Det er 100 år siden, Nyborg Slot sidst fik den helt store overhaling. Nu er det så blevet tiden igen. Knap har håndværkerne taget hul på tag og fag, før de første alvorlige overraskelser har vist sig.

Nyborg: Enhver, der ejer et hus af ældre dato, ved, hvad det kræver at holde bygningen i stand. Og ved også, at når der først bliver taget hul ét sted, kan der vises sig grimme og kostbare overraskelser under den pæne overflade.

Styrelsen ejer Nyborg Slot og er bygherre for den kommende restaurering af Kongefløjen. Det fredede fortidsminde står overfor udbygning med ny formidlingsfløj, forhøjet vagttårn og borgmure. Så det gamle hus skal altså samtidig have en overhaling.

Det nye Nyborg slot

Tidsplan for restaurering og udbygning af Nyborg Slot:Kongefløjen fra marts 2018.

Udstillingsfløjen fra august 2018.

Torvet ombygges fra november 2018.

Formidlings- og udstillingsprojekt fra marts 2020.

Aflevering til bygherren Slots- og Kulturstyrelsen i september 2020.

Officiel åbning i efteråret 2020.

Økonomi:

Det samlede beløb er 351 millioner kroner.

De betaler:

A.P. Møllers Fond 108 millioner kroner.

Realdania 108 millioner kroner.

Nyborg Kommune 40 millioner kroner.

Slots- og Kulturstyrelsen (staten) 45 millioner kroner.

Formidlings- og udstillingsprojektet til 50 millioner kroner er endnu ikke finansieret.

For lige at se, hvor galt fat det står til med bygningen, har Mads Falbe-Hansen, Slots- og Kulturstyrelsens projektchef for slottet, fået restaurerings-kyndige håndværkere fra firmaet Kopp Sorø A/S til at tjekke bjælkelagene mellem husets tre stokværk.

Fugt, råd og svamp

Som ventet var egebjælkerne bygningens ømme punkter. Det ser faktisk slemt ud. For eksempel må Mads Falbe-Hansen lægge øre til holdleder, tømrer René Lærke Christensen, som lige skal aflevere følgende dagsmelding:

- På 29'erne har vi kunnet støvsuge bjælkeenden væk. Den var fuldstændig smuldret, nærmest til støv, siger han.

29'eren er bjælke nummer 29 i riddesalens loft, og det er bjælkeenden i den vestlige mur over en vindueshvælving, der har vist sig at være en af de allerømmeste, håndværkerne indtil nu har haft fingerne - og altså støvsugeren - i.

Den bortsmuldrede ende af 29'eren viser med al tydelighed, at Kongefløjen trænger til at blive sat i stand. Mads Falbe-Hansen kan fortælle om mere fugt i murværket end ventet. Fugt giver grobund for råd svamp og i det træværk, der sidder i murene. De afdækkende bjælkeender har vist sig i at være kraftigt angrebet af råd og svamp, et sted endda af den frygtede ægte hussvamp.

- Det er i tredje stokværk. Det er et gammel og nu heldigvis inaktivt udbrud. Men ægte hussvamp er frygtet, fordi den på kort tid kan brede sig og ødelægge både træ- og murværk, siger Mads Falbe-Hansen.

Der er i omegnen af 150 egebjælker i Kongefløjens etageadskillelser. Alle skal ses efter - i begge ender.

- Vi forventer, at mange skal udskiftes på samme måde som det, vi er i gang med her i riddersalen, siger han.

Pilotprojekt

Sorø-firmaet er antaget til det pilotprojekt, der punktvis skal vise, hvor galt det står til, og afprøve metoder til udbedring af skader. Bjælkerne under gulvet i den nordøstlige ende af riddersalen var synligt dårlige. Så her er håndværkerne ved at skifte flere af de rådnede bjælkeender med nyt egetræ. De skal imidlertid fare med lempe. For alle de oprindelige egebjælker har høj bevaringsværdi.

- I et historisk og topfredet hus som det her skal vi gå frem med omtanke og forsigtighed. Vi må ikke fjerne mere end allerhøjst nødvendigt af de oprindelige materialer. Så vi skærer tynde skiver af den eksisterende bjælke, til der er sundt træ at fæstne den nye ende på, forklarer René Lærke Christensen, der har stor erfaring fra andre restaureringsarbejder på historiske bygninger.

De nye bjælkeender skæres af egetømmer, skaffet fra Tyskland via et dansk savværk, oplyser René Lærke Christensen.

Enderne udformes, så de kan limes og boltes fast på det oprindelige egetømmer. Konstruktionen udformes som en såkaldt skråt hageblad, en tømmersamling, der forsynet med en låsestok mellem over- og underblad optager det pres nedad, der altid er på bjælker i etageadskillelser. Underbladet skæres i den oprindelige bjælke, overbladet i den nye. Nyt og gammel samles med lim og rustfri bolte - rustfri, fordi egetræ indeholder garvesyre, der angriber almindeligt jern.

Alt retur på samme plads

Bjælkeenderne mures igen fast i væggen. Det sker med nøjagtig de samme mursten, placeret nøjagtigt samme sted, hvor de sad, inden håndværkerne brød stenene ned for at komme til bjælkeenderne.

- Enderne bliver tjæret, inden vi placerer dem i muren. Vi murer dem op med ler, som de har været oprindelig, inden hullerne mures til igen. Vi supplerer med at svøbe enderne i birkebark, holdt på plads med rustfri kamsøm. Vi lægge også bark på den trærem, bjælkerne hviler på i muren. Barken er en effektiv dampspærre, som skåner mod frugt og svampeangreb. Andre steder ville man bruge tjærepap. Men det materiale går ikke an at bruge i en fredet bygning, siger René Lærke Christensen.

- Barken blev ikke brugt, da de byggede riddersalen. Men vi ved fra tilsvarende byggerier rundt om i Europa, at man på den tid ofte brugte birkebark på den måde.

Barken er skaffet i Norge, hvor den anvendes til tagdækning og naturlig dampspærre.

Forbereder udbud

Mads Falbe-Hansen forklarer, at pilotprojektet skal skaffe detaljeret viden om det gamle bygningsværks tilstand og om, hvordan skader i den fredede bygning kan udbedres. Det er vigtig information, når selve restaureringsopgaven sendes i udbud.

- I udbudsmaterialet er det vigtigt så præcist som muligt at kunne formulere de opgaver, der skal udføres, siger han - og bliver afbrudt.

En af tømrerne har startet rundsaven. Øredøvende skærer maskinen et snit i endnu ét af de nyindkøbte stykker egetømmer. Til omkring 3000 kroner meteren. Det koster at restaurere Kongefløjen, hvor hoveddelen med riddersalen er 500 år gammel, andre bygningsdele er fra den oprindelige borg anlagt for over 800 år siden.

  • Andreasen_Niels_(2015)_023

    Af:

    Journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion  i Nyborg, tovholder Lokalavisen Nyborg. Tidligere ansat på erhvervsredaktionen på Fyens Stiftstidende i Odense, inden da journalist på Fyns Amts Avis i Nyborg og Ugeavisen i Odense.