anmeldelse
Det er noget af et scoop, at Østfyns Kunstforening har fået mulighed for at vise et bredt udsnit af Wilhelm Freddies grafiske værker.

Her er lige fra den spæde start i 30'erne, hvor Freddie kastede sig ind i den surrealistiske bevægelse, med Salvador Dali som en tydelig inspirationskilde, og frem til 1980'erne, hvor han modent og selvstændigt fremtræder som en dansk kunstner i verdensklasse.

Fri dressur

Har man bare den mindste interesse i kunstens verden, bør man ikke snyde sig selv for denne unikke mulighed for at opleve Wilhelm Freddie i fri dressur.

Det er tankevækkende at opleve, hvorledes en kunstner, der for et halvt århundrede side blev betragtet som suspekt, provokerende og pornografisk, i dag kan ses af et bredt og begejstret udsnit af befolkningen og virke helt ufarlig og stueren. Hermed ikke sagt, at der ikke stadig den dag i dag er kant og tankemæssigt gods i hans værker, men bare en konstatering af, hvor vigtigt det er, at vi i et samfund som vores giver kunstneriske sjæle mulighed og frihed til at udtrykke sig.

Wilhelm Freddies sene værker står frem med en utrolig ekvilibristisk enkelthed i stregen og en komposition, der får de syngende engle til at forstumme i tavs beundring.

Sammen med englene vil også jeg holde min kæft og lade værkerne tale for sig selv, og det kan de, hvis du besøger udstillingen i Anders Draghes Gaard i Kongegade.

Udstillingen kan ses frem til den 22. juni.
  • fyens.dk