Kongens slot med de ømme punkter

Gulvet i den nordøstlige ende af riddersalen på Nyborg Slot er et af bygningens mest ømmeste steder. Egebjælkernes ender, der stikker næsten en meter ind i murværket, har været angrebet af råd og svamp. Restaureringstømrer René Lærke Christensen fra byggefirmeat Kopp Sorø A/S præsenterer tre nye bjælkeende - en fjerde (til venstre i billedet) er ved at blive forberedt. Foto: Michael Bager

Kongens slot med de ømme punkter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er 100 år siden, Nyborg Slot sidst fik den helt store overhaling. Nu er det så blevet tiden igen. Knap har håndværkerne taget hul på tag og fag, før de første alvorlige overraskelser har vist sig.

Nyborg: Enhver, der ejer et hus af ældre dato, ved, hvad det kræver at holde bygningen i stand. Og ved også, at når der først bliver taget hul ét sted, kan der vises sig grimme og kostbare overraskelser under den pæne overflade.

Styrelsen ejer Nyborg Slot og er bygherre for den kommende restaurering af Kongefløjen. Det fredede fortidsminde står overfor udbygning med ny formidlingsfløj, forhøjet vagttårn og borgmure. Så det gamle hus skal altså samtidig have en overhaling.

For lige at se, hvor galt fat det står til med bygningen, har Mads Falbe-Hansen, Slots- og Kulturstyrelsens projektchef for slottet, fået restaurerings-kyndige håndværkere fra firmaet Kopp Sorø A/S til at tjekke bjælkelagene mellem husets tre stokværk.

Det nye Nyborg slot
Tidsplan for restaurering og udbygning af Nyborg Slot:Kongefløjen fra marts 2018.

Udstillingsfløjen fra august 2018.

Torvet ombygges fra november 2018.

Formidlings- og udstillingsprojekt fra marts 2020.

Aflevering til bygherren Slots- og Kulturstyrelsen i september 2020.

Officiel åbning i efteråret 2020.

Økonomi:

Det samlede beløb er 351 millioner kroner.

De betaler:

A.P. Møllers Fond 108 millioner kroner.

Realdania 108 millioner kroner.

Nyborg Kommune 40 millioner kroner.

Slots- og Kulturstyrelsen (staten) 45 millioner kroner.

Formidlings- og udstillingsprojektet til 50 millioner kroner er endnu ikke finansieret.
Nyborg Slot smuldrer. Mange af egebjælkernes ender, der stikker ind i murværket for at bære gulvene, er hårdt angrebet af råd og svamp. Foto: Michael Bager
Nyborg Slot smuldrer. Mange af egebjælkernes ender, der stikker ind i murværket for at bære gulvene, er hårdt angrebet af råd og svamp. Foto: Michael Bager

Fugt, råd og svamp

Som ventet var egebjælkerne bygningens ømme punkter. Det ser faktisk slemt ud. For eksempel må Mads Falbe-Hansen lægge øre til holdleder, tømrer René Lærke Christensen, som lige skal aflevere følgende dagsmelding:

- På 29'erne har vi kunnet støvsuge bjælkeenden væk. Den var fuldstændig smuldret, nærmest til støv, siger han.

29'eren er bjælke nummer 29 i riddesalens loft, og det er bjælkeenden i den vestlige mur over en vindueshvælving, der har vist sig at være en af de allerømmeste, håndværkerne indtil nu har haft fingerne - og altså støvsugeren - i.

Den bortsmuldrede ende af 29'eren viser med al tydelighed, at Kongefløjen trænger til at blive sat i stand. Mads Falbe-Hansen kan fortælle om mere fugt i murværket end ventet. Fugt giver grobund for råd svamp og i det træværk, der sidder i murene. De afdækkende bjælkeender har vist sig i at være kraftigt angrebet af råd og svamp, et sted endda af den frygtede ægte hussvamp.

- Det er i tredje stokværk. Det er et gammel og nu heldigvis inaktivt udbrud. Men ægte hussvamp er frygtet, fordi den på kort tid kan brede sig og ødelægge både træ- og murværk, siger Mads Falbe-Hansen.

Der er i omegnen af 150 egebjælker i Kongefløjens etageadskillelser. Alle skal ses efter - i begge ender.

- Vi forventer, at mange skal udskiftes på samme måde som det, vi er i gang med her i riddersalen, siger han.

