Lokalredaktør: Dådyr risikerer at dø af sult på Æbelø. Nogle bør påtage sig ansvaret


Lokalredaktør: Dådyr risikerer at dø af sult på Æbelø. Nogle bør påtage sig ansvaret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Larsen , henla@fyens.dk
Billede
Nordfyn. 

Man skulle måske tro, at jægere er de rette til at råbe vagt i gevær. Men situationen omkring de nordfynske dådyr er desværre et eksempel på det modsatte. Som avisen fortalte onsdag, er bestanden af dådyr på og omkring Æbelø eksploderet til anslået 1150 dyr. Noget mere end de omkring 125 dådyr, som øen kan brødføde.

Nogle har undladt at udvise rettidig omhu. Anderledes er det svært at konkludere. Forude lurer ét af to scenarier for at regulere bestanden. Enten at Æbelø forvandles til et slagtehus. Eller at et stort antal dyr sandsynligvis kommer til at dø af sult til vinter. Dertil skal lægges, at øens unikke natur og planteliv er truet af den store bestand.

For to år siden blev der fundet mindst 35 døde dåkalve på Æbelø Holm. Tilsyneladende var de døde af sult. Man skulle tro, at det var en påmindelse til de ansvarlige om, at man skulle gå anderledes drastisk til værks for at holde bestanden nede på et acceptabelt niveau.

Desværre er det modsatte sket. I hvert fald kan det konstateres, at situationen er kommet ud af kontrol.

Dådyr er udsat i den danske natur og indgår ikke i et naturligt rovdyr-byttedyr forhold. Skal bestanden reguleres, skal det ske af os mennesker, og det er tydeligvis ikke sket i tilstrækkeligt omfang. Ifølge skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra Aage V. Jensens Naturfond skyldes problemerne, at mange af dådyrene er kommet til Æbelø fra fastlandet. Han fortæller, at man netop "har reguleret hårdt på dyrene", men at "vi ikke kan skyde os ud af det her alene".

Aage V. Jensen er en af Danmarks største og mest indflydelsesrige naturfonde. Om nogen slår fonden sig op på at beskytte og varetage naturen på den bedste og mest bæredygtige måde. Hvilket der er grund til at anerkende og respektere.

Derfor er der også grund til at undre sig over, hvad der er foregået på Æbelø. Uanset, at der ifølge Jacob Palsgaard Andersen er kommet et vist antal dyr fra fastlandet. Bestanden vokser med omkring 30 procent nye kalve om året, så regnestykket om, hvor mange der rundt regnet skal bortskydes årligt, burde ikke høre til i den avancerede afdeling.

For to år siden sagde professionelle skytter og dådyrfolk modsat, at årsagen til de dådyr, der døde af sult, var dårlig forvaltning fra Aage V. Jensens Naturfonds side, og at det mindede om vanrøgt.

En udlægning, som det nu desværre er blevet endnu sværere at affærdige.

For to år siden sagde professionelle skytter og dådyrfolk, at årsagen til de dådyr, der døde af sult, var dårlig forvaltning fra Aage V. Jensens Naturfonds side, og at det mindede om vanrøgt. En udlægning, som det nu desværre er blevet endnu sværere at affærdige som det rene vås.

Lokalredaktør: Dådyr risikerer at dø af sult på Æbelø. Nogle bør påtage sig ansvaret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce