75

Fhv. bankprokurist i Sydbank, Tage Juel Jensen, Egense Birkevej 6, Egense, fylder 75 år søndag den 28. december.

75

Birollernes mand, skuespiller Tage Axelson fylder 75 mandag den 29. december.

Tage Axelson var egentlig mejerist. Efter en tid som statist og påklæder på Det Kgl. Teater blev han i 1959 elev på Aalborg Teater. Han debuterede i 1961 som Sebastian i »Helligtrekongersaften«. Siden har han stort set været freelance - ofte på turnéer og indimellem på de faste teatre, blandt andet Holbergspillene i Århus, Københavns Kommunes Parkteater, Det Ny Teater, Dansk Skolescene, Boldhusteatret, Folketeatret, Det ny Scala, Gladsaxe Teater og Ungdommens Teater. Han huskes især for rollen som Arturo Ui på Det Ny Teater og som medlem af Collegium Politicum i Preben Harris? opsætning af »Den politiske kandestøber« på Folketeatret. Han var i øvrigt initiativtager til oprettelsen af Boldhusteatret.

Tage Axelson har medvirket i en række film blandt andet »Krybbskytterne på Næsbygård«, »Der var engang«, »Den røde rubin«, »Hør var der ikke en som lo?« »Mord i mørket« og »Mord i Paradis«. Fra tv huskes han blandt andet som vismanden i tårnet i TV 3-serien »Fangerne på fortet« og onkel Henning i »Nikolaj og Julie«, men han har også haft roller i »Romulus den store«, »En by i provinsen«og »Huset på Christianshavn«.

Tage Axelson er blevet kaldt birollernes mand, fordi han formår at få det maksimale ud af selv små og besværlige roller.

70

I dag er det svært at finde skuespilleren Jon Voight omtalt, uden at hans datter, Angelina Jolie, nævnes i samme forbindelse.

Men Voight, som fylder 70 år den 29. december, har i en lang karriere indlagt sig så store fortjenester, at hans navn sagtens kan stå alene.

Efter flere tv- og filmroller kom gennembruddet, da Jon Voight i 1969 hittede hos anmelderne og publikum verden over i brillant samspil med Dustin Hoffman i Oscar-vinderen »Midnight Cowboy«.

Senere fulgte bl.a. »Catch-22«, »Udflugt med døden« samt i 1978 »Coming Home«, en af de bedste film, der er lavet om Vietnam-krigen og om dens konsekvenser for det amerikanske samfund. Voight brillerede i samspillet med Jane Fonda, og hans rolle blev belønnet med en Oscar, ligesom han på festivalen i Cannes modtog prisen som bedste mandlige skuespiller. Herefter fulgte en række film, der hverken overbeviste anmelderne eller publikum. Men Voight kom tilbage med karakterskuespillerens pondus og livserfaring, også når han dukkede op i Hollywoods mainstream-ramasjang-produkter, som det eksempelvis skete i »Mission Impossible«. Senest har han spillet sig selv i komedien »Tropic Thunder«. I 2001 blev han nomineret til en Oscar for bedste birolle i »Ali«.

Jon Voight er en slags undtagelse fra reglen i denne branche, idet han uden blusel står ved sin opbakning til det republikanske parti. I flere kommentarer før valget advarede han i stærke vendinger mod at stemme på Barack Obama.

Skuespilleren kan se tilbage på to opløste ægteskaber med kollegerne Lauri Peters og den nu afdøde Marcheline Bertrand. Et resultat af det andet ægteskab er en af Hollywoods største stjerner, Angelina Jolie. Hendes forhold til faderen har i perioder været meget anstrengt, og selv om de i 2001 spillede sammen i den første af filmene i serien om Lara Croft, var det på længere sigt ikke nok til at bringe balance i tingene.

60

Den største af alle discodronninger runder det skarpe hjørne, når Donna Summer 31. december fylder 60 år.

»Queen of Disco« har profitsøgende pladeselskaber med 70-opsamlingsplader i overskud udnævnt mange talentløse tøjstativer til. Men Summer var toppen af det touperede discohår i discoens primetime i 1970?erne og 80?erne. Hendes klæbeevne på discohitlisterne overgås i de år kun af Bee Gees.

Man har ikke danset igennem under stroboskoplys i den periode uden at have »Travoltaet« en dansepartner til »I Feel Love«, »Hot Stuff«, »On the Radio« eller »MacArthur Park«.

Det helt store gennembrud kom med den orgiastisk stønnende »Love to love you Baby«. Et sidestykke til det franske storhit »Je t?aime... moi non plus.« Begge sange, der kunne få 1970?ernes hockeymoms til at slukke for radioen - for børnenes skyld.

Summers varemærke var netop ud over stemmen og sangskrivertalentet den drivende erotik i fremførelsen, som på perfekt vis udtrykte discotidens sjæl. Disse værktøjer gjorde damen med det store hår og den fugtige stemme til den første kvinde, der fik fire nummer 1-hits på Billboard-hitlisten samme år.

Naturligt nok spillede Dronningen af Disco også en rolle i en af de store tidstypiske discofilm »Thank God It?s Friday« i 1979. Masser af kendte senere kunstnere som Madonna, Kylie Minogue og Blondie samt boybands på jagt efter et salgbart hit har optrådt med donnaens dansante sange. Selv har Donna Summer solgt over 130 millioner plader - tjek i din kasse med gamle fortrængte LP?er - der er sikkert mindst én.

60

Historien rummer næppe mange eksempler på skuespillere, som i deres kontrakt har sikret sig retten til at tage hjem til vinhøsten, hvis optagelserne kommer til at kollidere med denne endnu vigtigere begivenhed.

En sådan undtagelse er den store franske skuespiller Gérard Depardieu, som den 27. december fylder 60 år.

Depardieu har vingårde i Frankrig, Marokko og Algeriet. I 2005 sagde han, at han ville stoppe som skuespiller, især for at bruge mere tid på sin vin.

- Jeg vil hellere bruge min tid sammen med vinavlere end med skuespillere. I filmbranchen drejer det hele sig efterhånden om tv og om tåbelige amerikanske film.

Det skal tilføjes, at Depardieu ikke var i stand til at holde løftet. Tre år senere har han indspillet yderligere en snes film og tv-serier, og hans cv rummer over 150 spillefilm, siden han for første gang viste sig på lærredet i 1972.

Han droppede ud af skolen som 13-årig og levede en tid som småkriminel vagabond. Da han fik kontakt til det rejsende teater Café de la Gare, havde han taget det første skridt frem mod en karriere, der skulle gøre ham til Frankrigs største mandlige skuespiller i nyere tid.

I 1976 kom »1900«, Depardieus store gennembrud, der blev udsendt som to helaftensfilm. De følgende år brillerede han bl.a. i »Den sidste metro«, »Historien om Martin Guerre«, »Kilden i Provence«, »Cyrano de Bergerac« og de amerikanske »Green Card« og »1492 - Erobringen af Paradis«.

I sine store film formår Depardieu af bevæge med en indre følsomhed og sårbarhed, der står i tilsyneladende kontrast til hans fysiske pondus.

Senere slækkede han i nogen grad på kravene til sine roller, hvad der også kunne ses i Ole Bornedals »Jeg er Dina«, hvor franskmandens medvirken tilsyneladende primært tjente det formål at hente penge hjem til finansieringen.

Herhjemme har han senest kunnet ses i »Spurven«, filmen om Edith Piaf. Når man i Frankrig er en myte af piafske dimensioner, skal der ikke meget til, før selv de mindste episoder fra privatlivet blæses op til store skandaler.

Det har Depardieu bidraget flittigt til, bl.a. med en betinget dom for spirituskørsel og et uheld på sin motorcykel, mens han var ved at indspille én af de populære Asterix-film. I år 2000 måtte han opereres på grund af problemer med hjertet.

Han har fået fire børn i tre forskellige forhold. Ægteskabet med Elisabeth Guignot varede 25 år, og de fik børnene Guillaume og Julie, som begge blev skuespillere.

Guillaume Depardieu fik amputeret et ben efter en ulykke, afsonede senere en narkotikadom og døde i oktober pludselig af en lungebetændelse. Han blev 37 år.

50

Nordisk Fjer-skandalen, nedture i Hafnia og Baltica, Himmerlandsbankens krak, bedrageri i Jyske Banks Gibraltar afdeling - når erhvervslivets skandaler dukkede op, var Søren Funch altid i nærheden med sin journalistiske næse i sporet. Og i 1999 førte hans snusen til, at han fik journalisternes fineste hæderbevisning sammen med et par kolleger på Morgenavisen Jyllands-Posten for afdækningen af Hafnia-sagen: Cavlingprisen.

I dag er Søren Funch nyhedschef på Ritzaus Bureau og RB-Børsen - og han runder det skarpe hjørne den 30. december, når han fylder 50 år.

Søren Funchs journalistiske karriere har bragt ham vidt. Han har haft sin gang på bonede gulve i finansverdenen, på Christiansborg og som korrespondent i Bruxelles. Han har været ansat på Berlingske Tidende og på Dagen - og han har været med til at skrive en bog om Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformanden i Danmarks største koncern A.P. Møller-Mærsk.

Men det går ikke kun op i arbejde for Søren Funch. Når han har fri, nyder han at rejse - gerne til Sydamerika - med sin familie, gå tur med hunden eller tage cykeltøjet på og suse derudad. Søren Funch er gift med journalisten Anne Funch, Berlingske Tidende, som han har to sønner med.

På selve dagen er Søren Funch på skitur med familien i Norge.

50

Tina Kiberg har alle forudsætninger for selv at synge for, når fødselsdagssangen lyder til hendes pris den 30. december.

Det er nemlig en af Danmarks største sopraner i nyere tid, som runder 50 år på årets næstsidste dag.

Hun begyndte at spille violin i en tidlig alder, og mens hun gik i gymnasiet, fulgte hun samtidig undervisningen på Musikkonservatoriet. I årene 1981-85 arbejdede Tina Kiberg videre med at perfektionere sin stemme på Operaakademiet, og hun var stadig elev, da hun i 1983 debuterede på Det Kongelige Teater som Leonora i Carl Nielsens »Maskarade«.

De 25 år, der siden er gået, har været ét stort kunstnerisk triumftog med en række vægtige partier på nationalscenen og i førende operahuse rundt omkring i verden.

Elsa i Wagners »Lohengrin« blev i 1992 hendes første optræden i Bayreuth, og hun er siden vendt tilbage til partiet flere gange, bl.a. sammen med Plácido Domingo på Wiener Staatsoper.

I det hele taget fylder Wagners og Richard Strauss? kvindeskikkelser meget i en karriere, der også har bragt hende til Metropolitan i New York, hvor hun i 1995 blev den første kvindelige danske sanger på stedet.

Tina Kibergs lyrisk-dramatiske sopran bidrog til at gøre Den Jyske Operas opsætning af »Nibelungens Ring« til en stor succes, og da Operaen i København satte Wagners samlede cyklus på programmet, delte hun Brünnhildes rolle med Irene Theorin. Denne arbejdsdeling viderefører de, når »Tristan og Isolde« til foråret får premiere samme sted.

I filmen »Babettes Gæstebud«, som i 1988 blev belønnet med en Oscar, leverer hun stemmen til Bodil Kjers sang. I de seneste år har hun i Operaens opsætninger af »Flagermusen« og »Hoffmanns eventyr« dokumenteret, at hun også behersker den såkaldt lettere del af repertoiret.

Først som 20-årig lærte hun sin biologiske far, operasangeren Claus Lembeck, at kende. Kiberg blev gift med tenoren Stig Fogh Andersen i 1990, og parret har to døtre.

Blandt de mange hædersbevisninger, som fremgår af hendes cv, kan næves Aksel Schiøtz-prisen og Tagea Brandts Rejselegat. Tina Kiberg er ridder af 1. grad af Dannebrog.

50

Irene Simonsen, som fylder 50 år den 30. december, fik asyl i det kurdiske nordlige Irak lige på stedet, da hun som daværende udlændingeordfører for Venstre var på besøg for at se på forholdene. Kurderne blev begejstrede for hendes ros af deres liberale rygeregler, at de - i spøg - tilbød hende det, som en del irakere ikke kunne få i Danmark.

Irene Simonsen sad i Folketinget i seks år, men blev ikke genvalgt ved valget for et år siden. Foruden at forsvare regeringens »faste og fair« udlændingepolitik har Irene Simonsen haft så forskellige job som tankforpagter, dagplejemor, sælger og underviser på Tørring Uddannelsescenter. I en periode drev hun sit eget rekrutteringsfirma Cortex i Hornsyld samtidig med et lønmodtagerjob. Hun er uddannet

Master i NLP ledelse og formidling i Silkeborg og har Højere Handelseksamen i regnskab og driftsøkonomi fra Horsens Handelsskole.

50

Jane Foli, Vårøvej 2, Tåsinge, fylder 50 år lørdag den 27. december. Dagen markeres med åbent hus i Bjerreby Forsamlingshus fra kl. 13 for samarbejdspartnere, kollegaer, venner og familie.

40

Han var kendt som en af SAS Ligaens hårde negle. Den 28. december fylder den tidligere fodboldlandsholdsspiller Brian Steen Nielsen 40 år. Han er dog ikke så hårdhændet, som han havde rygte for at være i sin aktive karriere.

Dengang var krammere og kindkys ikke just en vare, som Brian Steen Nielsen havde i metermål på hylden, da han huserede på den defensive midtbane for alverdens fodboldklubber. Ikke så få modstandere fik kærligheden at føle i sammenstød med den kontante midtbaneslider. Brian Steen Nielsen fik sågar et grimt eftermæle som aktiv, da han i 2003 som den første fodboldspiller herhjemme blev dømt for vold mod en holdkammerat.

Men i jobbet som sportschef hos AGF har Brian Steen Nielsen lagt de hårde attituder i baggrunden. Da han i sommer præsenterede tyske Nando Rafael som sit hidtil største scoop i den århusianske klub, langede sportschefen både kindkys og krammere over disken, da han første gang mødtes med den nuværende AGF-profil i lufthavnen.

Som aktiv fodboldspiller tørnede Brian Steen Nielsen ud for klubber i både Danmark, Tyrkiet, Japan og Sverige. På landsholdet opnåede han 66 kampe i en periode fra 1990 til 2002. Brian Steen Nielsen begyndte sin seniorkarriere i Vejle og blev i 1989 kåret som årets U/21-spiller af Dansk Boldspil-Union. Samme år debuterede han på A-landsholdet. Midtbanespilleren stoppede sin karriere som aktiv fodboldspiller med udgangen af 2004. Siden har han fungeret som sportschef i AGF.