Gamle bildæk eller vinpropper: Politisk splid om kunstgræsbane

Det sorte lag gummi ligger mellem græstråene, på langt de fleste af Danmarks 342 kunsgræsbaner. Levetiden for den type baner er 10-15 år. Arkivfoto: Mogens Rasmussen.

Gamle bildæk eller vinpropper: Politisk splid om kunstgræsbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der skal laves en ny kunstgræsbane i Vindinge. Men partierne er uenige om, hvorvidt banens underlag skal bestå af gummigranulat eller kork. S kræver at Nyborg går foran med miljørigtig løsning.

Vindinge: Hvis man har spillet en omgang fodbold på en kunstgræsbane, så kender man det nok: Små sorte stykker gummi overalt i skoene, sokkerne og underbukserne. De små stykker skal nok finde vej ud fra banen.

Det vil Socialdemokratiet gerne undgå, når der skal laves en kunstgræsbane i Vindinge. Derfor stemte de for, at banens infill - et lag, ligger mellem græsstråene - skal laves med naturproduktet kork, da Kultur- og Fritidsrådet mødtes 14. august. Venstre ser hellere, at man bruger den langt mere almindelige løsning med gummigranulat fra udtjente bildæk - SBR - som infill.

De tre modeller
Der har været tre modeller med forskellige typer infill på banen, som Kultur- og Fritidsudvalget har skullet tage stilling til. I den billigste model består banens infill af gummigranulatet SBR. Den samlede pris for projektet, hvis der benyttes SBR-infill, er 4.021.913 kr. Det er den meste almindelige type infill. Ud over at være den billigste type infill, giver SBR også de bedste spilegenskaber og en god holdbarhed.

Lidt højere oppe af prisstigen er en model, der bruger korkgranulat som infill. Denne type infill hæver prisen af hele projektet til 4.378.581 kr. Kork er et naturprodukt, hvilket bruges som argument for, at det derfor har en mindre miljøpåvirkning. Kork-infill giver som udgangspunkt samme banekvalitet som SBR, men da kork smuldrer hurtigere og gør banen mere kompakt, har banen en kortere levetid.

Den tredje og dyreste model bruger en af tre forskellige slags gummier - TPE, PE eller EPDM. Med infill af denne type koster projektet 4.623.136 kr. Disse typer af gummi har en høj levetid, men giver ikke ligeså gode spilegenskaber som SBR-infill.

Nyborg skal være foregangskommune

Venstre har 13 mandater ud af 25 i byrådet, og løsningen med SBR-infill er derfor indtil videre den med flest mandater bag sig.

Socialdemokratiet ser hellere, at man bruger kork-infill. Jesper Nielsen (S), der er næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget, kan ikke se nogen grund til ikke at bruge kork, når nu man har muligheden.

- Kork er et naturprodukt, så du har ikke samme miljøbelastning som gummigranulat. Nu har vi muligheden for at begynde at bruge naturmaterialer, som ikke belaster miljøet. Det synes vi, man skal gøre, siger Jesper Nielsen.

At de fleste kunstgræsbaner i Danmark er anlagt med gummigranulat er ikke et argument, som Jesper Nielsen vægter særligt meget. Han ser hellere, at Nyborg tager teten, når det kommer til miljøhensynet.

- Når vi kigger på Nyborg Kommune, ser vi en holdning af, at man gerne vil være en foregangkommune med alle mulige andre ting. Vi vil gerne være med på beatet og være nogle af dem, som er langt fremme og gør det, som andre kommuner ikke gør endnu. Jeg synes, at det er oplagt, at vi kunne være en foregangkommune på det her punkt, siger Jesper Nielsen.

Overholder Miljøstyrelsens krav

Erik Rosengaard (V), der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, pointerer, at Venstre også går op i at vise hensyn til miljøet. Han påpeger, at kunstgræsbaner med gummigranulat overholder Miljøstyrelsens krav.

- Der skal alle de miljøkontroller til, som der ligger i Miljøstyrelsens vejledning. Banen i Vindinge kommer til at overholde de krav, der er for udledninger, siger Erik Rosengaard.

Vejledningen, som Erik Rosengaard henviser til, blev udgivet af Miljøstyrelsen i 2018. Den bygger på tidligere rapporter og viden om kunstgræsbaner. I vejledningen vurderer Miljøstyrelsen, at gummigranulat ikke udgør en betydelig risiko for hverken miljøet eller spillernes helbred, hvis banen bygges og vedligholdes forsvarligt.

Erik Rosengaard fremhæver to foranstaltninger, som banen får. Den ene er en metalramme, der skal være rundt om banen, så gummien ikke spredes uden for de hvide striber. Den anden er en sluse, hvor spillerne kan gummien af fodboldskoene, når de forlader banen.

Strammere regler

Jesper Nielsen har ikke samme tiltro til, at Miljøstyrelsens anvisninger er gode for miljøet i det lange løb. Han forventer, at holdningen til SBR-infill vil skifte, når man i fremtiden har mere viden om gummigranulats effekt på miljøet.

- Der er en tendens til, at man er bagud på miljøområdet. Vi vil bare gerne være på forkant, selvom vi godt ved, at det er inden for de gældende regler. Det er også et udtryk for, at vi ikke synes, at reglerne er restriktive nok, siger Jesper Nielsen.

Selvom udgifterne for for kork-infill er højere her og nu, så tror Jesper Nielsen, at udgifterne for at bruge gummigranulat er meget højere på den lange bane.

- Det er naivt at tro, at der ikke kommer udgifter ved, at man laver kunstgræsbaner med gummigranulat, som mister flere tons mikroplast om året. Det har altid en udgift, når vi smider ting ud i naturen. Den kommer bare senere, og den er givetvis meget højere, siger Jesper Nielsen.

Jesper Nielsen er glad for, at Venstre er gået med til at lave ekstraforanstaltninger, der mindsker banens effekt på miljøet. Han ser stadig hellere, at man brugte kork.

Den endelige beslutning om banens infill skal træffes af Byrådet. De mødes næste gang 28. august.

Gamle bildæk eller vinpropper: Politisk splid om kunstgræsbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce