På den anden side

Skulle jeg af uransagelige grunde blive spurgt, hvilken fødevare jeg helst ikke vil undvære, vil mit svar formentlig være ost. God ost og rigeligt af den. Ost kan som en af meget få fødevarer indgå i alle tre hovedmåltider og for den sags skyld også som dessert eller snack.

Ja, ost er godt. Lidt af en udviklingsrejse er det også. De fleste i min generation stiftede bekendtskab med ost i form af lillebrors gummioste, som kunne købes for et par kroner i skolens frugtbod. Senere får man måske smag for den milde skiveost på et rundstykke eller rugbrød. For nogen stopper rejsen her. For andre fortsætter den. Nogen stopper i den milde afdeling, andre fortsætter i en lidt mere udfordrende retning.

Som barn havde jeg en traumatisk oplevelse af at dufte til en hvidskimmelost, mens jeg var syg, og den stank har på en eller anden måde forplantet sig i min hjerne lige siden. Stor var min overraskelse derfor, da jeg for et års tid siden smagte på en blåskimmelost - mest for at udfordre mig selv.

Personligt har jeg altid været glad for milde oste som den klassiske havarti. Cheddar og mozzarella er gode, når de smeltes, men jeg har aldrig rigtig forsøgt mig med meget andet end det. Som barn havde jeg en traumatisk oplevelse af at dufte til en hvidskimmelost, mens jeg var syg, og den stank har på en eller anden måde forplantet sig i min hjerne lige siden. Stor var min overraskelse derfor, da jeg for et års tid siden smagte på en blåskimmelost - mest for at udfordre mig selv.

Det er lidt af et skridt at gå fra havarti til blåskimmel, men der var noget interessant i det lidt snerrende bid fra skimmelosten. Siden har jeg af omgange - lidt ligesom ostens muntre følgesvend olivenfrugten - vænnet mig langsomt til smagen, og jeg er efterhånden blevet lettere forfalden til den.

Det er skønt, når der sker noget med ens smagsløg. Det er også dejligt, at man ikke kun kan spise børneoste, når man er i byen. Danmark er jo et osteland, og det er svært at være uden for selskabet, når der går ost og rødvin i den efter en bedre middag. Der laves både fremragende og halvkedelig ost i Danmark. Et er dog sikkert, hvis man spørger mig. Køerne, som leverer mælken, skal have gået på græs og spist det, som køer altid har spist. Sådan begynder historien om en god ost.

Derefter fortsætter en utrolig videnskab, som jeg faktisk misunder mejerister for at have indblik i. Desværre er der sket det samme som i mange andre brancher. De små mejerier lukker, og de gængse produkter bliver mere og mere industrialiserede. Tiderne, hvor hver en landsby med respekt for sig selv havde et mejeri, er forbi.

De små nichemejerier findes fortsat derude, og jeg mener selvfølgelig, at vi bør gøre alt for at støtte op om dem. Det samme kunne politikerne jo gøre ved at tillade råmælk i produktionen af ost. Hvorfor må vi importere råmælksost, når vores egne dygtige mejerister ikke må lave det selv? Det giver cirka lige så meget mening som ostefondue uden ost - og det lyder sgu også en anelse dumt.

  • Harkjær_Magnus_ørum_(2015)_022

    Af:

    Lokalredaktør og journalist på Fyens Stiftstidendes Nordfyn-redaktion, hvor jeg har arbejdet siden 2013. Uddannet journalist fra Syddansk Universitet samme år. Under min praktiktid arbejdede jeg også på den nordfynske lokalredaktion samt avisens samfundsredaktion og i Europa-Parlamentet i Bruxelles. I 2016 var jeg projektleder for Det Fynske Folkemøde i Odense.