Thomas Gregersen står bag denne uges klumme fra Ugeavisen Nordfyn.

Hvis jeg kunne sætte en kurve over min opsparede mængde af livserfaring ind i et diagram sammen med en kurve over afkommets vilje til at lytte til mine - efter egen mening - ganske indsigtsfulde guldkorn, ville de to kurver nok stige parallelt for at krydse hinanden i en skarp vinkel sådan cirka da ungerne nåede 11-års alderen. Det skal dog på ingen måde forhindre mig, gamle gnavne mand, i fortsat at øse den ene perle efter den anden ud foran smågrisene.

I øjeblikket hænger der to magneter med ønskelister på mit køleskab, og jeg forsøger at finde ud af, om de håndskrevne papirlapper i virkeligheden er forventningsopgørelser eller deciderede indkøbssedler.

På ingen af listerne står der: Jeg ønsker mig et par gode livsråd med på vejen, og det er ellers - som nævnt - den eneste konto, der er plus på her i december.

Ønsker er uskyldige og fantasifulde som Peter Pans ø. I realiteten er der ingen grænser for ønsker. Men forventningernes pres er livsfarligt!

Og det er jo ikke bare børnenes forventninger.

Samfundets kollektive forventningspres fremprovokerer lysten til at pløkke samtlige nisser i naboens vindue ned med et haglgevær og i samme ombæring skyde den skrigende gadesælger, der på det nærmeste kaster brændte mandler i nakken på folk.

De dage, hvor jeg allermest føler mig som en bitter gammel mand, forsøger jeg, at forberede de to unge mennesker på, at forventninger som regel er af det onde.

Eller at forventninger som dem på listerne i hvert fald vil medføre, at vi hele næste år skal bo i en papkasse og spise ukogt havregrød.

Når det kommer til forventninger, er der kun to mulige reaktioner på at åbne en gave. Enten "nå, ja selvfølgelig, det var jo det jeg ønskede mig" eller en skuffelse over ikke at få det, man havde ønsket sig.

Får du til gengæld noget, du ikke har ønsket dig, er der også muligheden for, at du enten bliver glad for gaven med det samme eller måske efter et stykke tid.

- En pakke ublegede kaffefiltre i størrelse fire? Øh, tak far.

- Ja, ja, du er velkommen min pige ... på et eller andet tidspunkt i dit liv bliver det lige det, du allermest står og mangler en søndag morgen. Og eftersom kreditforeningen nok kræver, at du overtager afdragene på huset i Hårslev, så vil der ikke være så meget som en kiosk i nærheden. Så den pakke filtre bliver du glad for med tiden!

Forventninger stinker. Og de kan faktisk ødelægge en stor del af glæden, som gerne skulle opstå i nogle dage med kvalitetstid.

Dengang jeg var barn i 1970'erne var mine forældre ikke rige. Heller ikke fattige, men "middelklasse" boede i vores kvarter, kan man sige. Alligevel kan jeg huske, at vi før jul mødtes til familiesamlinger med fætre, kusiner, mostre, onkler, bedsteforældre og så videre for at bytte store sække med gaver. Så vidt jeg ved, var der ikke nogen, der havde sat et beløb på gaverne.

I dag kan det udløse en intens familiær krise, hvis man giver en gave til 200 kroner og kun får én tilbage til 150. Hvad f...!

Det er jo fuldstændigt det samme, som når man har udhulet sin kassekredit for at give sit børnehavebarn en iPhone X,

I bytte kan man som forældre så sidde der i halvmørket med flakkende levende lys og flå papiret af en perleplade med ubehjælpsomme farvekombinationer, som er strøget og pakket ind af en eller anden pædagog. Men det er jo det, det hele går ud på.

Vi har simpelthen udviklet en forventning om, at man bare udveksler kinesisk producerede plasticobjekter med irriterende melodier og enslydende prisskilte, som ingen har ønsket og som kommer til at stå i et hjørne af børneværelset og samle støv - indtil nogen alligevel skal forbi genbrugspladsen.

Lige knapt så idiotisk er det, når man bytter gavekort på enslydende aftalte beløb. Men alligevel.

Hvad med et gavekort til nogle terapeuttimer, hvor man kan få bearbejdet julens uforløste forventninger.

Min plan er, at vi snart dropper gaveræset og bruger energien på hinanden. Tre dage med slukkede telefoner og uden spor af juleforventningespres. En oase i malstrømmen af lametta og LED-lysende hjortedyr. Et refugium i dyngerne af kravlenisser og kirkekoncerter med Kurt Ravn. Et åndehul i sumpen af Last Christmas og klejnekogeri.

  • Af: