Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Folkeskoler haler ind på privat- og friskoler i Nyborg

Grafik over indskrivningstallene I Nyborg Kommune for skoleårene 2017/18 og 1028/19.

Folkeskoler haler ind på privat- og friskoler i Nyborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en årrække har folkeskolerne i Nyborg Kommune mistet elever til privat- og friskoler, men nu ser udviklingen ud til at vende.

Nyborg: Opbakningen til folkeskolerne i Nyborg Kommune er steget. Det viser tal for indskrivningen til den kommende skolestart i august.

De sidste to år har hver tredje valgt en privat- eller friskole til deres barn, mens folkeskolernes popularitet har været faldende. Men nu ser det bedre ud for folkeskolerne, der i år har formået at tiltrække seks procent flere af de skoleklare børn, så kun hver fjerde har valgt en privat- eller friskole.

Ifølge opgørelsen over forældrenes skolevalg for skoleåret 2018-19 er der i alt 323 skoleklare børn. Af dem skal 227 begynde på en folkeskole og ni i specialtilbud, mens 87 børn er skrevet op til en privat- eller friskole.

Jan Hermansen, der er skole- og kulturchef i Nyborg Kommune, glæder sig over udviklingen.

- For mig er det et tegn på, at der er stor tillid til folkeskolerne. De klarer sig godt, og vi kan se, at forældretilfredsheden har været stigende. Den ligger faktisk over landsgennemsnittet, siger han.

På 4kløverskolen i Ørbæk er skoleleder Palle Graae Nielsen altid spændt på at se indskrivningstallene. I år har skolen fået otte procent flere af de skoleklare børn i sit distrikt.

- Enhver fremgang er positiv. Det er altid rart, når vi får flere elever, så det er jeg da glad for, siger han.

Tal for skoleindskrivning
Skoleindskrivningen til næste skoleår skete i perioden 2.-24. januar 2018. I alt var der 347 børn i den skolepligtige alder, men heraf har 24 børn fået udsat deres skolestart og indgår derfor ikke i udregningerne.

Birkhovedskolen, Danehofskolen og Vibeskolen har elever til at oprette tre klasser hver, mens 4Kløverskolen har til to klasser. Der oprettes ingen modtageklasser i år.

Af de 323 skoleklare børn starter ni i specialtilbud. Sidste år var det 13 børn.

Begrænset begejstring

På Danehofskolen er begejstringen dog mere begrænset. Skoleleder Søren Kæstel forklarer, at skolen i en årrække har taget imod lidt over halvdelen af børnene i distriktet, men sidste år faldt antallet til lidt under halvdelen. Derfor har skolen ikke fået flere elever, hvis man kigger over flere år, men er blot tilbage, hvor den lå for tre år siden.

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad, men samtidig er det ikke sådan, at vi går ud og hejser flaget endnu. I virkeligheden står vi nemlig markant dårligere end tidligere, siger Søren Kæstel og tilføjer:

- Men vi synes, det er rigtig dejligt, at vi er kommet op på samme niveau som for tre år siden. Vi har en opfattelse af, at der bliver talt bedre om vores skole, end vi tidligere har oplevet.

Danehofskolen er samtidig den af de fire folkeskoler i kommunen, der har sværest ved at tiltrække børnene i sit distrikt. Det kan der ifølge skolelederen være flere grunde til.

- Det er ikke sådan, at vi har en entydig forklaring, men for nogle af børnene i vores distrikt giver det geografisk mere mening at vælge en anden skole, forklarer han.

Derudover nævner han en skolesammenlægning i år 2011, som flere var utilfredse med.

- Selv om det er et stykke tid siden, tror jeg, at det sætter sig. Derudover har vi også nogle store og dygtige private konkurrenter, siger Søren Kæstel.

Fokuseret indsats

Den forsigtige glæde over et stigende antal elever kan skole- og kulturchef Jan Hermansen godt forstå.

- Vi er stadig en kommune, hvor mange vælger friskolerne. Men det er første år, vi ser, at tendensen måske vender, siger han og fortsætter:

- Man kan ikke rigtig vurdere det, før der er gået to til tre år. På den måde er jeg enig i, at vi selvfølgelig lige skal se tiden an, men det er i hvert fald tydeligt, at der er sket et skift. Seks procent flere på et år er ret meget, synes jeg. Så jeg håber og tror på, at det er, fordi udviklingen er vendt.

Skolechefen ser det som bevis på, at den indsats, skolerne har gjort for at vende den nedadgående kurve, har virket. Det samme gør Søren Kæstel. Han nævner tre klare initiativer, som Danehofskolen har arbejdet med for at øge elevtallet. Det første er, at skolen har styrket sit samarbejde med børnehaverne i distriktet. Der er fokus på, at personalet skal møde hinanden, så pædagogerne får et større kendskab til skolen og derfor bedre kan rådgive forældre op til deres skolevalg.

Derudover har skolen lavet et tilbud til børnehaverne om, at de kan komme i skolepraktik. Det vil sige, at børnene kommer og ser, hvad det vil sige at gå i skole. De bruger biblioteket, legepladsen, får skolemælk og et bedre billede af, hvad skolen forventer af dem.

Til sidst holder skolebestyrelserne og børnehavebestyrelserne i Nyborg et møde om, hvordan børnene skal få en tryg overgang fra børnehave til skole. Her får børnehaverne også en bedre fornemmelse af Danehofskolen.

Folkeskoler haler ind på privat- og friskoler i Nyborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.