Katøffelavl

Efter 500 års genvordigheder, siden den ankom fra Amerika, er kartoflen blevet kult. Nordfyn tilbyder ideelle betingelser for den lille knold, og det var en mand her fra, der lærte danskerne at elske kartoflen. Illustration: Gert Ejton

Katøffelavl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

er blevet kult

Oluf og Gertrud Sand har ikke levet forgæves. Kartoflen er kult. Baggrunden for den grimme knolds succes findes i den nordfynske muld

Nordfyn: Sådan ligger kartoffellandet, tænker man ved synet af det flade Nordfyn.

Her er lys og vand i rigelige mængder samt den rette jord. Nordfynboerne har en lang tradition for at komme først med kartoflerne, og det var selvfølgelig en ærværdig herre fra det nordenfynske, Niels Hofman Bang, der endelig fik forklaret danskerne, at kartoflen hører til på gaflen.

Potæten og tobakken

Siden den sære knold kom til Europa fra Amerika i 1500-tallet, har poteten, patæsken, kantøflen, jordpæren - kartoflen ellers ikke haft det nemt.

Den kom med tobaksskibene, og Carsten Abild, oldermand i Danmarks Kartoffel Råd, hæfter sig ved, at den knoldede rodfrugt nu har lagt afstand til sin gamle rejsemakker, røgtobakken.

- Kartoflen har været ugleset, som vi siger på Fyn, i 500 år. Men nu er det tobakken. De to ting har på en måde byttet plads. Kartoflen er blevet kult, mener Carsten Abild.

Han er selv søn af en nordfynsk kartoffelavler og kender alt til betydningen af at være først med de nye kartofler.

- Hele min barndom var min far først med kartoflerne, han var meget hemmelighedsfuld om sin metode, men det handlede om gødning, forsprirring og den rigtige sort.

For Carsten Abilds far var der både økonomi og især prestige i at være først med kartoflerne.

Prestige kan man ikke sige, der omgav kartoffeltyskerne og huguenotterne, da de som de første begyndte at dyrke kartofler i de jyske jorde. En stor del af kartoffeltyskerne drog endda i slutningen af 1700-tallet videre til Rusland for at søge bedre vilkår. Danskerne forstod heller ikke helt meningen med de fremmedes cantöfler eller potæter. Selvom deciderede kartoffelpræster, veluddannede og interesserede i landbrugsforbedringer, advokerede for at spise de kulhydrat- og C-vitaminrige knolde, så var danskerne forbeholdende over for Djævlens æble.

- De ville ikke spise den, fordi de mente, at hvad der groede under jorden hørte helvede til. Folk troede, man fik mange børn af at spise kartofler, og børn havde de nok af, forklarer Carsten Abild.

Men efterhånden fandt man ud af kartoflens utallige egenskaber - dog noterede flere præster sig, at knoldens stivelse ikke kun bruges til hårpudder, fordi den var for tung. Til gengæld kunne kartoflen bruges til brændevin, og det gavnede dens ry. Ved den første jordbrugstælling i 1838 kunne man konstatere, at mistroen mod kartoflen var overvundet, den var udbredt som markafgrøde og almindelig hos både høj og lav. Med støbejernskomfurets udbredelse i 1860’erne blev den en fasttømret del af det stærke kosttrekløver sovs, kartofler, kød - og i dag konkurrerer gourmetkokke om at finde nye anvendelsesmuligheder for den gamle indvandrer fra Amerika. Sagen er, at danskerne har fået det ligesom 21-årige Ramona Kreutze fra Otterup, deltager ved DM i dyrkning af frilandskartofler, der blot konstaterer:

- Jeg elsker kartofler.

Katøffelavl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce