Der er store besparelser at hente ved at bruge servietter frem for klude på kommunens plejecentre - ikke mindst for den enkelte borger. Alligevel har den frivillige ordning, der indføres fra januar, været genstand for heftig debat. Men kritikken er forfejlet, mener Mette Bill Ladegaard, sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune.

Østfyn: Odense Kommune har allerede indført dem. Det samme har Slagelse, Frederikshavn og en lille håndfuld andre kommuner landet over. Og fra januar 2018 bliver vaskeservietter også en del af hverdagen på plejecentrene i Nyborg Kommune som et alternativ til de traditionelle svampe.

Der er dog ikke tale om tvang, men derimod et tilbud til den enkelte beboer, fortæller Mette Bill Ladegaard, sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune. Ovenikøbet et tilbud med kontante fordele. Ifølge kommunens egne beregninger vil den årlige besparelse pr. borger løbe op i knap 6000 kroner i materialeomkostninger.

Tidsplan for det videre forløb

Indførslen af vaskeservietter på kommunens plejecentre blev besluttet som led i budgetaftalen for 2018. På et møde den 9. januar forventes medlemmerne af Ældreudvalget at godkende planen for det videre forløb.I januar skal hvert plejecenter teste to forskellige vaskeservietter. Senest med udgangen af måneden skal personalet undervises i brugen af servietterne. Måneden efter bliver borgere og pårørende inviteret til informationsaftener, hvor der vil være mulighed for at teste produktet og høre mere om ordningen.

Senest 10 dage efter mødet skal beboerne melde tilbage, om de ønsker at gøre brug af tilbuddet.

Samtidig er vaskekludene mindre tidskrævende for de ansatte på plejecentrene. Derfor forventes kommunen at kunne spare 174.000 kroner i år, forudsat at 15 procent af beboerne vælger de nye servietter til. I år 2021 håber man, at andelen er steget til 80 procent svarende til 135 borgere. Det vil give en besparelse på 582.000 kroner årligt.

Slut med vandpjaskeri i sengen

Servietterne blev første gang testet i 2014 med et godt resultat. Det skete blandt andet på plejecenter Taarnparken, hvor der generelt var tilfredshed med ordningen, fortæller stedfortrædende leder Sandra Johansen.

- Det oplevede jeg også som pårørende til en beboer på plejecentret. Han var glad for at slippe for alt det vandpjaskeri, men samtidig følte han sig stadig ren. Det var også rart for ham, at tingene kunne klares på én gang, så han ikke skulle vendes og drejes så mange gange i sengen, fortæller hun.

I det konkrete tilfælde blev servietterne dog kun brugt til rengøring af de nedre dele, mens beboeren selv vaskede sit ansigt ved håndvasken på badeværelset.

Det er heller ikke sådan, at den nye ordning skal erstatte brusebade, understreger kommunens ældrechef.

- Servietterne er et tilbud til den daglige morgenpleje. Der, hvor man har behov for en lettere vask. Det er ikke meningen, at det skal erstatte brusebade, sådan som nogle måske har fået opfattelsen af. Dem kan man stadig få, hvis man ønsker det, siger hun med henvisning til, at den nye ordning allerede har skabt en heftig debat.

Ikke mindst på Ekstrabladets "Nationen", hvor der ligefrem har været fremsat dødstrusler mod hendes person.

Skånsomme

En del af kritikken er gået på, at tørservietterne er mindre hygiejniske, men det holder ikke vand. Faktisk er det modsatte tilfældet, hævder altså Mette Bill Ladegaard.

- Det bygger vi blandt andet på, at man ikke skal dyppe en vaskeklud ned i et vandfad. Det vil kunne blive fyldt med bakterier, som man på den måde flytter rundt på kroppen.

- Samtidig skal man tænke på, at vi har en del demente borgere, for hvem det godt næsten kan virke som et overgreb at blive vasket med en klud. Servietterne mere skånsomme for dem, fordi du gør det hele i én arbejdsgang. En anden ting er, at mange af de ældre har en meget skrøbelig hud, som meget nemt går i stykker. Også i den forstand er vaskeservietterne mere skånsomme, forklarer hun.

Tilbage står spørgsmålet, hvorfor Nyborg Kommune ikke for længst har indført ordningen, når den tilsyneladende kun er forbundet med fordele. Det har ældrechefen også et bud på.

- Så vidt jeg har forstået det, valgte man at skyde ordningen til hjørne, fordi de klude, man anvendte i forbindelse med pilotprojektet, indeholdt sundhedsskadelige stoffer. De er senere blevet fjernet, så der er ikke noget i servietterne i dag, som gør, at man skal være bekymret, forsikrer hun.

  • Journalist portræt

    Af:

    Jeg er lokalredaktør på Fyens Stiftstidende i Nyborg samt redaktør på Lokalavisen Nyborg. Privat bor jeg sammen med min familie i Nyborg by, ikke langt fra redaktionen. Og så har jeg lige rundet de 40 år. Jeg blev uddannet journalist i 2004. Forinden havde jeg taget en bachelor-grad i statskundskab ved Aarhus Universitet.