Klimasucces: Vådområder ved Gyldensteen Strand sparer masser af CO2

Unge forskere fra SDU undersøger natur og dyreliv ved Gyldensteen Strand. Her er det specialestuderende Sanne Ravnholt Poulsen, der undersøger niveauet af blandt andet kobber og kviksølv. Foto: Nils Svalebøg

Klimasucces: Vådområder ved Gyldensteen Strand sparer masser af CO2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med en netto-udledning af CO2 på nul tons kan Gyldensteen Strand være et inspirerende eksempel i både klima- og kystsikringsdebatten.

Nordfyn: Som et af de eneste steder i verden har man ved Gyldensteen Strand ladet gamle landbrugsjorde oversvømme af havvand. Projektet er også det første og det største af sin art i Danmark, og ph.d.-studerende ved Biologisk Institut, Susan Guldberg Graungård Petersen, der forsker i områdets udvikling efter oversvømmelsen, er begejstret for de løbende resultater af projektet.

Hun fortæller, at CO2-udledningen ved projektets start var 12.000 tons om året, men at hun og hendes forskerkolleger fra SDU nu måler en netto-udledning på nul tons i den salte kystlagune, der er blevet oversvømmet med havvand. Hun kalder derfor Gyldensteen Strand for et "rigtig spændende område klimamæssigt set", og den ophørte CO2-udledning er en enormt positiv effekt af den nye kystlagune.

12.000 tons CO2 svarer til 1.000 danskeres private CO2-forbrug på et år.

Men, fortæller Susan Guldberg, det skal overvejes nøje, hvor og hvordan man laver sådan et projekt:

I det ferske område, Engsøen, hvor den tidligere landbrugsjord er blevet oversvømmet med ferskvand, ser vi nemlig samme CO2-tendens. Men Engsøen er om sommeren en drivhusgas-kilde grundet den udledning af metan, der er fulgt med oversvømmelsen. Og hvis man ikke holder CO2 og kulstof-niveauet nede på den rigtige måde, udleder man bare mere metan i stedet, som faktisk er 34 gange mere potent end CO2 over en 100 års periode.

Det vil sige, at 1 metan svarer til 34 CO2 på klimaeffekt-kontoen. Metan er derfor en lige så betydelig drivhusgas som den CO2, der huserer i den aktuelle klimadebat. Men, fortæller Susan Guldberg, salt i havvandet hæmmer metandannelsen:

- Derfor er der en helt klar klimafordel ved at oversvømme med saltvand i stedet for ferskvand, fortæller Susan Guldberg, der månedligt tager turen til Gyldensteen Strand for at måle drivhusgasser. Hun vil gerne anbefale, at man også andre steder i landet - og verden - overvejer metoden med oversvømmelse af landbrugsjord:

- Især hvis jorden i forvejen ikke er meget værd, er det en særdeles anbefalelsesværdig metode, hvis man er interesseret i klimabeskyttelse.

Kort om Gyldensteen Strand
Efter nederlaget i krigen i 1864 og under devisen "Hvad udad tabes, skal indad vindes" blev det nordfynske "vadehav" ud for Gyldensteen Gods i 1871 inddæmmet og drænet for at anvende arealerne til landbrugsjord.Aage V. Jensen Naturfond opkøbte i 2011 det inddæmmede areal med Reservatet og de to tidligere moræneøer Langø og Lindholm - i alt 616 hektar - for at gennemføre både en marin og en fersk naturgenopretning af arealerne, som fandt sted i 2014.

Opdeling i en salt og en fersk lagune giver indblik i naturudviklingen, og forskere og studerende fra SDU laver løbende målinger og optællinger i området.

Naturens indvandring er gjort lettilgængeligt og kan følges fra nye veje, stier og fugletårne. Særligt mange skoleklasser besøger stedet, som har op mod 80.000 besøgende om året.

Vigtige forskningserfaringer formidles i et nybygget Naturrum.

Hver søndag i sommerhalvåret er stedets Tærskelade åben for alle interesserede, og her kan man blive klogere på naturen og dyrelivet i området.
I både saltvandslagunen og ferskvandslagunen (på billedet) måles udledningen af drivhusgasser. Foto: Nils Svalebøg
I både saltvandslagunen og ferskvandslagunen (på billedet) måles udledningen af drivhusgasser. Foto: Nils Svalebøg

Kystsikring

Udover en nedsat CO2-udledning, forestiller Susan Guldberg sig også, at lignende projekter kan være en del af løsningen i den aktuelle kystsikringsdebat. Ved at slå hul i nogle af landets eksisterende diger, forklarer Susan Guldberg, kan man lave en kontrolleret oversvømmelse med havvand på steder, hvor jorden alligevel ikke er af stor nytte og i stedet bruge dem som "buffer-områder":

- Det er jo egentlig symptombehandling i hele problematikken med vandstandsstigninger på grund af global opvarmning, men når man så samtidig får den gavnlige effekt, at CO2-udledningen falder, så er der både en kortsigtet og langsigtet gevinst i forhold til klimaproblematikken.

Også i forhold til biodiversitet har forskerne oplevet positive effekter i området. Som tidligere omtalt i avisen, er fuglearterne mangedoblet, og også under vandoverfladen udvikler dyrelivet sig, så der efterhånden er opstået et fiskeyngle-sted. Her trives både hesterejer, fladfisk, krabber og sandkutlinger. På blot en håndfuld år er der også vendt 12 tangarter tilbage, og området er dermed oppe på cirka halv biodiversitet i forhold til andre tilsvarende områder.

Udover at der i de oversvømmede landbrugsarealer har været en nedsat CO2-udledning, ser forskerne også et voksende dyreliv, både under og over vandet. Her undersøger ph.d.-studerende Susan Guldberg, hvilke fiskearter, der allerede trives i området.  Foto: Nils Svalebøg
Udover at der i de oversvømmede landbrugsarealer har været en nedsat CO2-udledning, ser forskerne også et voksende dyreliv, både under og over vandet. Her undersøger ph.d.-studerende Susan Guldberg, hvilke fiskearter, der allerede trives i området. Foto: Nils Svalebøg
Her ses de anordninger, som Susan Guldberg sammen med en bachelorstuderende fra SDU har konstrueret for at måle udledningen af drivhusgasser. Foto: Nils Svalebøg
Her ses de anordninger, som Susan Guldberg sammen med en bachelorstuderende fra SDU har konstrueret for at måle udledningen af drivhusgasser. Foto: Nils Svalebøg

Klimasucces: Vådområder ved Gyldensteen Strand sparer masser af CO2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce