Minder med Kim Larsen: Han var min musikalske læremester


Minder med Kim Larsen: Han var min musikalske læremester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Linea Maria Andersen , limai@fyens.dk
Katrine Becher Damkjær
Nyborg. 

Joanna var en af de første sange, vi spillede i vores lille musikskoleband. Jeg var 12 år gammel, og fik besked på at spille en keyboardsolo i mellemspillet. En solo. Sådan en, hvor man improviserer og selv skal vælge, hvilke tangenter, der skal spilles på.

En keyboardsolo var ikke lige det, jeg drømte om. Jeg ville nødig lave fejl. Men jeg forsøgte alligevel, og nøj, hvor fik jeg også spillet nogle skæve toner ind i mellem i det musiklokale. Men jeg blev med tiden bedre, og selvom jeg var ved at gøre i bukserne af skræk, da vi skulle optræde til den helt store musikskolekoncert, så gik det jo alligevel. Og så vidt jeg selv husker, var det til ug.

Vi havde flere af Kim Larsens numre på repertoiret. Hans sange var perfekte til en flok purunge musikanter som os. Vellydende melodier, men simple akkorder.

Jeg lagde stemme til Midt om natten. Det var nyt for mig at synge. Det gik fint med vers og omkvæd, men det kneb, da jeg nåede til b-stykket.

Åhhhhhhh, manãna.

Skreg jeg og min stemme lød som en nyudklækket fugleunge, der hungrede efter mad. Damn det var højt og hvor var det pinligt.

Men jeg øvede mig og øvede mig og Kim Larsens mange sange har i den grad været en del af min musikalske læringsproces. Ikke mindst i det lille nybegynderband, hvor vi hver eneste sæson havde Kim Larsen på spillelisten. Det var altid et sikkert hit.

- Jeg husker særligt, da jeg for få år siden spillede luftguitar med Kim på Boogies dansegulv i Odense. Den historie må jeg indrømme, jeg har fortalt et par gange.
Linea Andersen, journalist

Men alt det, havde jeg glemt, indtil søndag over middag, hvor jeg hørte nyheden om, at den gamle røver havde forladt os. Jeg fik sådan en underlig tom fornemmelse indeni. Jeg blev rørt og det undrede mig. For jeg har aldrig været inkarneret fan.

Men så kom tankestrømmen.

Mine mange timer i musiklokalet med hans sange. Historierne fra mor og fars unge dage med Hr. Larsen og de mange gange jeg har lagt øre til deres moralske belæring om, hvad god musik er. Mine koncertoplevelser med ham som barn til Ambufesten i Hobro og senere til Vig Festival i 2016 og Tinderbox i 2017. Og ikke mindst, da jeg for få år siden spillede luftguitar med ham på Boogies dansegulv i Odense. Den historie må jeg indrømme, jeg har fortalt et par gange.

Pudsigt nok satte jeg mig for en lille uges tid siden ved mit elklaver og rodede i mine gamle nodepapirer. Hov. Papirsklip.

Jeg satte sangen på nodeholderen, spillede akkorderne og lod ordene sive ind.

Når nu min verden bliver kold og forladt. Finder jeg trøst i min kæreste skat. Klipper motiver med drømme og saks. Papirsilhuetter af den fineste slags.

Den er god endnu. Det er den altså. Det er den også den dag mine børn og børnebørn skal lære at spille musik.

Og jeg må nok erkende, at mit hjerte er blevet en smule koldere og helt sikkert forladt efter gadedrengen har takket af. Men sangene, ordene og silhuetterne af ham lever videre.

Især når jeg sidder der ved mit lille klaver og stadigvæk øver.

Minder med Kim Larsen: Han var min musikalske læremester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce