Når forældre og børn spiller brætspil, får de serveret en aktivitet, hvor reglerne ligger fast, og hvor der ikke er en skærm til at forstyrre samværet, forklarer Thomas Vigild, der har beskæftiget sig med lege- og spilkultur i mange år.

Thomas Vigild er juryformand for brætspilsprisen Guldbrikken og lærer på Vallekilde Højskole med spiludvikling som speciale.

Hvorfor tror du, at forældre tager børnene med på biblioteket for at spille brætspil?

- Jeg tror, der er mange årsager. Men jeg har hørt mange snakke om, at man får en udelt opmærksomhed og har en årsag til at sætte sig sammen med børnene. Og så er det jo en planlagt aktivitet, så hvis man som forælder er lidt træt i hovedet og ikke lige kan finde på nye lege med dukkerne, eller hvad man nu gerne vil lege med, så får man serveret en oplevelse ved at spille sammen.

Fordi der er noget konkret at gå i gang med?

- Præcis, og der er nogle regler at følge og et tidsspænd, man kender, hvorimod leg - og det er rigtig godt ved leg - kan der ikke rigtig sættes tid på. Spil har en god ramme, og så er der jo rigtig mange typer af brætspil. Man kan næsten finde et brætspil til hver persontype. For eksempel er samarbejdsspil blevet meget populære, så man spiller sammen i stedet for at have fokus på konkurrencen. Ved den type spil lærer man nye sider af sig selv at kende. Når jeg spiller med mine børn, går det pludselig op for mig, at de er gode til noget, som måske ikke ville komme frem, hvis man bare sad og snakkede med dem eller legede med dem. Spillene kan nærmest være et spejl, hvor man kan se sig selv og se, hvad man er god og dårlig til.

Og det gør børnene også?

- Ja, og så lærer de sindssyg mange sociale spilleregler. Man skal vente på hinanden og have respekt for hinanden. Så snart man begynder at spille, har man jo en forventning om, at alle følger reglerne og er sammen om det, og det er et stærkt bånd, der bliver skabt. Det, tror jeg, er ret dannende for børnene.

Tror du, at brætspil er en modreaktion mod, at børnene bruger mange timer på Ipad og computer?

- Jeg tror, mange forældre gerne vil se det sådan. Det er nok et forsøg på at hive børnene væk fra skærmene og have fysisk samvær, men jeg tror ikke, det erstatter computerspil, og jeg synes, der skal være plads til begge dele. Men det er et nærvær, man får direkte, hvor skærmen ikke kommer i vejen. Skærmen kan tit være ekskluderende, fordi man sidder med sin egen lille skærm, hvorimod man ved brætspil er nødt til at kigge på hinanden og kigge op.

  • Rasmussen_Betty_(2015)_032

    Af:

    Jeg er journalist på Fynske Mediers redaktion på Nordfyn. Tidligere har jeg arbejdet som lokaljournalist på Midtfyn og i Assens og endnu tidligere som nyhedsredaktør og redaktionssekretær på Fyens Stiftstidendes hovedredaktion i Odense.

Mere om emnet

Se alle
Uden strøm: Familier i spil på biblioteket

Uden strøm: Familier i spil på biblioteket