Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forbilledet fra Strandvænget

Strandvænget har fået et velfungerende pårørenderåd. Eksemplet følges nu på andre bosteder.
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Forbilledet fra Strandvænget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pårørenderådet på Strandvænget er så vellykket, at Region Syddanmark har gjort det til modellen for pårørendeforeninger på andre bosteder

NYBORG: I maj 2007 fik Svend Erik Nielsen et ønske opfyldt, da Pårørenderådet på Strandvænget blev stiftet ved en generalforsamling.

Og et pårørenderåd var noget, han længe havde arbejdet på at etablere på Strandvænget, men først, da en ny ledelse tog over, blev det muligt.

Svend Erik Nielsen mener nemlig, det er vigtigt, at de pårørende bliver hørt, når det handler om beboernes hverdag på et bosted.

- Vores udsagn er, at vi kender vores pårørende til hudløshed. Vi sidder inde med en viden, der kan lette hverdagen. Hvis personalet arbejder ud fra den, så ser jeg gode takter, siger Svend Erik Nielsen, der er formand for Pårørenderådet på Strandvænget.

En post, der er tidskrævende at bestride.

- Jeg har personligt brugt rigtig mange timer på Pårørenderådet her i de første par år. Hvis man lægger det hele sammen, så er det nok flere måneders arbejde lagt sammen for mig personligt. Det har da taget meget af min fritid.
Fakta
- Vores opgave er at være med til at sætte dagsordenen.

Lydhør ledelse

Sådan har det altså været, fordi Svend Erik Nielsen har været med fra starten og været med til at lave de vedtægter, som Pårørenderådet arbejder efter.

- Vores opgave er at være med til at sætte dagsordenen. I vores vedtægter står der, at vi skal høres i alle forhold, der har med dagligdagen at gøre, store ændringer i personaleafdelingen, pædagogikken, og om beboere skal for eksempel skal leve økologisk, siger Svend Erik Nielsen.

Pårørenderådet skal også høres om økonomien og eventuelle overgreb, uanset om det er mod beboere eller pædagoger.

En gang om måneden mødes Pårørenderådet med ledelsen, og her diskuteres disse ting, og her kan Pårørenderådets medlemmer så komme med deres holdninger.

- Reelt har vi ingen indflydelse. Vi har klageret til regionen og socialdirektøren, men jeg synes, vi har god indflydelse. En god ledelse vil aldrig sidde os overhørig, og vi har jo vist, hvad vi kan gøre, og fået en ledelse fjernet.

- Jeg føler i den grad, vi bliver hørt. Ledelsen er ekstremt lydhør. Vi sætter altid tre timer af til vores møder, og tre timer er aldrig nok. Der er gode diskussioner, og der kommer gode input fra hele bestyrelsen. Vi har en rigtig god dialog.

Et forbillede for andre

Nu har Pårørenderådet så eksisteret og arbejdet mere end et år på Strandvænget.

Og det arbejde har været så godt, at Region Syddanmark bruger vedtægterne fra Pårørenderådet på Strandvænget som den skabelon, som andre bosteder skal skære deres pårørendeforeninger efter.

- Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen, når den allerede er opfundet. Med vores vedtægter ved man, at man overholder de regler, der er omkring sådan et råd. De juridiske ting er på plads, lyder det fra Svend Erik Nielsen.

Region Syddanmark har været med til at udarbejde vedtægterne på Strandvænget, og de er nu opført som vejledning til den pårørendepolitik, som alle bosteder skal forholde sig til og lave.

- Regionsrådet vil gerne have udbygget pårørendesamarbejdet og pårørendepolitikken på alle bosteder for voksne handicappede. Så alle vores botilbud bør have et råd, hvis det kan lade sig gøre, siger Anders Møller Jensen, der direktør for det sociale område i Region Syddanmark.

- Det er især vigtigt på et så stort sted som Strandvænget, at der er nogen, vi kan diskutere de overordnede linjer med. Og det er rart med et samarbejdsorgan, hvor vi er enige om retningslinjerne. Så kender alle betingelserne på forhånd.

En af betingelserne er, at et pårørenderåd ikke skal involveres i sager om konkrete personer.

- Enhver pårørende er mest optaget af egen slægtning, og det er det eneste, man ikke kan diskutere i rådet. Det er naturligvis en begrænsning, men man kan så diskutere så mange andre vigtige spørgsmål, siger Anders Møller Jensen, der er tilfreds med den måde, samarbejdet hidtil har forløbet på.

- Det, der er godt ved det, er især, at vi har fået udpeget et kontaktforum, og det har vi nok savnet. Og vi har nok savnet det mere, end vi troede.

- Så det er rigtig rart, at der nu er en officiel kanal, hvor vi kan drøfte ting med de pårørende. De er blevet konsulteret i forskellige sager, og de er altid konstruktive, og det er vi glade for, roser Anders Møller Jensen.

Ringer efter råd

Og at Pårørenderådet på Strandvænget har fået det blå stempel af Region Syddanmark, kan Svend Erik Nielsen mærke.

Ofte bliver han ringet op af personer, som gerne vil have råd og vejledning.

- Det oplever jeg rigtig mange gange. Og det er både folk fra Region Syddanmark og fra andre steder i landet, der ringer og spørger mig til råds.

- De vil gerne vide, hvad man kan arbejde med i et pårørenderåd, og hvordan man får indkaldt en bestyrelse. Altså alle de praktiske ting til, hvordan man får en bestyrelse op at køre.

- De spørger også til, hvilke emner et pårørenderåd kan tage op, og hvordan man fastholder bestyrelsesmedlemmer, så de stadig synes, det er et spændende arbejde at være med til. Så det er mange forskellige spørgsmål, siger Svend Erik Nielsen.

Forbilledet fra Strandvænget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.