21-årige Anette Laugesen var 17 år, inden lægerne fandt ud hvad hun fejler
NYBORG: Anette Laugesen kommer fra Snedsted ved Thisted og er med på ungdomslejren for tredje gang.

- Jeg er nok en af de mere heldige. Jeg får nogle absencer, hvor et af lemmerne pludselig kan spjætte ud, fortæller Anette Laugesen.

- Men heldigvis påvirker det mig ellers ikke, hverken fysisk eller psykisk. Og jeg prøver på at leve så normalt som muligt, selv om jeg er bange for folks fordomme.

- Det har været lidt hårdt hele tiden i skolen at skulle bevise, at man ikke er dum. Det har jeg følt mig presset af.

Anette Lugesen vil gerne ind på musikkonservatoriet og senere undervise i fløjte.

- Det skal nok lykkes, måske ikke i første forsøg, men så i anden omgang, understreger hun.

Arveligt tilfælde

- Jeg var 17 år, inden de fandt ud af, hvad jeg fejlede og i mit tilfælde er det arveligt, konstaterer Anette Laugesen.

- Vi med epilepsi føler os nok lidt anerledes, fordi der er for lidt information om sygdommen. Men efter at jeg har fået en dejlig kæreste, der ikke har epilepsi, er der kommet mere ro på, siger hun og fortsætter:

- Lejren her giver mig nye venner. Her er vi alle individuelle mennesker, men det er fælles for alle, at vi føler os anderledes. Folk omkring os har også tendens til at pakke os ind i vat. Også mine forældre, indrømmer Anette Laugesen.

- Men selv om folk mener det godt, skal vi prøve at leve lige så normalt som alle andre.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Unge epilepsiramte på landslejr

Unge epilepsiramte på landslejr