90
Manden, der opfandt den moderne trampolin og gjorde springdisciplinen til en verdensomspændende sport, fylder 95 år søndag den 1. februar. Amerikaneren George Nissen var som ung en ivrig gymnast, men da han så cirkusartister bruge sikkerhedsnettet til at hoppe rundt i, fik han idéen til at bygge og starte produktionen af verdens første trampoliner. Og det gjorde han så i 1937 i samarbejde med sin træner, Larry Griswold.

De to iværksættere tog på turné, og det lykkedes dem i de følgende år at få udbredt trampolinen til skoler og universiteter i USA, og under Anden Verdenskrig trænede amerikanske kamppiloter blandt andet balance og retningssans ved at hoppe i trampoliner. I 50?erne begyndte det nye springredskab at dukke op i Europa, og i 1964 fik trampolinspringerne deres eget verdensforbund. De første verdensmesterskaber blev afholdt samme år, og trampolinspringerne har været på OL-programmet siden Sydney i 2000.

Den gamle atlet kunne stå på hænder, til han var i midten af 80?erne, og han kunne stadig stå på hovedet, da han rundede de 90. Sidste sommer rejste George Nissen til OL i Beijing, hvor han overværede konkurrencen i trampolinspring.

Karen Borg, Møller Eriksensvej 5, Knarreborg, fylder 90 år i morgen.

75

Ejvind Drost, Bøgebjergvej 2, Humble, fylder 75 år søndag den 1. februar. I den anledning er der åbent hus fra kl. 12.30 på Humble Hotel for familie og venner.

70

Det var gennem sin interesse for gammelt sølv, dragthistorie og bordopdækninger ved royale hoffer, at Ole Villumsen Krog, der fylder 70 på søndag, i første omgang blev ansat som fuldmægtig i Statsinventariekommissionen. Det førte i 1982 til ansættelse som Hendes Majestæt Dronningens sølvregistrator og kurator for sølvkammeret i 1988 - med direktør som titel. Og han blev den første af slagsen.

- Sådan en havde man mærkelig nok aldrig haft. Derfor eksisterede der ikke en registrant over sølvkammerets beholdninger af fuldstændig uvurderligt sølv, har Ole Villumsen Krog tidligere fortalt Ritzau.

Han satte skik på sølvet og sørgede for, at der nu findes fuldstændige oplysninger - så vidt muligt - om sølvskattene, som er de største i Europa.

Der er ingen tvivl om, at Ole Villumsen Krog elsker sit sølv. Han har afdækket dets historie, registreret det, beskrevet det og vist det frem på et hav af udstillinger.

Selvom han arbejder i København, bor han i Viby tæt på Århus. Han blev enkemand i 1997, da hans hustru, folkeskolelærer Birgit Krog, døde.

60

Helle Westphal, Frøbjergvej 31, Ørsted ved Glamsbjerg, fylder 60 år i morgen.

60

Forhenværende servicetelefonassistent Knud Henning Larsen, Nr. Lyndelsevej 21 B, Højby, fylder 60 år i dag.

60

Venstre har siden Uffe Ellemann-Jensens formandstid bevæget sig hurtigt fra land til by, hvor partiet kaprede stadig flere vælgere og til sidst magten under Anders Fogh Rasmussen. Samme vej har Jens Vibjerg betrådt. Han, der fylder 60 år 1. februar blev landmand i 1972 og drev indtil 2005 selvstændigt landbrug på 63 hektar i Give ved Vejle. Han var formand for Give mejeri, sad fra 1976-86 i repræsentantskabet for Mejeriselskabet Danmark og var fra 1983-91 medlem af Landsudvalget for Planteavl.

I 1994 kom han i Folketinget, hvor arbejdsmarkedet fire år senere blev hans ressort. Fra 2001 til 2005 var han formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Som Venstres arbejdsmarkedsordfører har Jens Vibjerg forsvaret kontanthjælpsloftet, 300 timers reglen for folk på kontanthjælp, lavere starthjælp for udlændinge, introduktionsydelse, en kortere dagpengeperiode samt andre politisk kontroversielle regler.

Dermed har Jens Vibjerg loyalt forsvaret regeringens arbejdsmarkedspolitik. Han fandt det »helt ude i hampen«, når Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, i oktober beskyldte regeringen for at være godt tilfreds med højere ledighed.

- Regeringen kerer sig utrolig meget om det. Finanslovforslaget balancerer mellem at sikre nok arbejdskraft og undgå ledighed. Vi balancerer på en knivsæg. Nogle områder mangler voldsomt arbejdskraft, mens det begynder at vende på andre områder, sagde Jens Vibjerg.

60

Forhenværende servicetelefonassistent Knud Henning Larsen, Nr. Lyndelsevej 21 B, Højby, fylder 60 år i dag.

50

Kim Jessen, Præstemarken 9, Vester Skerninge, fylder 50 år i morgen.

50

Der var ikke ret mange politistationer i det sydøstjyske hjørne, som Lone Krag Sehested ikke havde haft sin gang på, da hun i 2006 blev udnævnt til politidirektør i Horsens.

Sehested, der 1. februar fylder 50, var den næstyngste af de nye politidirektører, der blev udnævnt i forbindelse med politireformen. Og bortset fra Hanne Bech Hansen i København er hun også den eneste kvinde på den post.

Siden den juridiske eksamen i 1983 har hun arbejdet sig op gennem graderne i anklagemyndigheden. Hun begyndte som politifuldmægtig i Odense og fortsatte videre til stationerne i både Kolding, Vejle og Haderslev og var også omkring statsadvokaten i Sønderjylland. Efter to konstitueringer som politimester i Haderslev og Tønder, blev titlen som mester permanent, da hun indtog chefkontoret hos politiet i Fredericia.

Lone Krag Sehested har i flere omgang været involveret i ledelsesudviklingen i Rigspolitiet. Og i 2006 fik hun lejlighed til at studere emnet gennem et tremåneders ophold i direktionen ved virksomheden Coloplast i Humlebæk.

Selvom hun aldrig har været i tvivl om karrieren inden for politiet, så har hun dog indrømmet, at hvis det ikke var blevet til jobbet som politidirektør, så var hun nok fortsat i det private erhvervsliv.

Privat bor Lone Sehested på slægtsgården Straarup ved Kolding. De landlige omgivelser har formentligt ligget til hende, siden hun som barn voksede op på Brandsø midt i Lillebælt. Faren var driftsleder på Wedellsborg gods, og helt frem til fjerde klassetrin blev hun sammen med søsteren undervist i hjemmet på den lille ø, der lå næsten mennesketom hen i store dele af året. Hele familien dyrker i dag både sejlsport og ridning på islandske heste med stor passion.

50

Selv vilde unge provoer bliver ældre. Det må den kontroversielle billed- og installationskunstner Christian Lemmerz sande, når han i dag fylder 50 år. Men uden at have tabt biddet.

Den tysk-danske kunstner blev i 1994 danmarkskendt langt uden for kunstkredse for sine sammensyede rådnende grisekroppe på Esbjerg Kunstmuseum. De stinkende kroppes stærkt visuelle forfald fik både Fremskridtspartiet og husmorforeningerne op at køre.

Sammen med bl.a. kunstnerne Claus Carstensen og Michael Kvium var Lemmerz kernen i generationen, der slog igennem i 1980?erne under navnet »De Unge Vilde«. De var kendetegnet ved uhæmmet anvendelse af sære materialer og brug af store følelser, parret med ironisk afstand og stærk bevidsthed om massekulturelle referencer. En typisk Lemmerz er hans molesterede kvindekroppe udført i kysk hvid marmor. Sansen for et dragende match mellem død og forfald tilsat et skud sort humor har sikret ham masser af omtale - og priser.

Det startede ellers så nydeligt for den tyske direktørsøn Lemmerz med en uddannelse på en jesuiterskole. Men kunsten løb af med ham. Lemmerz blev uddannet som billedhugger 1978-82 i Italien. I 1983 blev han optaget på kunstakademiet i København, hvor han afsluttede fem år senere.

Allerede i 1981 stiftede han imidlertid sammen med bl.a. Michael Kvium og Erik A. Frandsen værkstedet Værst. Siden har han lavet et utal af udstillinger samt performances. Dertil kommer film bl.a. sammen med kollegaen Kvium den otte timers maratonvideo »The Wake« i 2000 med afsæt i James Joyce. Fra maj kan Lemmerz ses på en ny stor udstilling på Statens Museum for Kunst.

Lemmerz kalder den fællesmenneskelige underbevidsthed for hans idébank, og han har sagt, at det farlige er, når folk fornægter, at de styres af irrationelle kræfter.

Lemmerz er også leveringsdygtig i gode citater som: »Selv yoghurt har en kultur, men det har bare intet med kunst at gøre«. I den mest billedforbrugende epoke i verdenshistorien er billedkunstnerne ifølge Christian Lemmerz paradoksalt nok de eneste, der ikke har fået sat deres præg på udviklingen. I stedet er de overhalet af medier, reklamebureauer og filmfolk, mener Lemmerz. Han formår dog selv gang på gang med succes at trænge gennem billedstormen og få offentligheden i tale.

40

Han gik under navnet »Batigol«, og det var meget rammende. For den nu pensionerede argentinske angriber Gabriel Batistuta, der søndag runder 40 år, var en målmaskine på en fodboldbane. Helt umulig at holde nede, selv for de stærke italienske forsvarsspillere, der blev hans faste modstandere gennem mere end et årti, da han optrådte for Fiorentina, Roma og Inter i den italienske Serie A. 184 gange i 318 opgør fik Gabriel Batistuta sendt bolden i nettet i den bedste italienske fodboldrække.

Den argentinske angriber med det lange hår kom i 1991 til Fiorentina fra Boca Juniors, efter at han med seks mål var blevet topscorer i Copa America, turneringen om det sydamerikanske mesterskab for landshold.

Hos Firenze-klubben var han både med til den store ydmygelse med nedrykningen fra Serie A i 1993 og tredjepladsen i ligaen i 1999. Indimellem nåede han at blive Serie A-topscorer i 1995 og vinde den italienske pokalturnering året efter.

På landsholdet havde Gabriel Batistuta et om muligt bedre scoringssnit med 56 mål i 78 kampe. Han vandt Copa America med Argentina både i 1991 og 1993, men var også en del af den ellers meget talentfulde generation af argentinske fodboldspillere, som aldrig levede op til det fulde potentiale ved VM-slutrunderne. Tre gange var »Batigol« med ved VM, og han nåede aldrig længere end en kvartfinale. Skuffelserne kan dog dårligt bebrejdes Batistuta, eftersom han scorede ni gange ved sine tre VM-deltagelser.

Gabriel Batistuta var en levende legende i Firenze, men i 2000 skiftede han til Roma for at vinde titler, og det lykkedes allerede i første sæson, da han var med til at sikre det italienske mesterskab. Herefter blev resten af den italienske karriere ødelagt af skader, og Batistuta afsluttede karrieren i 2005 efter et par år hos Al Arabi i Qatar. Privat er Gabriel Batistuta gift med Irina, som han har kendt siden teenagealderen. Parret har fire sønner sammen og bor nu i australske Perth.