Millionsatsning i Sprotoften har ikke båret frugt

Sprotoftens forretningsfører, Morten Seehusen, glæder sig over den nye samarbejdsaftale med kommunen. Det har nemlig vist sig at være sværere end forventet at få ændret på beboersammensætningen i området. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Millionsatsning i Sprotoften har ikke båret frugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 2007 er der blevet postet 250-300 millioner kroner i renovering af lejligheder og sociale indsatser. Alligevel er det ikke lykkedes at ændre beboersammensætningen i det store boligområde. Ny aftale kan måske være et skridt i den rigtige retning.

Nyborg: I løbet af de seneste 10 år har Sprotoften i Nyborg gennemgået en regulær forvandlingskur. I hvert fald på overfladen. Nye legepladser, et nyt aktivitetshus, 18 nye taglejligheder med egen elevator og en gennemgribende renovering af de eksisterende lejligheder er blandt resultaterne, som en varm junidag i 2014 blev vist frem for Landsbyggefondens bestyrelse.

Sammenlagt er der blevet postet 250-300 millioner kroner i det store boligområde i Nyborgs vestlige udkant, og stor del af pengene er kommet fra netop Landsbyggefonden. Alt skulle med andre ord klappe, da gruppen på 10-15 bestyrelsesmedlemmer iført jakkesæt eller kjole lagde vejen forbi. Men i stedet satte elevatoren sig fast på vejen op til de flotte penthouse-lejligheder, og cirka halvdelen af selskabet måtte derfor tilbringe de næste 15 minutter på meget lidt plads, indtil det lykkedes boligforeningens egen elektriker at løse problemet.

Sprotoften
Sprotoften er Nyborgs største, samlede almene boligområde. Blokkene blev opført fra midt i 1940'erne til først i 1970'erne og har siden 2007 gennemgået en større renovering.Et af hovedformålene har været at skabe en beboersammensætning, som i højere grad ligner det omgivende samfund. Blandt de 18-63-årige er næsten to ud af tre beboere i Sprotoften på offentlig forsørgelse. Til sammenligning gælder det for cirka én ud af tre personer i kommunen som helhed.

De massive investeringer på op mod 300 millioner har dels været finansieret af Landsbyggefonden, dels af huslejestigninger. Derudover har Realdania støttet opførelsen af et nyt aktivitetshus med syv millioner kroner.

 

Skrækscenariet

Vejen frem mod en mere balanceret beboersammensætning i Sprotoften har også vist sig at være fyldt med udfordringer. De massive investeringer og gode intentioner til trods er det ikke lykkedes at få nedbragt antallet af beboere med anden etnisk herkomst eller antallet af beboere på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder.

Blandt de 18-64 årige beboere i området var 63 procent på passiv forsørgelse i efteråret 2016 - præcis som det var tilfældet i 2007, hvor Sprotoften første gang fik tilført midler til en boligsocial helhedsplan.

Meget bedre ser det ikke ud i forhold til andelen af personer med anden etnisk herkomst. Her var tallet 47 procent i 2007, mens det sidste år lå på 46 procent. Siden 2015 har man oven i købet haft en nettotilflytning af denne gruppe stik imod intentionerne i helhedsplanen, konstaterer forretningsfører Morten Seehusen.

Alligevel betragter han ikke arbejdet for spildt. Renoveringen af lejligheder og den øgede boligsociale indsats har betydet en øget interesse blandt danskere i arbejde for at flytte til området. Da boligforeningen samtidig har lov til at sortere i ventelisten, også kaldet "fleksibel udlejning", har det skabt mulighed for at påvirke balancen i en mere hensigtsmæssig retning, forklarer Morten Seehusen.

- Havde vi omvendt intet gjort, kunne vi se på udviklingen, at vi inden for en periode på otte-ni år ville have et område med 100 procent beboere af anden etnisk herkomst. Det er skrækscenariet, som ingen ønsker, tilføjer han.

En politisk varm kartoffel

Når det alligevel ikke er lykkedes at komme i mål, skyldes det ifølge forretningsføreren særligt en ting, nemlig at kommunen i samme periode har anvist mange beboere af anden etnisk herkomst end dansk til Sprotoften. Derfor søgte boligforeningen allerede sidste år om, at kommunens anvisningsret til hver fjerde bolig blev suspenderet.

- Hvis vi for alvor skal have rettet op på balancen, kræver det, at kommunen er en aktiv medspiller på det punkt. Det er allerede sket flere andre steder i landet, forklarer forretningsføreren og tilføjer, at han fra starten var klar over, at det kunne udvikle sig til lidt af en politisk varm kartoffel.

Det skulle vise sig at holde stik. Gennem det meste af et år har "kartoflen" været kastet frem og tilbage mellem Teknik- og Miljøudvalget, Social- og Familieudvalget samt Beskæftigelsesudvalget, før den i august 2017 havnede på byrådets bord. Blot for at blive sendt til fornyet behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

I mellemtiden var der kommet endnu et forslag på bordet, nemlig en samarbejdsaftale, hvor kommunen opgiver sin automatiske anvisningsret til hver fjerde bolig mod at få lovning på, at Socialafdelingen til enhver tid kan bede om få stillet en lejlighed til rådighed. Samtidig blev aftalen udvidet til også at omfatte de øvrige almennyttige boligforeninger. Kun Lejerbo har meldt tilbage, at man ønsker at fortsætte den nuværende ordning.

Bedre end ingenting

På byrådsmødet i sidste uge var tiden så endelig kommet til, at byrådet for anden gang skulle tage stilling i sagen, og her var der enighed om at godkende samarbejdsaftalen. Det gælder også Socialdemokratiet, der som det eneste parti har været direkte modstander af det oprindelige forslag om dispensation.

- For os har det handlet om, at vi ikke ønsker at lave forskelsbehandling. Men når alle de almene boligforeninger har fået det samme tilbud, ser vi ikke noget problem i en samarbejdsaftale, siger gruppeformand Vibeke Ejlertsen (S).

Forretningsfører i Sprotoften Morten Seehusen er også tilfreds med aftalen, som skal evalueres efter et år.

-  Det er ikke det optimale, men det er bedre end ingenting, konstaterer han.

Millionsatsning i Sprotoften har ikke båret frugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce