Niels Thomsen, Grasten,Thurø
Niels Thomsen - af de fleste bedre kendt som Manne - er død, 64 år. Han var som håndværksmester i årtier med til at præge udviklingen i Svendborg med store byggerier og et stærkt engagement i lokalsamfundet. Han var født og opvokset i Svendborg, og som knægt færdedes han hjemmevant i faderen, Børge Thomsens snedker- og tømrervirksomhed på Baagøs Allé, hvor familien også boede privat. Det faldt helt naturligt, at Niels gik i faderens fodspor og blev uddannet snedker, og han kom som ung ind i forretningen, hvor han med stor lyst og åbenlyst forretningstalent var med til at udvikle firmaet, hvilket bl.a. resulterede i, at man flyttede forretningen til Tværvej. Det var ham, der »opfandt« den rullende hushåndværker, der nærmest blev et begreb i byen. Han drev virksomheden ud fra moderne forretningsprincipper og løftede den fra at være en traditionel håndværkerforretning til en moderne og ekspanderende virksomhed. Niels Thomsen havde visioner på virksomhedens vegne, og han arbejdede hårdt på at nå de mål, han satte sig. Nogle vil mene, at målene var for ambitiøse. Resultatet var i hvert fald, at virksomheden løb ind i økonomiske problemer, som resulterede i, at det blev overtaget af entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn. Det var tidernes ugunst parret med store og dyre projekter i bl.a. England og boligbyggeriet Lehnshavn - nu Vesterrøn - der fik fundamentet til at smuldre under den store byggevirksomhed, og nedturen ramte personligt Niels Thomsen hårdt. I dag er det, han skabte en del af firmaet Guldfeldt, der stadig har adresse på Tværvej i Svendborg. Efter at have forladt familiefirmaet startede Niels Thomsen på et nyt liv langt væk fra rampelyset, nemlig på Grastenhus, hvor han brugte al sin energi på islænderheste og skabte sig et anderledes, men meget aktivt liv sammen med hustruen Jette, der døde i 2001. Niels Thomsen blev senere gift med Marie Louise, som han efterlader sammen med døtrene Anne Marie og Mette.

Inger Lunde Andersen, Nr. Broby

Inger Lunde Andersen, Nr. Broby, er død, 91 år.

Jonna Hansen, Glamsbjerg

Forhenværende blandemester Jonna Hansen, Stentevej, Glamsdalen, Glamsbjerg, er død, 78 år.

Ebba Hansen, Vindinge

Ebba Hansen, Vindinge ved Nyborg, er død, 84 år.

Louis Jensen, Nyborg

Louis Jensen, Nyborg, er død, 93 år.

Kim August Larsen, Tommerup St.

Tømrermester Kim August Larsen, Lilleskovvej, Tommerup St., er død, 38 år.

Han, der blev dræbt ved en færdselsulykke i tirsdags på motorvejen ved Nr. Åby, efterlader hustruEN, en søn og tre døtre.

Marie Grønning, Thurø

Marie Grønning, Thurø, er død, 89 år.

Hun voksede op, dels i Nylykke ved Korinth, dels i Vester Aaby, og som voksen besluttede hun sig for at flytte til Thurø for at komme tættere på Svendborg og dermed jobmulighederne.

Hun slog sig ned på Thurø i 1950, og gennem årene havde hun forskelligt almindeligt arbejde som fabriksarbejde, men fik senere iskiosken på Søndervej.

Til interesserne hørte huset, haven og ikke mindst blomster, ligesom Marie Grønning sammen med andre kvinder i området en årrække gik til porcelænsmaling og keramik.

Marie Grønning efterlader sønnen, Mogens Grønning, der er bosat i Hvidovre.

Viggo Poulsen, Glamsbjerg

Viggo Poulsen, Glamsbjerg, er død, 82 år. Han efterlader hustruen, Paula Poulsen, børn, børnebørn og oldebørn.

Else Boel, Frørup

Else Boel, Frørup Byvej, Frørup, er død, 74 år.

Afdøde efterlader sin mand, Niels Nielsen, børn og øvrig familie. Begravelsen finder sted lørdag formiddag fra Gislev Kirke.

Per Vestmark, Marstal

Per Vestmark, Niels Juelsgade 12, Marstal, er pludselig død, 61 år.

Per Vestmark var født og opvokset i Marstal. Umiddelbart efter konfirmationen kom han ud at tjene på landet, men kom senere i lære som skibstømrer på Marstal Træskibsværft.

Efter sin uddannelse drog den unge tømrer til søs og kom verden rundt. Den sidste tid han sejlede, var det med kultransport til elværkerne. Per Vestmark gik på efterløn som 60-årig, så han fik kun kort tid til at nyde sit otium. Han var kendt som en selskabelig og munter mand med mange venner. Han efterlader to børn. Bisættelsen foregår fra Marstal kapel i dag.

Ella Christensen, Ollerup

Ella Christensen, Ollerup, er død, 98 år.

Hun blev født på Assensvejen, og som ung uddannede Ella Christensen sig til sygeplejerske efter at have været ansat som hushjælp.

Hun havde først ansættelse på Sankt Hans og senere på Faaborg Sygehus, hvor hun mødte sin senere mand, Poul Christensen. Under krigen bosatte de sig i en lejlighed i Sofies Hus i Ollerup og flyttede senere til en lejlighed på modsatte side af vejen, hvor de boede den sidste tid af krigen og lige efter.

Herefter byggede de hus på Åkildevej 4 mellem Ollerup og Vester Skerninge, hvor de sidste af børneflokken på seks børn blev født. Ella Christensen fik nok at se til med hus og familie, og først da børnene var blevet store, genoptog hun sit arbejde som sygeplejerske med aftenvagter på Svendborg Sygehus.

Ella Christensen havde mange interesser, men knapt med tid til at pleje dem. Hun læste meget, syede til familien, var med i skolekommissionen og andet, hvor hun kunne gøre gavn lokalt. Hun var også et meget kærligt og favnende menneske, og folk gik aldrig forgæves til hende for at få hjælp. Derfor havde familien også en stor venneflok.

Hun mistede sin mand i 1992, og selv flyttede hun i lejlighed på plejecentret i Stenstrup, hvor hun boede i omkring fire år, før børnene fik flyttet hende til demensafsnittet på Ollerup Plejehjem, hvor hun nød den gode og kærlige pleje.

Ella Christensen efterlader seks børn, 26 børnebørn, oldebørn og et tipoldebarn på vej. Ingeborg Winther, Ollerup

Ingeborg Winther, Ollerup, tidligere Vester Skerninge, er død, 89 år.

Som datter af distriksjordemoderen blev Ingeborg Winther næsten født ind i jobbet som jordemoder.

Hun blev født og voksede op på Faaborgvej 107 i Vester Skerninge, hvor hun kom til at bo det meste af sit liv. Som ung drog hun til København for at uddanne sig på jordemoderskolen. I 1949 dør hendes mor, og Ingeborg Winther vender hjem for at overtage hendes praksis og for at passe sin far. I de cirka 40 år hun virkede som jordemoder, hjalp hun cirka 8000 børn til verden i Vester Skerninge samt på Svendborg og Rudkøbing sygehuse. Kaldet, som man fristes til at kalde hendes embede, fyldte meget i hendes liv, og hun kunne ikke alene kende mange af »sine børn«, Ingeborg Winther kunne også huske deres fødselsdage, når hun mødte dem.

Hun startede som jordemoder i en tid med mange hjemmefødsler, og af og til foregik turen ud til en fødsel på slæde. Hun kunne sammen med lægen våge over den fødende i flere dage, og det skete også, at fødslen var overstået, når hun nåede ud på øerne, men så ventede der til gengæld suppe i forsamlingshuset.

Selv havde hun tre døtre i ægteskabet med dyrlæge James Jørgen Winther, og senere kom fem børnebørn til, som hun ikke alene var meget glad for, men også passede, når muligheden var der.

Ingeborg Winther var glad for et slag kort, som hun spillede med venner og bekendte, og i sine yngre dage kunne hun også lide at gå til banko. Hun var aktiv i menighedsrådet, og nåede også at være formand i nogle år. Desuden deltog hun i aktiviteter i ældreklubber og på Ollerup Plejehjem.

Hun boede i sit barndomshjem, indtil hun solgte det for to år siden og flyttede i en andelsbolig, indtil hun i det tidlige forår kom på Ollerup Plejehjem.

Ingeborg Winther mistede sin mand i 1987, og hun efterlader sine tre døtre samt de fem børnebørn.

SF?s tidligere formand Gert Petersen

Den tidligere formand for SF Gert Petersen blev i går fundet død i sin seng på Herlev Hospital, hvor han blev indlagt før jul med en lungebetændelse. Han blev 81 år.

Gert Petersen var i lige grad skribent og politiker. Når alt kommer til alt, dog nok mest politiker, for hver linje, han skrev (måske bortset fra passager i hans erindringer), havde politisk sigte. Allerede inden han kom i Folketinget, var han en central skikkelse på den politiske venstrefløj, og efter at han havde forladt aktiv politik, deltog han stadig ivrigt med indlæg i den politiske debat. Men det var som folketingspolitiker, han blev et af tidens kendte navne.

Som formand for Socialistisk Folkeparti blev han kaldt »den store rorgænger« ligesom den kinesiske topkommunist, formand Mao. Der lå nok også i tilnavnet en lidt kælen velvilje, for den følelse kunne han med sin formløse vitalitet, sin sløsede påklædning, sit gedebukkeskæg og sin ansats til topmave fremkalde selv hos borgerligt sindede. Det var den samme følelse, der lå bag, da en kreds af hans partifæller dannede Foreningen til Gert Petersens forskønnelse. Den fik ikke held med sin bestræbelse, Gert kunne man ikke sådan lave om på.

Han kom til verden i 1927 i Nykøbing F. som søn af en fabriksarbejderske, men voksede op hos bedsteforældrene og blev 1945 student fra byens katedralskole. Forinden havde han som 13-14-årig begået et fejltrin, der siden kom til at volde ham besvær: han meldte sig ind i en nazistisk ungdomsorganisation. Senere skabte han dog balance i tingene ved at gå ind i modstandsbevægelsen. Tyskerne arresterede ham og sendte ham i Frøslev-lejren. Da han mange år efter var SF-formand, blev nazi-medlemskabet offentligt bragt på bane, og da han i første omgang benægtede det, blev ungdomsforvildelsen i et par uger »godt stof«. Det gjorde dog tilsyneladende hverken fra eller til i offentlighedens vurdering af ham.

Efter studentereksamen ville Gert Petersen studere historie, men meldte sig samtidig ind i Danmarks Kommunistiske Parti, og det politiske engagement fortrængte helt historiestudiet. Han blev 1953 medredaktør af det venstreorienterede tidsskrift Dialog og sluttede sig til den strømning inden for kommunistpartiet, der med stigende skepsis registrerede Sovjetunionens handlinger. I 1958 fulgte han Aksel Larsen som medstifter af Socialistisk Folkeparti, der fra nu af blev hans politiske base.

Han kom i SFs hovedbestyrelse i 1961, redigerede SF-bladet 1962-67 og derefter i nogle år tidsskriftet Her og Nu, som SF også stod bag. Da venstresocialisterne i 1967 skilte sig ud fra SF og oprettede eget parti, blev han i SF - og hos Aksel Larsen. Fra 1966 til 1998 var han indvalgt i Folketinget som repræsentant først for Brønshøjkredsen, derefter Odense Øst og endelig fra 1977, og til han trådte ud af tinget, Husumkredsen.

I størstedelen af folketingstiden var han også partiformand. Mens denne post i visse andre partier er politisk betydningsløs, var SFs partiformand den egentlige politiske leder. Da Gert Petersen blev valgt i 1974, var partiets indre liv præget af spændinger mellem resultatorienterede, kompromissøgende kredse - »larsenisterne« - og mere principfaste, dogmatisk indstillede folk. Gert Petersen hørte nærmest til den sidste gruppe, men lagde som formand megen vægt på det indre sammenhold. Han måtte indkassere valgnederlag og se gamle kampfæller sige farvel, men fastholdt sin autoritet og fik stabiliseret SFs partipolitiske situation.

Hans styrke var den ideologiske retningssans og en stor og velfunderet udenrigspolitisk viden. For ham var venstreorientering den logiske følge af en grundlæggende demokratisk opfattelse, og han tolkede den storpolitiske situation med venstreorienteringen som kompas. Fra 1972 var han folketingsgruppens politiske ordfører, og han sad i Udenrigspolitisk Nævn, ligesom han i perioder var medlem af bl.a. Europa-Parlamentet og den danske delegation til FN. Men ellers overlod han det detaljerede parlamentariske arbejde til andre. Det overordnede politiske sigte var hans anliggende, og som taler hørte han til tingets bedste. Han mestrede såvel det folkelige bid som indignationen og den hånlige sarkasme. Bag hans ord var et menneske med følelser.

I 1991 trak han sig tilbage som partiformand og politisk ordfører. Han frygtede, at for mange år på disse poster kunne resultere i en sløvende rutine. Og i 1998 forlod han Folketinget - men ikke dermed den politiske kamp. Han kunne stadig udfolde sig som skrivende politiker. Og i denne egenskab fortsatte han det forfatterskab, som han havde indledt i 1960 med bogen »Vejen til Socialismen i Danmark«. I de følgende år skrev han nye bøger om socialismen, om fredens problemer, om en retfærdig verdensorden - og samme år, som han sagde farvel til Folketinget, udsendte han et bind erindringer med den karakteristiske titel »Inden for Systemet - og uden for«.

Samtidig med bogskriveriet var han en flittig deltager i dagens debat. Han gjorde sig ikke mindst gældende med indlæg i den hidsige diskussion om de venstreorienteredes hyldest til Stalin-tidens kommunisme og dens undertrykkelse. Gert Petersen erkendte, at han og andre meningsfæller havde taget fejl i konkrete vurderinger, men afviste sammenligninger med nazismen, fordi kommunismens ideologiske udgangspunkt - i modsætning til nazismens - efter hans mening var humanistisk og menneskevenligt.

Med Gert Petersens død er en karakteristisk og altid stærkt engageret stemme i den ideologiske debat forstummet.

/ritzau/