Torun Gjelstrup, Tværstykkerne 1, Ærøskøbing, skriver mindeord over Rigmor Pedersen, Marstal:
Er det ikke dejligt at kunne sige, at man altid vil mindes et menneske med et smil. En sådan person var Rigmor, som i mange år var medlem af »Landsbytosserne«, hvor jeg lærte hende at kende; hun kom til alle vore møder, velklædt, smuk og munter og altid oplagt til både at dele ud af sin brede viden om folk og begivenheder, hun havde oplevet i sit lange liv. Hun havde humor og gav igen, når vi ind imellem drillede hende lidt med, at hun gentog sig selv. Hun har bidraget til serien Videnbasen med stof om Kragnæs, St. og Lille Rise og Græsvænge. Vi kommer til at savne hende. Æret være Rigmors minde.

Klaus Ewald, Kongensgade 38, Odense C., skriver følgende mindeord over Jørgen Olsen, Krarup:

n Jørgen Olsen var oprindeligt københavner med stort K, og han var uddannet som revisor, men størstedelen af hans aktive virke foregik som økonomisk rådgiver på Fyn, senest som blandt andet økonomichef for reklamebureauet Cosmographic, Odense.

Jørgen Olsens netværk var omfattende, og han var ikke kun værdsat af de mennesker, han omgikkes, han gjorde en forskel af de sjældne. Han kunne skabe en ro blandt alle i kraft af sin erfaring, og med sit ungdommelige væsen gik han ind i folk med træsko på. Hans arbejde var hans hobby, han var en gudbenådet talknuser, og han var i sit es, når han med den ene hånd lod fingrene løbe hen over regnemaskinen, mens han gestikulerende med den anden hånd fortalte hvilken løsning, han ville anse for den bedste, for så ville alle blive glade og kunne kaste med smøger, som han sagde.

Jørgen Olsen var i alt, hvad han foretog sig, et engageret menneske, det være sig i lokalområdet, i arbejdet for Det Konservative Folkeparti eller Konservespartiet, som han kaldte det, eller i det opdræt af fasaner, han forestod til trods for, at han aldrig kunne finde på at skyde dem.

Jørgen Olsen holdt meget af at rejse på storbyferier med sin kone, og så sent som i efteråret, så han, trods svær sygdom, det New York, han altid havde drømt om at se. Helt frem til få dage før sin død besøgte han klienter, hvor han kom med gode råd, men hvor han også tilkendegav, at han godt viste, at han takkede af. Jørgen Olsen døde med støvlerne på, han bevarede en stoisk ro til det sidste. Han vil blive husket og savnet af alle, der kendte ham, og han efterlader et tomrum, som ikke kan fyldes ud på samme måde, som han kunne gøre det.

Tankerne går til hans højt elskede hustru, Connie, og hans nærmeste familie.

Æret være hans minde.

Gerda Nielsen, Egevang Plejecenter, Egevangsvej 1, st. 111, Ullerslev, skriver følgende mindeord over Bodil Jensen, Ullerslev:

n Her på Egevangsvej 1 har vi mistet en god veninde. Bodil Jensen er stille sovet ind og har fået fred.

Bodil Jensen var en sød dame. Der var noget fornemt over hende, og hun fulgte godt med i, hvad der skete omkring hende.

Vi var fire damer, der gik op på cafeen og spiste vores middagsmad, og når vi havde spist, sad vi gerne og drøftede så mange ting, den gode mad, vore sygdomme, og alt, hvad der skete omkring os. Så gik vi hjem, hver til sit.

Vi var til nytårsfest her på hjemmet, hvor Bodil Jensen også var med. Vi hyggede os med lidt lækker mad. Dagen efter indbød Bodil Jensen os til et stykke mad. Selv om hun var træt, gennemførte hun det. Dagen efter var hun sløj og måtte blive i sengen, og 3. januar fik vi at vide, at Bodil Jensen var sovet stille ind.

Tine Klæstrup Nielsen, Parkvænget 14, Årslev, skriver disse mindeord over Anna Larsen, Glamsbjerg:

n Nytårsdag sov vores kære mormor Anna Larsen stille og fredfyldt ind på De gamles Hjem i Glamsbjerg. Hun blev 95 år. Hendes børn og svigerbørn var hos hende.

Min søster og jeg mindes vores dejlige sommerferier hos mormor og morfar i Flemløse. Vi plukkede jordbær og nød, når mormor og morfar kom cyklende ud til os i jordbærmarkerne for at hjælpe os.

Vi elskede mormors dejlige mad, ture i friluftsbad og byture til Assens.

Der var meget hjerterum og varme hos dem. Senere da mormor flyttede til Birkevej i Glamsbjerg, blev der ligeledes hygget med pandekager og hjemmebag. Oldebørnene elskede også besøgene. Hun fulgte meget med i vores hverdag med børn, familie og arbejde.

Mormor flyttede ind på De gamles Hjem kort efter sin 90 års fødselsdag. Der var det ligeledes rart og dejligt at komme på besøg.

Mormor har altid været et aktivt, positivt, varmt og glad menneske. Jeg vil gerne takke personalet på hjemmet for den dejlige måde, de behandlede mormor og os pårørende.

Æret være mormors minde.

Elisabeth Jørgensen, Lundevej 18, Korinth, skriver på familiens vegne disse mindeord over Hans Herluf Christensen, Korinth:

n Vores elskede farfar, Hans Herluf Christensen, Korinth, er død efter kort tids sygdom, 86 år.

Han var altid glad og utrolig hjælpsom. Han elskede at arbejde og kunne også rigtig tage fat. Som ung kom han ud at tjene på Dongsgården, hvor han faldt for den lille Margrethe, som senere skulle gå hen og blive hans kone i 63 år.

Parret boede i mange år på Dongsgården, og fik en dejlig søn. Senere flyttede de til Kværndrup, hvor farfar arbejdede på kirkegården i mange år som gravermedhjælper og klokker. Så kom tiden, da han fik lov at gå på pension og helligede sig hestene, familien og havearbejdet. Ingen kunne klippe en hæk så snorlige med en håndhækkesaks som ham.

Parret flyttede til Korinth, og fik mange gode år sammen med os, indtil flytningen til Ældrecentret Nørrevænget i Gislev. Først i hver sin lejlighed, men heldigvis siden i samme bolig.

En af farfars store interesser har altid været heste, så det lå også helt naturligt, at jeg skulle have med heste at gøre. Helt tilbage i krigens tid både red og kørte han med alle mulige slags heste. Da jeg som tre-årig begyndte at ride, blev der taget hul på et nyt kapitel i vores liv. Vi brugte meget tid på arbejdet med hestene, først med de små ponyer, og senere kom de to fjordheste til.

Vores elskede farmor har mistet sin elskede Hans, vi vores elskede far, farfar, oldefar og svigerfar.

Æret være hans minde.