John er ikke iblandt os mere. Søndag den 25. januar 2009 døde John på Sygehus Fyn, Svendborg, efter kort tids sygdom.

John har til tider levet et hårdt liv, og skæbnen har ikke altid været mild mod ham.

I januar 2001 flyttede John ind til os på Sydbo. Vi lærte John at kende som en omsorgsfuld og hyggelig mand, en mand, som havde sin egen mening, men som også lyttede til andre.

Vi lærte også John at kende som en mand, der havde appetit på livet. Han ville gerne med ud at bowle eller spise, også gerne ud at rejse.

Hvis man blev ven med John, havde man en ven for livet, og han ville altid det bedste for sine medbeboere og personalet. Han førte mange gange ordet ved beboermøderne, og der blev lyttet.

Han satte sin familie højt og glædede sig altid til festerne. Han elskede at fortælle om gamle dage, om sin tid som fodermester og om sin store familie.

Vi vil savne John!

Æret være Johns minde.

På vegne af Landsgardeforeningen, Sammenslutningen af Danske Bygarder, skriver formand Per Buchholz mindeord over Mogens Madsen:

n Det var med stor sorg at vi i Landsgardeforeningen modtog meddelelsen om, at vores ansvarshavende chefredaktør Mogens Madsen var gået bort. Med sin viljestyrke og sit gåpåmod trodsede han indtil det sidste sin sygdom og sov stille ind om morgenen onsdag den 28. januar.

Mogens har gennem mange år ydet en utrolig stor indsats for garderkulturen. Fra 1983 og frem til 1994 var Mogens formand for Peder Most Garden. Mange vil huske at han her var med til at gennemføre gardens store sejltur i 1993 til 16 danske havne.

Mogens var med til at stifte Landsgardeforeningen i 1992, og året efter indtrådte Mogens som formand for Bladudvalget, indtil han et par år senere blev udpeget til ansvarshavende redaktør. Mogens var altid på pletten med sit kamera og har således frem til sin død sikret mange spædende blade og nyheder til landets garderkorps. Hans mange gode billeder fra små og store begivenheder, vil blive husket af mange.

Som en trofast ambassadør for Svendborg har Mogens Madsen stået i spidsen for mange veltilrettelagte arrangementer i Svendborg. Heriblandt kan nævnes mange af Landsgardeforeningens Repræsentantskabsmøder, som han ofte har koordineret sammen med sin kone Bodil.

I en årrække var Mogens rejseleder i Garder-Rejser. Hans engagement og gode humør har givet mange gardere store oplevelser i ind- og udland. Mogens modtog i 2001 Landsgardeforeningens fortjenstmedalje i sølv for sin medvirken i det kulturelle og sociale børne- og ungdomsarbejde i Landsgardeforeningen.

Ved siden af sit store frivillige engagement i garderkulturen har Mogens haft en lang karriere i Politiet, ligesom han har været aktiv i Hjemmeværnet og Politihundeforeningen.

Mogens Madsen blev 66 år og efterlader sig foruden sin kone Bodil, også to børn, fire børnebørn samt tre plejebørn og deres otte børn.

Ære være Mogens? minde.

Svenn Werner Jørgensen, Aktivitetscentret Christinedal, skriver mindeord over Anne-Lise Lykke Nielsen - for alle som kendte hende: »Skralde«:

n Skralde var født i Fakse den 21.2.1931. Hun kom senere til Svendborg og blev efter skoletid ansat som 16-årig ved postvæsenet i Ærøskøbing. Senere kom så de mange år ved postvæsenet i Svendborg. Her var hun en dygtig og levende medarbejder. Gik på pension i 1997 som overassistent efter 50 år i postvæsenet.

Skralde rejste rigtig meget. Hun var adskillige gange i Rom. Hun var meget kyndig i byens mange kulturskatte. Det var en oplevelse at studere hendes mange rejsedagbøger, fyldte med oplevelser, fotos og klip.

På biblioteket var hun en flittig gæst. Hun var meget læsende med speciale i kriminalforfattere.

Spejderarbejdet fyldte meget for Skralde. Hun startede i 1944/45 hos de grønne pigespejdere, kom senere ind i Det Danske Pigespejderkorps og var med, da man i 1972 sluttede piger og drenge sammen i Det Danske Spejderkorps, nu i blå uniformer. Skralde var i en årrække med i »Den grå Patrulje«, spejderkammerater, der jævnligt mødes, tidligere med opgaver i spejdercentret »Egebjerg«. Skralde var stærkt knyttet til Sct. Jørgens Kirke.

Skralde var en daglig gæst i Aktivitetscentret Christinedal ved middagsbordet og ved årets højtider.

Skralde kom i adskillige år meget hos nære venner i Strandhuse. De var en god hjælp for hende på mange områder. Ellers var hun lidt svær at lokke hjemmefra. Befandt sig bedst hjemme med sin hund og kat. De betød meget for hende.

Efter tiltagende svaghed mistede vi Skralde den 16. januar. Hun efter lader en datter og et barnebarn.

Æret være Anne-Lise/Skraldes minde.

Jørgen og Kirsten Agerbo Larsen skriver på familiens vegne mindeord over Grethe Larsen, Sygekassens Hjem:

n Vores søde mor er stille sovet ind fredag d. 23. januar, 91 år. Hun blev bisat d. 27. januar fra Sct. Jørgens Kirke.

Hun var datter af Frederikke Albertsen og lervarefabrikant F.J. Albertsen, som begge var meget arbejdsomme, gæstfri og hjælpsomme, og dette kom også til at præge Grethe. Bedstefar ønskede, at Grethe og hendes fire søstre alle fik en uddannelse efter eget valg, hvilket dengang var ret usædvanligt. Grethe valgte en kontoruddannelse og fik elevplads på sagførerkontor i Svendborg.

På et efterfølgende højskoleophold i Haslev mødte hun vores far, Jens Larsen, som arbejdede der som pedel, og de blev gift i 1942 i Sct. Nicolai Kirke. De fik Per i 1945 og efterfølgende Mogens og os to, Jørgen og Kirsten.

Sammen med far åbnede mor vores øjne for naturen og friluftslivet, først gennem camping og lystfiskeri ved Spjarupgård ved Egtved og derefter i vores dejlige kolonihave på Odensevej.

Sidenhen skabte de et fantastisk fristed på en lejet mark ved Skovballe.

Dette naturliv stod i kontrast til vores almindelige liv på 5. Maj Plads, hvor far var blevet varmemester i 1953. Mor havde efter forskellige stillinger i hus og på kontor startet duplikeringsbureau, som hun fortsatte med på 5. Maj Plads. Herefter var hun i mange år sekretær på Teknisk Skole.

I 1968 købte de et nedlagt husmandssted i Sortebro, som far udførte et stort ombygningsarbejde på, og som blev beplantet efter alle kunstens regler.

Da vi alle var flyttet hjemmefra, besluttede de at tage imod plejebørn fra Gudme Kommune. De fik bl.a. et dejligt søskendepar, Dorthe og Henrik, som blev en fuldgyldig del af familien og stadig er det.

I 1978 startede de også med bondegårdsferie og fik derigennem kontakt med mange søde familier fra udlandet, hvoraf flere stadig mange år efter sendte julehilsner og besøgte os. Igennem en engelsk familie fik mor og jeg, Kirsten, forbindelse med en engelsk sy-selv-tøj-fabrikant, og vi startede forretningen »Kræmmerhuset«, først i Korsgade og derefter i Møllergade, med salg af dette og brugskunst. Efter fire år måtte vi desværre erkende, at vi ikke havde det fornødne kundeunderlag.

I 1981, hvor far var fyldt 70 år og ville nyde sit otium, blev ejendommen i Sortebro solgt, og de flyttede til et dejligt bindingsværkshus i Lundeborg, der hørte under Broholm. Her fik de nogle gode år, selv om det var hårdt for mor, da det meste af opvarmningen foregik ved hjælp af brændeovn.

Far var nedslidt og kunne ikke deltage i ret meget.

Herefter flyttede de til Vejstrup i et lejet rækkehus, hvor mor skabte en dejlig lille blomsterhave og påbegyndte sin spændende erindringsbog »Som årene går«.

I 1994 fik far en hjerneblødning, og mor passede ham herefter hjemme i flere år, men kunne til sidst ikke magte det. Mor flyttede med far i plejebolig under Vejstrup Plejehjem i 1998 for at kunne give far den bedste omsorg. D. 30. marts 1999 døde far dog efter endnu en hjerneblødning. Mor flyttede herefter til Sygekassens Hjem, Svendborg, hvor hun fik flere dejlige år, igen med en dejlig blomsterterrasse og pragtfulde pelargonier ved indgangsdøren. Her gjorde hun sin erindringsbog færdig og fik aftale med B.O. Bøger om at sælge den.

Mor var næsten til det sidste et meget aktivt menneske, der med glæde deltog i alle aktiviteter i dagcentret og i den daglige avislæsning, ligesom hun holdt sig orienteret gennem radio og tv.

Hun var meget hjælpsom og engageret og deltog gerne i forsøg på at rette op på uretfærdigheder, herunder med avisindlæg og arrangement af demonstration på Svendborg Rådhus imod forventede nedskæringer på plejeområdet.

Hun var meget vellidt for sit humoristiske og livsglade væsen. I hendes lejlighed viste de mange opsatte fotos i skifterammer tydeligt hendes store glæde ved os børn, herunder Dorthe og Henrik, børnebørn og oldebørn. Mor måtte inden sin død sige farvel til sine fire søstre, som også havde stor betydning for hele familien. Mor vil blive dybt savnet af alle. Vi takker personalet på Sygekassens Hjem og hjemmeplejen, særligt for de sidste næsten to år, hvor mor efter flere fald var blevet mere plejekrævende.
  • fyens.dk