Sommerhuset er et fristed: - Her elsker jeg at gå i haven. Det gider jeg sgu ikke derhjemme

De kommer helt ned i gear, når de flytter i sommerhus i det varme halvår, fortæller Find og Anne Andersen. Huset er på 40 kvadratmeter, men Find har også indrettet soverpladser og badeværelse i et anneks. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Sommerhuset er et fristed: - Her elsker jeg at gå i haven. Det gider jeg sgu ikke derhjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhuset er et fristed. Også selv om det bliver den primære bolig halvdelen af året. Det oplever Anne og Find Andersen, som elsker at gå ture langs vandet, men ikke bevæger sig udenfor i regnvejr, når de er hjemme i byen.

En lav hæk af rosenbuske kæmper om kap med dådyrene hele sommeren, og over de nedgnavede rosenstængler er der grønt kig ud over markerne fra sommerhusets udestue. Ved træbordet står nogle stole foret med langhårede lammeskind og en bænk, hvor man kan rykke sammen, hvis man skal samle mange til aftensmad, kortspil eller sysler.

Anne og Find Andersen sidder og kigger ud gennem de duggede enkeltlagsruder.

- Vi faldt for markerne. Og jeg har altid været tiltrukket af Hasmark. Det var her, der var liv, da jeg var barn. Der var en købmand på hvert gadehjørne og diskotek, siger hun, og fortsætter:

- Vi er faktisk blevet mere glade for det, end jeg havde regnet med. Sikkert fordi vores børnebørn elsker at komme her. De kalder det også deres sommerhus.

Det er syv år siden, at ægteparret købte træhuset på 40 kvadratmeter i sommerhusbyen Hasmark på Nordfyn. Og siden deres yngste søn flyttede hjemmefra huset i Odense, har de brugt alle deres somre i det lille hus, der er bygget af pæle - formentlig engang i 60'erne.

- Det var en telefonmand, der byggede huset i sin tid, så han brugte telefonpæle. Oprindeligt var det et selvbyggerområde, hvor man brugte banankasser eller togvogne til at lave sommerhuse. Men nu river folk ned og bygger nyt, fordi de vil have alt muligt high tech, siger Find Andersen.

Selv sætter de pris på det "primitive" liv.

Vi går jo masser af ture. Vandet ændrer sig hele tiden. Man skal derop et par gange om dagen og kigge.
Find Andersen, sommerhusejer i Hasmark
Hvidmalede trævægge, enkel indretning, upcyclede møbler og små, praktiske værelser. Sådan skal et rigtigt sommerhus være, mener Anne og Find Andersen. - Når man indretter sommerhus, tænker man i sovepladser, sovepladser og sovepladser, siger Anne Andersen. Det er vigtigt for ægteparret, at der er plads til at samle familien i sommerhuset. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hvidmalede trævægge, enkel indretning, upcyclede møbler og små, praktiske værelser. Sådan skal et rigtigt sommerhus være, mener Anne og Find Andersen. - Når man indretter sommerhus, tænker man i sovepladser, sovepladser og sovepladser, siger Anne Andersen. Det er vigtigt for ægteparret, at der er plads til at samle familien i sommerhuset. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Her går han i haven

- Vi tager herop i maj eller april, og så flytter vi ikke hjem igen før oktober, siger Anne Andersen.

- Så vil I hellere pendle frem og tilbage til job?

- Ja, det er jo meget mere afslappet heroppe. Hjemme er det ligesom om, at man skal lave et eller andet. I sommerhuset er vi meget mere udenfor. Jeg elsker at gå i haven heroppe. Det gider jeg sgu ikke derhjemme. Der er en mærkelig forskel der, siger Find Andersen, og det er ikke den eneste forskel på livet i det lille sommerhus og parcelhuset i byen.

Hans hustru er begyndt at male på strandsten, solnedgangene bliver set i selskab med naboerne på stranden, og børnebørnene går gerne med på gåture, hvis bare de kalder det "ud at samle sten".

- Jeg er slet ikke kreativ. Men jeg er begyndt at lave sysler som at male sten. Og jeg har ombetrukket en stol. Det kan jeg godt prale lidt med, siger hun og tilføjer:

- Vi kommer meget ned i gear, når vi bor her.

Og så er der naturen. Med en grøn ubebygget mark til den ene side og 200 meter til sandstrand til den anden, kommer byboerne nemmere ud.

- Vi går jo masser af ture. Vandet ændrer sig hele tiden. Man skal derop et par gange om dagen og kigge. Og Enebærodde er et fantastisk fredet område, så hopper man lige på cyklen og tager derud og kigger på fugle, køer, og hvad har vi. Vi har aldrig gået op i at kigge på fugle før, siger Find Andersen og hans kone supplerer med et smil:

- Vi så en ugle lære sine unger at flyve lige herude.

Der er tid til sysler, når man er i sommerhus. Børnebørnene elsker at samle sten på stranden. Disse har Anne Andersen malet. - Det havde jeg aldrig fundet på at gøre hjemme i byen, siger hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er tid til sysler, når man er i sommerhus. Børnebørnene elsker at samle sten på stranden. Disse har Anne Andersen malet. - Det havde jeg aldrig fundet på at gøre hjemme i byen, siger hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Et rigtigt sommerhus

Hun peger på ruderne, der efterhånden er helt ugennemsigtige af dug. Udestuen har ikke fået termoruder endnu, ligesom resten af huset. Men det er heller ikke meningen, at sommerhuset skal være luksuriøst.

- Det trækker også ind. Der er utætheder ved døren. Vi har lige nuppet to døde mus, da vi kom i dag. Det er, fordi vi bor så tæt ved marken, men det er sådan, det er, siger Anne Andersen.

- Det er måske en del af charmen?

- Ej, det synes jeg nu ikke, griner hun.

- Der er vi ikke helt enige. Hvad gør en lille mus?, smiler Find Andersen.

Med tiden har de alligevel fået indrettet sig med nogle moderne hjælpemidler. Opvaskemaskine, vaskemaskine og router, så børnebørnene kan få internet på deres Ipadder.

- Det er jo, fordi vi bor heroppe det halve år. Men det skal være lidt primitivt og småt for at være et rigtigt sommerhus, siger Anne Andersen.

- Ja, ellers kunne vi jo ligeså godt være derhjemme, mener hendes mand.

- Er jeres plan at flytte herop, når I bliver pensionister?

- Nej, jeg kunne ikke bo her hele året. Det er for mørkt om vinteren, siger Anne Andersen.

- Men vi vil gerne sælge huset og så have en lejlighed måske i Kerteminde, hvor der ikke er så meget at passe. Det er håbet, fortæller Find Andersen.

Der er 200 meter ned til stranden, hvor børnebørnene har samlet muslingeskaller. De er malet som små dyr og har fået udstillingsplads i vindueskarmen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er 200 meter ned til stranden, hvor børnebørnene har samlet muslingeskaller. De er malet som små dyr og har fået udstillingsplads i vindueskarmen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Soveværelse og køkken er adskilt med et forhæng. Til venstre er der påklædningsrum og opbevaring, men det lille værelse kan forvandles til endnu en soveplads, hvis det bliver nødvendigt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Soveværelse og køkken er adskilt med et forhæng. Til venstre er der påklædningsrum og opbevaring, men det lille værelse kan forvandles til endnu en soveplads, hvis det bliver nødvendigt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Anne og Find Andersen går til stranden flere gange om dagen for at se til vandet. Børnebørnene er ikke meget for at gå tur, men hvis de skal ud og samle sten, er det en anden sag. Den ældste finder hulsten, den yngste kaster sten i vandet, og den mellemste samler sten og bruger dem til at være kreativ tilbage i huset, fortæller bedsteforældrene. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Anne og Find Andersen går til stranden flere gange om dagen for at se til vandet. Børnebørnene er ikke meget for at gå tur, men hvis de skal ud og samle sten, er det en anden sag. Den ældste finder hulsten, den yngste kaster sten i vandet, og den mellemste samler sten og bruger dem til at være kreativ tilbage i huset, fortæller bedsteforældrene. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Find Andersen er elektriker og har hænderne ordentligt skruet på, så han har sat i stand og skiftet vinduer i det lille sorte træhus, hvor ægteparret bor halvdelen af året.   Foto: Birgitte Carol Heiberg
Find Andersen er elektriker og har hænderne ordentligt skruet på, så han har sat i stand og skiftet vinduer i det lille sorte træhus, hvor ægteparret bor halvdelen af året. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Anne og Find Andersen går til stranden flere gange om dagen for at se til vandet. Børnebørnene er ikke meget for at gå tur, men hvis de skal ud og samle sten, er det en anden sag. Den ældste finder hulsten, den yngste kaster sten i vandet, og den mellemste samler sten og bruger dem til at være kreativ tilbage i huset, fortæller bedsteforældrene. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Anne og Find Andersen går til stranden flere gange om dagen for at se til vandet. Børnebørnene er ikke meget for at gå tur, men hvis de skal ud og samle sten, er det en anden sag. Den ældste finder hulsten, den yngste kaster sten i vandet, og den mellemste samler sten og bruger dem til at være kreativ tilbage i huset, fortæller bedsteforældrene. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Sommerhuset er et fristed: - Her elsker jeg at gå i haven. Det gider jeg sgu ikke derhjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce