Igennem de seneste næsten 20 år har jo troligt hvert år ydet julemanden assistance, når han skulle rundt med slæde og gavesæk.

Iført klassisk julemandskostume og et nøje udvalgt tema, har jeg - tror jeg da selv, begejstret børn - børnebørn og andre familiemedlemmer.

I slipper ikke for et par eksempler.

Det år hvor Rudolf var blevet væk og jeg kom traskende med sækken på ryggen. Efter at gaverne var afleveret, stillede vi os alle ud i december mørket og råbte på Rudolf af vore lungers fulde kraft. Glæden var stor, da en af de mindste opdagede Rudolfs røde næse et stykke borte. Med ønsket om en glædelig jul traskede jeg i retning af Rudolfs røde næse. Tænk hvad en rød lygte kan bruges til.

Eller dengang på 4. sal i Århus midtby hvor jeg ikke kunne få gavesækken op over altankanten. Råbene om hjælp blev besvaret med et "glædelig jul" fra en undrende skare nede i lyskrydset. Heldigvis blev mit råb hørt af børneskaren inde i stuen og ved fælles hjælp fik vi sækken trukket op.

Egentlig havde jeg overvejet/besluttet at gå på julemandspension.

Til tonerne af trompetisten Per Nielsens fortolkning af "Nu tændes tusind julelys" faldt min bekymring over julemandens arbejdsvilkår og livsstil. For selvom gamle Sankt Nikolaus kun arbejder en enkelt dag om året, foregår gaveudbringningen i et højspændt tempo, der kombineret med søvnunderskud, alkohol og usund mad gør ham til fare for sig selv og andre.

Den rare gamle julemand har uden tvivl en særlig plads i de fleste børns hjerter. Med sit lune humør, sit hvide skæg og sin gavefyldte sæk udstråler han den form for forventningsfuld eventyrlighed, der indkapsler julens magi.

Bag det hyggelige ydre gemmer der sig en helt anden virkelighed, præget af stress og massive helbredsproblemer som konsekvens af usund kost og det enorme præstationspres juleaften.

Han er i risiko for at blive ramt af både blodpropper og hjerteslag, hvis ikke han lægger sin livsstil om. Når man tager hans iøjnefaldende mængder af mavefedt og udtalte røde ansigtsfarve i betragtning, kan man faktisk slet ikke være i tvivl.

Jeg er overbevist om, at han ville drage fordel af at blive behandlet mod både diabetes og for højt blodtryk. En omgang kolesterol-sænkende medicin ville nok heller ikke skade.

Fed og sukkerholdig mad er stort set det eneste julemanden har adgang til på sin slædetur rundt til verdens børn, da det oftest er risengrød - slik og fedtholdigt kød der stilles frem til ham på lofter og i andre afkroge. Sydpå er der tradition for også at byde ham på øl og sherry.

Den omfattende gaveudbringning medfører et søvnunderskud, der kombineret med alkohol vil gøre ham til endnu større fare for sig selv - sine rensdyr og andre lufttrafikanter.

Noget af løsningen kunne måske være et par "powernaps" - små korte lure af 20 minutters varighed på et par hustage.

Julemandens opgave med at få bragt de mage gaver ud er også noget af en logistisk udfordring. Beregninger viser, at han denne aften skal levere gaver til 380 millioner børn. Hvis man antager at en gennemsnitsfamilie har to og et halv barn hver, skal han nå forbi 152 millioner hjem. Det svarer til 900 besøg pr. sekund. For at nå alt dette skal julemanden piske sine rensdyr til at flyve med 90 kilometer i sekundet - eller 265 gange lydens hastighed.

Puha - jeg mister helt pusten over de arbejdsvilkår for vores kære gamle julemand.

Et ligger fast - jeg udskyder min julemandspension og tager en tørn mere for at hjælpe gode gamle Sankt Nicolaus, også selvom børnebørnene har fattet mistanke.

"Farfar - hvorfor har du et julemandskostume liggende nede i kælderen...". Svaret må blafre i december vinden.

Med ønsket om en Glædelig og velsignet Jul.

Finn Toftegaard

  • fyens.dk