Det er snart 25 år siden jeg traf Niels Høj Justesen. Grethe og jeg var kommet til Fyn fra Sjælland og blev næsten naboer med Niels med vores forretning i Vestergade i Nyborg, hvor vi begge solgte biler i hver sit firma. Vi mødtes jævnligt til en snak både om biler og Marinehjemmeværnet, hvor Niels var fartøjsfører.

Jeg kom ind i Niels? besætning, en god besætning med god stemning. Niels havde en helt speciel måde at være på, han var altid utrolig rolig, nogle gange måske flegmatisk. Under overfladen var han lun som få, altid med en underfundig kommentar.

Et af hans hofudtryk var, at »Grethe var det forsonende moment i familien«.

Niels? liv foregik for en stor del på vandet. Han havde været en del af Marinehjemmeværnet helt tilbage fra 1950?erne. Han havde være skipper på »Fyn«, et skibsprojekt under Fyns Amt for unge med problemer. Endelig blev det også til private ture i familiens sejlbåd. Jo, Niels befandt sig godt ude på vandet.

Også på land brugte han sine maritime evner, når han underviste i navigation og var censor ved eksaminer i navigation.

Dagen før Niels fylde 60 år, var vi sammen på havet. Ved midnat skulle jeg afløse Niels, der i en højtidelig tone »udnævnte« mig til chef om bord, for nu var han faldet for aldersgrænsen.

Nu er han også faldet for »levegrænsen«. Ikke mere hyggesnak, ikke mere »hej med dig«. Skipper er gået i land.

Æret være hans minde.
  • fyens.dk