Mads Falbe-Hansen, projektleder for bygherren Slots- og Kulturstyrelsen, i samtale med tømrer René Lærke Christensen om forskellige typer af løsninger på restaureringsopgaverne, her om en af de bortrådnede bjælkeender i loftet over riddeersalen. Foto: Michael Bager
Mads Falbe-Hansen, projektleder for bygherren Slots- og Kulturstyrelsen, i samtale med tømrer René Lærke Christensen om forskellige typer af løsninger på restaureringsopgaverne, her om en af de bortrådnede bjælkeender i loftet over riddeersalen. Foto: Michael Bager

Pilotprojekt

Sorø-firmaet er antaget til det pilotprojekt, der punktvis skal vise, hvor galt det står til, og afprøve metoder til udbedring af skader. Bjælkerne under gulvet i den nordøstlige ende af riddersalen var synligt dårlige. Så her er håndværkerne ved at skifte flere af de rådnede bjælkeender med nyt egetræ. De skal imidlertid fare med lempe. For alle de oprindelige egebjælker har høj bevaringsværdi.

- I et historisk og topfredet hus som det her skal vi gå frem med omtanke og forsigtighed. Vi må ikke fjerne mere end allerhøjst nødvendigt af de oprindelige materialer. Så vi skærer tynde skiver af den eksisterende bjælke, til der er sundt træ at fæstne den nye ende på, forklarer René Lærke Christensen, der har stor erfaring fra andre restaureringsarbejder på historiske bygninger.

De nye bjælkeender skæres af egetømmer, skaffet fra Tyskland via et dansk savværk, oplyser René Lærke Christensen.

Enderne udformes, så de kan limes og boltes fast på det oprindelige egetømmer. Konstruktionen udformes som en såkaldt skråt hageblad, en tømmersamling, der forsynet med en låsestok mellem over- og underblad optager det pres nedad, der altid er på bjælker i etageadskillelser. Underbladet skæres i den oprindelige bjælke, overbladet i den nye. Nyt og gammel samles med lim og rustfri bolte - rustfri, fordi egetræ indeholder garvesyre, der angriber almindeligt jern.

Når rådne bjælkeneder i loftet over siddersalen skal fornyes, må det helst ikke kunne ses nedefra. Derfor sænkes den nye ende ned i den eksistrende bjælke på en måde, så det nye egetræ ikke bliver synlig. Til venstre projektchef Mads Falbe-Hansen, Slots- og Kulturstyrelsen, til højre tømrer René Lærke Christensen, Kopp Sorø A/S.  Foto: Michael Bager
Når rådne bjælkeneder i loftet over siddersalen skal fornyes, må det helst ikke kunne ses nedefra. Derfor sænkes den nye ende ned i den eksistrende bjælke på en måde, så det nye egetræ ikke bliver synlig. Til venstre projektchef Mads Falbe-Hansen, Slots- og Kulturstyrelsen, til højre tømrer René Lærke Christensen, Kopp Sorø A/S. Foto: Michael Bager

Alt retur på samme plads

Bjælkeenderne mures igen fast i væggen. Det sker med nøjagtig de samme mursten, placeret nøjagtigt samme sted, hvor de sad, inden håndværkerne brød stenene ned for at komme til bjælkeenderne.

- Enderne bliver tjæret, inden vi placerer dem i muren. Vi murer dem op med ler, som de har været oprindelig, inden hullerne mures til igen. Vi supplerer med at svøbe enderne i birkebark, holdt på plads med rustfri kamsøm. Vi lægge også bark på den trærem, bjælkerne hviler på i muren. Barken er en effektiv dampspærre, som skåner mod frugt og svampeangreb. Andre steder ville man bruge tjærepap. Men det materiale går ikke an at bruge i en fredet bygning, siger René Lærke Christensen.

- Barken blev ikke brugt, da de byggede riddersalen. Men vi ved fra tilsvarende byggerier rundt om i Europa, at man på den tid ofte brugte birkebark på den måde.

Barken er skaffet i Norge, hvor den anvendes til tagdækning og naturlig dampspærre.

Den oprindelige bjælke er ved at blive gjort klar til at få en nye ende monteret. Ved den her løsning vil det nye egetræ ikke kunne ses. Foto: Michael Bager
Den oprindelige bjælke er ved at blive gjort klar til at få en nye ende monteret. Ved den her løsning vil det nye egetræ ikke kunne ses. Foto: Michael Bager

Forbereder udbud

Mads Falbe-Hansen forklarer, at pilotprojektet skal skaffe detaljeret viden om det gamle bygningsværks tilstand og om, hvordan skader i den fredede bygning kan udbedres. Det er vigtig information, når selve restaureringsopgaven sendes i udbud.

- I udbudsmaterialet er det vigtigt så præcist som muligt at kunne formulere de opgaver, der skal udføres, siger han - og bliver afbrudt.

