30,6 millioner skal Nordfyns Gymnasium betale for egne bygninger. Men det vil kreditforeningerne ikke høre tale om. Grundlaget for prisen er helt forkert, mener rektor og bestyrelsesformand
Søndersø: 30,6 millioner kroner. Det er den nette sum, som Nordfyns Gymnasium må punge ud med, når gymnasiet skal købe dets egne bygninger af staten. Ved årets start trådte det såkaldte bygningsselveje i kraft, der gør gymnasierne til selvejende institutioner. Derfor melder gymnasier i hele landet nu ind til Undervisningsministeriet, at de gerne vil købe deres egne bygninger til den pris, som ministeriet har meldt ud.

Men ikke på Nordfyn. Her har bestyrelsen takket pænt nej, for man har ingen anelse om, hvorfra 30,6 millioner skal komme. Kreditforeningerne vil heller ikke låne pengene ud til formålet.

- Det er ikke morsomt at få den melding, siger rektor Jørn Aarup-Kristensen.

Hvis ikke Undervisningsministeriet vil forhandle prisen ned, skal Nordfyns Gymnasium trække en million kroner fra det årlige driftsbudget i de næste 30 år. Sker det, så bliver eleverne Sorteper.

- Så må vi sætte flere elever i klasserne. Og så får lærerne for mange elever at tage vare på, og fornyelse af undervisningsmidler kan også blive svært, siger rektor.

For mange elever

Hverken han eller bestyrelsesformand Bjarne Graabeck forudser dog, at overfyldte klasseværelser og faldefærdige bøger bliver virkeligheden for gymnasieeleverne. Prisen på 30,6 millioner kroner er nemlig lavet ud fra et forkert grundlag mener de, og de er overbeviste om, at ministeriet er til at forhandle med.

Købsprisen på alle landets gymnasier er blandt andet beregnet ud fra prognoser for elevantal i 2020, antallet af kvadratmeter og indtjeningsmuligheder i form af udlejning. Netop antallet af elever er sat alt for højt på Nordfyns Gymnasium, mener de. Her henter man cirka 40 procent af eleverne fra Odense, fordi befolkningsgrundlaget på Nordfyn ikke er stort nok. Men i Odense er et par af gymnasierne i gang med at udvide, hvilket gør det fremtidige elevantal i Søndersø højst usikkert.

- Ministeriet har opjusteret antallet af elever til næsten 500. Vi mener, at 430 er realistisk, og ingen kan prognosticere antallet af elever bedre end os, slår Bjarne Graabeck fast.

Men til fagbladet Gymnasieskolen siger kontorchef Charlotte Tang:

- Vi har hele tiden sagt, at tilbuddene ikke er til forhandling, men hvis der konstateres faktuelle fejl i forudsætningerne for beregningen, så ser vi selvfølgelig på det.

Til Gymnasieskolen siger hun også, at de gymnasier, der har sagt nej til købstilbuddet fra ministeriet, bliver passet af staten i et år mere.

Beregningsmodellen er meget følsom overfor elevantal. Ifølge Undervisningsministeriets første prognose ville gymnasiet have kostet 18,5 millioner, og antallet af elever var sat til cirka 430.
  • Fyens Stiftstidende