Dansk Sprognævn: Derfor passer Bogense så dårligt

Dansk Sprognævn er afhængig af sit netværk i København, og selv hvis man kan opdyrke et nyt på Fyn, vil det tage mange år og skabe store problemer for forskningen med det danske sprog. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Dansk Sprognævn: Derfor passer Bogense så dårligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eventuelt ledige arbejdspladser i Dansk Sprognævn kan ikke bare fyldes af dansklærere. Og en del af de fagligt kvalificerede på Syddansk Universitet pendler i forvejen fra København til Odense, siger direktøren.

Bogense: Ikke en af de ansatte i Dansk Sprognævn har planer om at flytte til Bogense eller for den sags skyld Odense. Derfor vil nogle ansatte pendle, mens andre formentlig siger op.

Sidstnævnte situation vil være meget kritisk for sprognævnets arbejde, fortæller direktør Sabine Kirchmeier.

- Vi er en forskningsinstitution, og vores ansatte skal være på forskerniveau. Det vil sige, at man mindst skal have en ph.d, så jeg kan ikke bare ansætte nogle dansklærere eller en pensioneret gymnasielærer. Vi sidder jo og forsker i vores sprog, som der sker så meget med i disse år, fortæller direktøren.

Noget kan man selvfølgelig klare på Skype, men sprognævnets ansatte har brug for at trække på hinanden og det akademiske netværk i hele landet, især på Københavns Universitet, som kun ligger 10 minutter væk med metroen.

- Vi bruger det videnskabelige miljø. Der er 10 minutter til et foredrag på universitetet, hvor vi kan få del i de nyeste forskningsresultater, og den kompetenceudvikling kan jeg slet ikke tilbyde i Bogense. Vi lever af vores netværk og den intellektuelle udveksling, fortæller hun.

Sabine Kirchmeier noterer sig i øvrigt, at flere af de folk fra Syddansk Universitet, som kunne tage et job i sprognævnet, i forvejen pendler til Odense fra København, og derfor virker det urealistisk, at de skulle være interesserede i at pendle endnu længere.

Direktøren vurderer, at de ansatte, som overvejer at sige op, relativt hurtigt vil kunne finde et nyt arbejde, så truslen om at stå arbejdsløs er ikke overhængende.

- Det er mennesker med gode kvalifikationer. Vi har mange forskningsprojekter, så de har gode projektlederkvalifikationer. Vi arbejder også med rådgivning om sprog, så mange vil kunne blive ansat inden for kommunikation, mener hun.

Vi bruger det videnskabelige miljø. Der er 10 minutter til et foredrag på universitetet, hvor vi kan få del i de nyeste forskningsresultater, og den kompetenceudvikling kan jeg slet ikke tilbyde i Bogense. Vi lever af vores netværk og den intellektuelle udveksling.
Sabine Kirchmeier, direktør, Dansk Sprognævn.

Ansatte har det skidt

Sabine Kirchmeier fik besked om udflytningen af sin arbejdsplads dagen før, at det blev officielt. Siden har de ansatte i Dansk Sprognævn gået rundt med en ubehagelig følelse i maven.

- Det, der virkelig går dem på, er, at det er så meningsløst. Man kunne måske se en mening med det, hvis der faktisk var et godt miljø, hvor man kunne løse sine opgaver, men det er meningsløsheden, som går dem på. Derfor har de det rigtig skidt. De tænker over, hvordan deres liv skal forme sig. Hele deres liv bliver væltet rundt, men det adskiller sig jo ikke for alle andre, som får flyttet deres arbejdsplads, siger hun.

Sabine Kirchmeier er bange for, at sprognævnet ikke kommer til at gøre noget godt for Bogense, selvom hun synes, at det er en dejlig by.

- Problemet er, hvis ingen vil bosætte sig i kommunen. Så pendler alle ind til Bogense, og hvad får kommunen ud af det, spørger hun.

Dansk Sprognævn: Derfor passer Bogense så dårligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce