Marken ved svenskerhøjen er ribbet for fund af amatører. Museumsfolk vil gerne i dialog med den eller de personer, der for nylig har gået i området med metaldetektorer.

Nyborg: I otte år har ansat ved Østfyns Museer Jesper Olsen og andre museumsfolk og forskere fra SDU travet markerne omkring Svenskerhøjen vest for Nyborg tynd med metaldetektorer.

Minutiøst har de indsamlet materiale, registreret det og brugt de mange data i deres afdækning af begivenhederne i november 1659, hvor danskernes lejetropper i et blodigt slag vandt Danmarks suverænitet tilbage fra den svenske overmagt.

Hvad må man?

Hvad må man og hvad må man ikke, når man vil en tur ud med sin metaldetektor?- Man må ikke gå med en detektor nogen steder i Danmark, uden først at have indhentet tilladelse af grundejeren, landmanden, lodsejeren eller den offentlige myndighed, der ejer jorden. Der gælder særlige regler for statens arealer, der forvaltes af Naturstyrelsen.

- Man må ikke grave under pløjelaget - hvilke som oftest er 20-25 centimeter.

- Du må ikke gå nærmere end to meter fra gravhøj eller fredet fortidsminde.

- Du skal aflevere dit fund til det lokale museum, hvis du mener, der kan være tale om danefæ.

- Du bør kontakte det lokale museum, og fortælle om, at du går med metaldetektor. Ofte vil de kunne vejlede om lokalmuseets ønsker til registrering af fund o.s.v.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

 

Efter i fem år at have afgrænset slagmarken vest for Svenskerhøjen er holdet fra Østfyns Museer gået i gang med at undersøge marken, der ligger øst for den smukke og markante bronzealderhøj. Og her er overraskende nyt at fortælle, lyder det fra Jesper Olsen.

Det er nemlig ikke mere end et par uger siden, at Jesper og hans kollegaer blev endeligt overbeviste om, at den rigtige svenskerhøj - den der er omtalt i historiske kilder - er den noget mindre høje højderyg øst for bronzealderhøjen.

- Det er sammenlignende studier af topologiske kort, gamle kort og nyere teknikker, der har fået os overbevist, forklare Jesper Olsen, der er ivrig efter at give et eksempel på, hvad deres arbejde på marken har ført til af ny viden.

Detektor-entusiast tager alt op

Sagen er nemlig den, at en amatør metaldetektor-fører generer museums-folkenes arbejde for tiden, og trods higen og søgen er det ikke lykkedes Jesper Olsen og hans kollegaer at komme i kontakt med den person, der tilsyneladende trawler højderyggen igennem og samler alt op nogenlunde samtidig med, at museumsfolkene havde besluttet sig for at starte undersøgelser netop der.

- Det er mystisk. Noget kunne tyde på, at personen kender til vores arbejde, som lige for tiden består i at undersøge, hvordan vejene har set ud i området. Lige nu leder vi efter beviser efter en alfarvej. En vej, der går over højen og helt ud til Herredsbyen Vindinge. Der er tale om en hel infrastruktur, der tegner sig, som vi ikke har været opmærksom på. Men vi mangler spor fra vejen, fortæller Jesper Olsen.

- Vi har kigget på orto-foto, infrarød satellit, skyggekort for at se om der skulle være traktose eller andre spor, der gør at jorden bliver væksthæmmet., og vi har ikke kunne finde noget. Eneste skud i bøssen er hvis vi kan finde mønter, vognbeslag, knapper eller andet.

- Vi forestiller os, at vi kan finde noget, når man har raslet mennesker og vogne på vejen fra 500 tallet og helt op i 1600 tallet. Det er et stort arbejde, fordi vi bliver nødt til at lave en beretning af frekvensen af fund, hvor mange knapper ligger der eksempelvis på en standard mark, og er der flere, fortsætter museumsmanden.

Hundredvis af huller

Tager man et kig ud over marken, ses tydelige spor efter personen, der har gået med metaldetektor. Der er hundredvis af huller i marken, og de er ikke lavet af Østfyns Museer, forsikrer Jesper Olsen.

- Vi er meget nænsomme, når vi går herude. Også af hensyn til lodsejeren, som vi har været i kontakt med, men som ikke kan fortælle os, hvem detektor-føreren er. Faktisk skal man jo have tilladelse af lodsejeren for at gå med en detektor, og det har personen tilsyneladende ikke fået, siger Jesper Olsen, der håber, at manden med metaldetektoren vil henvende sig og vise sine fund til museet.

  • Jensen_Stine_Jessen_(2015)_024

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Odense. Jeg skriver om stort og småt i Odense Kommune. Mit særlige stofområde er ældre- og handicap-politik. Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus, og jeg har desuden en bachelor i dansk og statskundskab fra Københavns Universitet. Jeg bor i landsbyen Vindinge uden for Nyborg med min mand og vores tre børn.