Indsigt

I denne uge faldt der dom i sagen om overfaldet på en 33-årig mand fra Ullerslev. Selv om han intet kan huske fra selve episoden, er han i dag bange for at gå på gaden, fordi han frygter at støde ind i gerningsmændene. Det er en velkendt reaktion, fortæller formanden for Offerrådgivningen i Danmark, Else Marie Buck.

- Hvilke reaktioner har et voldsoffer typisk?

Det er muligt at sætte en række reaktionsmønstre op for ofre, alt efter om de er i chockfase, reaktionsfase, bearbejdningsfasen eller i en nyorientering. I reaktionsfasen giver ofre tit udtryk for angst, forsvarsmekanismer, stærke følelsesudbrud såsom vrede, gråd, grin eller meget talende; isolation, barnlig adfærd og for eksempel dulmen af "smerten" ved forbrug af medicin/alkohol mm. Ligegyldighed og apati kan også være en velkendt reakton.

Hvis det er overfald på gaden, kan det være angsten for at gå ud/gå på gaden. Man ser efter om voldsmanden er der. Flash-backs er også almindeligt, hvilket kan give uro, manglende søvn, angst osv.

- Hvor ofte oplever I, at et offer for vold slet ingen erindring om overfaldet har?

Når ofre henvender sig til offerrådgivningen, har de som regel en erinding om overfaldet og har brug for en krisesamtale. Jeg har kun en enkelt gang oplevet, at ofret ikke vidste, hvad der var sket, men at overfaldet var opfanget af et kamera. Et offer kan jo også være slået bevidstløs, eller kan have være beruset og derfor ikke kan huske noget. Men vi oplever, at ofre, der henvender sig med en traumatisk hændelse, kan have en gammel ubearbejdet hændelse liggende, og som huskes, når der kommer lignende reaktioner frem.

- Hvor lange eftervirkninger kan et overfald have?

Det er meget individuelt og kan afhænge af ofrets robusthed, lignende erfaringer samt om hvor hurtigt sagen afsluttes. Det kan også handle om hvem, der gjorde det, om ens generelle livssituation. Det er en livserfaring, som bliver en del af ens historie, men som også vil aftage hen ad vejen og hvor ofret efter måneder mærker, at det ikke fylder så meget. Men ved nye, lignende situationer kan reaktionerne komme stærkt igen, især hvis de ikke bliver bearbejdet grundigt.

- Hvad er jeres erfaring med ofrets reaktion, når der falder dom i en sag?

Nogle ofre har nævnt, at det var der, de følte, de blev respekteret eller set. At de kunne komme videre med det, de havde udsat, og at de var lettede over, at der var sat punktum, hvilket også kan give følelsesladede udbrud. Men vi har ikke konkrete erfaringer med reaktioner, når der falder dom, fordi vi typisk har sluppet ofret på det tidspunkt. Hos pårørende har jeg oplevet vrede, først og fremmest mod dem, der ikke giver udtryk for anger.

- Hvordan håndterer man frygten for at møde sin gerningsmand?

- Dels ved at bruge sit netwærk, dels til at få snakket frygten igennem og dels til at gå ud sammen. Offerrådgivningen kan tilbyde krisesamtaler, Konfliktrådet kan tilbyde konfliktmægling. Andre håndterer det på sin egen måde. Vi snakker også nogle gange sandsynlighed og årsag med ofret. Hvor stor er sandsynligheden for, at du vil møde gerningsmanden, og at det vil gentage sig osv. Det handler om ikke at isolere sig. Hvis gerningsmanden er en bekendt, kan man måske også selv bygge bro, række en hånd ud.

  • Tim Kildeborg Jensen

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Nyborg, hvor jeg også bor. Jeg skriver om det meste, men dækker især områderne skole- og dagtilbud, social og familie samt sundhed og forebyggelse.