Et skib fra Aarhus Universitet ser i en uge nærmere på, hvordan indsnævringer i Storebælt påvirker havstrømmene, og hvad det betyder for dyrelivet i bæltet. Forskerne mener, at de særlige strømforhold har en gavnlig effekt på økosystemet i Storebælt.

Nyborg: Aarhus Universitets forskningsskib, Aurora, sejler i denne uge Storebælt tyndt for at undersøge, hvordan en række indsnævringer påvirker vandmassernes strømning. De specielle strømfænomener i Storebælt kan være forklaringen på, at de danske farvande har et meget produktivt økosystem og store bestande af fisk og marsvin.

Selv om Storebælt er langt det bredeste af de danske bælter og sunde, er det karakteriseret ved dels store områder med moderat vanddybde, dels en smal, men dyb rende, som strækker sig fra Kattegat i nord til den vestlige Østersø i syd. Denne rende spiller en vigtig rolle for havmiljøet i indre danske farvande blandt andet på grund af indstrømningen af salt- og iltrigt vand til Østersøen. Renden er også kendt som Rute Tango, når den benyttes af den tunge skibstrafik.

Den seneste forskning fra Aurora har vist, at der flere steder langs den dybe rende optræder såkaldt hydraulisk kontrol, et særligt strømfænomen med enorm indflydelse på havmiljøet. Fænomenet er velkendt fra undersøgelser i laboratoriet, men i naturen er forholdene imidlertid yderst komplicerede på grund af jordens rotation, som afbøjer vandmassernes strømninger.

Grundig blanding

På togtet med Aurora vil forskerne lave detaljerede undersøgelser af flaskehalsene i Storebælt. Hypotesen er, at vandmasserne omkring flaskehalsene bliver blandet grundigt, hvilket har en kraftig effekt på hele økosystemet i store dele af de danske farvande.

Blandingen medfører, at næringsrigt vand fra dybet føres op i vandsøjlen, hvor det giver anledning til kraftig vækst i det mikroskopiske plante- og dyreplankton, som er grundlaget for hele fødekæden i havet. Dette kan igen medføre store fiskebestande og i sidste ende mange marsvin.

På togtet benytter forskerne sig af højteknologisk udstyr, som Aurora er udstyret med, og avancerede instrumenter, som bringes ombord til lejligheden. Endvidere bliver der udlagt en række lyttestationer langs skibets rute, så forskerne kan observere, hvor marsvinene foretrækker at opholde sig i forhold til flaskehalsene og tilstedeværelsen af de fisk, som de spiser. Lyttestationerne opfanger de lyde, som marsvinene udsender, når de søger efter byttefisk. Endvidere optager lyttestationerne støj fra skibstrafikken, som kan påvirke marsvinenes opførsel.

Med på togtet er forskere fra både Danmark, Tyskland, Sverige og USA, og det er finansieret af en bevilling fra Dansk Center for Havforskning.

  • Tim Kildeborg Jensen

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Nyborg, hvor jeg også bor. Jeg skriver om det meste, men dækker især områderne skole- og dagtilbud, social og familie samt sundhed og forebyggelse.