlade den store byggeplads på Lindholm.

- Dengang diskussionen gik om, hvorvidt vi skulle overtage bro-byggepladsen og lave det om til en storhavn, var mit argument, at vi skulle have fat i kullet til Fynsværket og råvarer og papiret fra Dalum Papirfabrik for at omsætning nok på havnen. Der var ikke andre industrivirksomheder på Fyn, der havde en omsætning, som retfærdiggjorde, at vi byggede en stor industrihavn, siger Knud Theil Nielsen.

Slider ikke på havnen

Den første lille industrihavn på Lindholm blev anlagt helt tilbage i begyndelsen af 1970'erne, og også den havn var efter Knud Theil Nielsens mening udtryk for en misforståelse:

- Det var virksomhederne Kommunekemi og Tarco, der pressede havnen igennem. Og ingen kan beskylde de to virksomheder for at have slidt ret meget på kajerne gennem tiden, siger Knud Theil.

- Så i forhold til, hvad der er ofret fra kommunens side på industrihavnene i Nyborg, er og bliver det en dårlig forretning.

Knud Theil Nielsen kastede sig ind i det store slagsmål om havnens fremtid, efter Storebæltsbroens åbning. Ind til da havde den private færgeforbindelse over Storebælt, Vognmandsruten, været en guldfugl for havnen, man den stoppede samme dag, som bilbroen åbnede i 1998.

- Og så kollapsede havnens økonomi reelt. Vi skulle finde ud af, hvordan vi kom videre. Jeg hældede mod et lokalt konsortium med blandt andet stevedorevirksomheden Thomas Wang som en vigtig spiller, men flertallet valgte altså at gå med i ADP. Kommunen havde lånt havnen omkring 42 millioner kroner på det tidspunkt, og de penge kom til at indgå som Nyborgs andel i ADP, husker Knud Theil Nielsen.

- Man forestillede sig, at Nyborg kunne overtage noget af tonnagen fra Fredericia, som havde meget travlt dengang. Men det skete aldrig, siger Knud Theil.

- Problemet er grundlæggende, at der ikke er den tonnage på Østfyn, der kan sikre god økonomi i en stor industrihavn. Bortset fra havnen på Avernakke. Hvad den angår, så daværende borgmester Børge Jensen ret dengang, da den havn blev sikret, siger den tidligere SF-byrådspolitiker.

- Situationen er en helt anden i Fredericia, med det bagland af industrivirksomheder, de har trekantområdet.

Roser ADP

Knud Theil Nielsen sad i øvrigt i ADP's bestyrelse i fire år, og han roser de mange initiativer, der er kommet fra havneselskabet.

- Jeg synes, de har prøvet meget, og der har jo også været gode aktiviteter derude blandt andet sten- og grusvirksomheden og Andresen Towers. Ideen med en stor fælles havnevirksomhed er sådan set også god, for man kan jo spare mange penge ved at have fælles ledelse og ved at udnytte de ansattes arbejdskraft fleksibelt, siger Knud Theil Nielsen.

Tidligere byrådsmedlem: - Den havn skulle aldrig have været bygget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce