KONCERT: Den 59-årige Mogens Sigerstrøm blev næsten totalt blind før sidste års Nytårskoncert
NYBORG: Der var med garanti ikke ret mange af de godt 400 koncertgæster til gårsdagens Nytårskoncert i Borgerforeningens Hus, der lagde mærke til, at den mangeårige dirigent for Tyrolerorkestret, Mogens Sigerstrøm, gennemførte sin dirigentrolle suverænt, selvom han i realiteten næsten er blind. Men sådan hænger tingene altså sammen.

- Dagen før sidste års nytårskoncert sprang nethinden i mit venstre øje. Jeg mistede mit syn næsten 100 procent, fordi nethinden i det andet øje allerede blev ødelagt for over 30 år siden. Så sidste år var der ikke andet at gøre end at melde fra. Heldigvis kunne Carsten Rungstrøm springe til i 11. time, så koncerten kunne gennemføres. Det var heldigt, fortalte Mogens Sigerstrøm i går eftermiddag efter en yderst vellykket første halvdel af Nytårskoncerten.

Den meget svagtseende dirigent klarede sin opgave til ug. Han førte sig frem på podiet som en seende og entrede og forlod scenen, som om der intet var galt. Men det var en stor omgang smuk og veludført skuespil.

- Jeg havde da nodehæftet med på podiet, men det var kun for et syns skyld. Jeg havde på forhånd lært alle melodier udenad, så det hele kørte på rygraden, fortæller Mogens Sigerstrøm, der trods otte operationer og tre i vente aldrig får sit syn tilbage.

- Jeg skal en tur omkring Danmarks bedste specialister på Herlev Sygehus i tre omgange i løbet af i år. Det giver mig ikke mit syn igen, men det skulle gerne betyde, at jeg resten af mine dage kan se konturer. Det vil jeg være yderst taknemmelig for, fortæller den 59-årige Mogens Sigerstrøm, som inden han blev frarøvet sit syn arbejdede som grafiker og tegner.

Min kone er mine øjne

- Jeg er utrolig glad for, at jeg stadig kan være med i Tyrolerorkestret, og jeg vil gøre alt for hele tiden at lære de nye melodier udenad, så jeg kan fortsætte med at dirigere. Naturligvis er det trist næsten intet at kunne se. Især en dag som i dag, hvor hele Borgerforeningens Hus er fuldt af feststemte mennesker. Men jeg har affundet mig med min skæbne. Jeg har stadig min musik, men jeg må ikke længere selv være med i blæsergruppen. Det kan mine øjne ikke tåle. I hverdagen er det min kone, der er mine øjne. Det er jeg hende dybt taknemmelig for, understreger Mogens Sigerstrøm, der trods sit alvorlige handicap har et smittende humør, som han også gav flere prøver på under koncerten i går.

Og så havde han mindst 10 gange gået turen fra bagscenen til dirigentpodiet inden koncerten, for at ingen skulle lægge mærke til, at han faktisk bevægede sig rundt i blinde. Men det gjorde han altså - men med stor dygtighed.
  • fyens.dk