En af tømrerne har startet rundsaven. Øredøvende skærer maskinen et snit i endnu ét af de nyindkøbte stykker egetømmer. Til omkring 3000 kroner meteren. Det koster at restaurere Kongefløjen, hvor hoveddelen med riddersalen er 500 år gammel, andre bygningsdele er fra den oprindelige borg anlagt for over 800 år siden.

Restaureringsopgaver kræver ofte alternative løsninger og alternativt værktøj. René Lærke Christensen (t.h.) viser Mads Falbe-Hansen en mejsel, slebet op som stemmejern. Montret i en slaghammer-maskine er det nemmere at stemme det hårde, over 500 år gamlk egetræ ud. Foto: Michael Bager
Restaureringsopgaver kræver ofte alternative løsninger og alternativt værktøj. René Lærke Christensen (t.h.) viser Mads Falbe-Hansen en mejsel, slebet op som stemmejern. Montret i en slaghammer-maskine er det nemmere at stemme det hårde, over 500 år gamlk egetræ ud. Foto: Michael Bager
René Lærke Christensen leder holdet fra firmaet Kopp Sorø A/S, som udfører forprojektet på Nyborg Slot. Holdet består af tre tømrersvend, en murersvend og en tømrerlærling. Foto: Michael Bager
René Lærke Christensen leder holdet fra firmaet Kopp Sorø A/S, som udfører forprojektet på Nyborg Slot. Holdet består af tre tømrersvend, en murersvend og en tømrerlærling. Foto: Michael Bager
Riddersalen på Nybrog Slot er for tiden omdannet til tømrerværksted. Foto: Michael Bager
Riddersalen på Nybrog Slot er for tiden omdannet til tømrerværksted. Foto: Michael Bager
Norsk birkebark skal sikre de restaurerede egebjælker på Nyborg Slot mod angreb af råd og svamp. Foto: Michael Bager
Norsk birkebark skal sikre de restaurerede egebjælker på Nyborg Slot mod angreb af råd og svamp. Foto: Michael Bager
For at kunne komme ind til bjælkeenderne har det været nødvendigt at bryde noget af murværket ned. Hver eneste sten er nummeret og bliver efter endt bjælkereparation muret ind på samme sted, hvor den sad før. Foto: Michael Bager
For at kunne komme ind til bjælkeenderne har det været nødvendigt at bryde noget af murværket ned. Hver eneste sten er nummeret og bliver efter endt bjælkereparation muret ind på samme sted, hvor den sad før. Foto: Michael Bager

        Mens håndværkerne i dag arbejder i egetræ, der er tørret i 8-10 år, byggede man for 500 år siden af vådt egetræ, som med tiden har vredet sig, som det ses på bjælke nummer to fra højre. At der blev brugt vådt egetømmer, gør det i dag muligt at få  viden om, hvornår tømmeret blev fældet i skoven, i visse tilfælde helt ned på det præcise år. Så de stumper, håndværkerne skærer væk for at forny bjælkeenderne, indgår i forskingsarbejdet og vil kunne bidraget med ny viden om Kongefløjen. Foto: Michael Bager
Mens håndværkerne i dag arbejder i egetræ, der er tørret i 8-10 år, byggede man for 500 år siden af vådt egetræ, som med tiden har vredet sig, som det ses på bjælke nummer to fra højre. At der blev brugt vådt egetømmer, gør det i dag muligt at få viden om, hvornår tømmeret blev fældet i skoven, i visse tilfælde helt ned på det præcise år. Så de stumper, håndværkerne skærer væk for at forny bjælkeenderne, indgår i forskingsarbejdet og vil kunne bidraget med ny viden om Kongefløjen. Foto: Michael Bager

        Slotsholmen ligger fortsat hen i jord- og grusbunker og vil gøre det lang tid fremover, når Nyborg Slot skal restaureres og udbygges. Indendørs i Kongefløjen er der gang i et forprojekt, der giver viden i forhold til at udbyde restaureringen af den fredede bygning. Det ventes at kunne gå i gang i løbet af marts. Foto: Michael Bager
Slotsholmen ligger fortsat hen i jord- og grusbunker og vil gøre det lang tid fremover, når Nyborg Slot skal restaureres og udbygges. Indendørs i Kongefløjen er der gang i et forprojekt, der giver viden i forhold til at udbyde restaureringen af den fredede bygning. Det ventes at kunne gå i gang i løbet af marts. Foto: Michael Bager

        Foto: Michael Bager
Foto: Michael Bager

        Foto: Michael Bager
Foto: Michael Bager

        Foto: Michael Bager
Foto: Michael Bager

Kongens slot med de ømme punkter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce