Hvis du gerne vil vide, hvem din tipoldefar var, og hvordan hans liv formede sig, så finder du sandsynligvis svaret ved at tage en tur i kælderen under Mejerigården i Otterup.

Otterup: I kirkebøger og dokumenter helt tilbage fra omkring 1600-tallet kan man forholdsvis detaljeret følge sin slægt og dens liv i lokalområdet, rundt i landet eller måske som immigranter til USA i 1800-tallet. Der ligger masser af gode historier gemt i arkiverne, det gælder bare om at grave lidt efter dem. Både dem der er gået i glemmebogen, og dem der bevidst er blevet slettet fra familiens selvforståelse.

Man kan godt blive ret frustreret, når man kører fast i en gren, men så hjælper det nogle gange at gå videre med en anden. Jeg har spredt mig ud over fire grene, som jeg forsker i.

Ulla Nielsen

Det hele kunne man få en forsmag på, da Otterup Datastue indledte forårs-sæsonen med et åbent hus-arrangement, hvor alle kunne komme og kigge med i kælderlokalerne under Mejerigården. Her mødes brugerne på slægtsforskningsholdet til både hyggesnak, gensidig hjælp og fordybelse i historien.

- Når man gennem kirkebøgerne og folketællingerne følger en linje tilbage i tiden, opdager man, at slægten har flyttet sig, måske til et helt andet sted i landet, til et sogn som du aldrig har hørt, dine forældre har talt om. Her kan du måske få hjælp i Lokalarkiverne, ofte ligger de inde med billeder eller andet om de familier, der har boet i sognet, fortæller Johs Nielsen, der står for holdet.

Præstens håndskrift

- Det kan godt være noget af nogle historier, man graver frem. Jeg har fundet ud af, at jeg er ud af en meget gammel Otterup-familie - også en meget stor familie, der strækker sig ud i en masse grene, hvoraf mange stadig bor i eller omkring Otterup, fortæller Ulla Nielsen, der tidligere drev byens boghandel sammen med sin mand Kristian.

I dag bruger de begge som pensionister en del tid på at grave i deres respektive familiers fortid.

- Jeg er ud af en håndværkerfamilie med mange generationer af blandt andet murere og tømrere. Der har ikke været så mange belæste imellem, og der er også en forfader, der har siddet i fængsel, fortæller Ulla Nielsen.

Hun synes, den helt store udfordring består i at kunne læse de håndskrevne dokumenter, der bliver mere og mere snørklede, jo længere man kommer tilbage i tiden.

Og så afhænger meget også af, hvor god en håndskrift den enkelte præst eller embedsmand har haft.

- Man kan godt blive ret frustreret, når man kører fast i en gren, men så hjælper det nogle gange at gå videre med en anden. Jeg har spredt mig ud over fire grene, som jeg forsker i. Jeg er i gang med noget tre-gange-tip-slægtsled, der i 1770'erne hørte til i Skamby. Det er svært at læse, men så er der heldigvis nogle på holdet, der er bedre til det end andre. Man kan altid få hjælp, siger Ulla Nielsen.

For ikke så forfærdeligt mange år siden krævede slægtsforskning en del rejseri til lokalhistoriske arkiver, myndigheder og museer i hele landet, men i dag er rigtigt meget efterhånden blevet digitaliseret og tilgængeligt på nettet.

- Der findes databaser, hvor man forholdsvis hurtigt kan komme tilbage i sin historie. Både danske og udenlandske. Blandt andet har mormonerne en rigtigt god søgemaskine, hvor man også kan finde danske familier, der måske er emigreret, fortæller Johs Nielsen.

Man kan læse mere om Otterup Datastue på hjemmesiden www.otterupdata.mono.net.

  • Af: