Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tvivl kom lægestudie til gode

Udover priser for sin forskning er Kaare Christensen også hædret for sin evne til at formidle forskningsresultaterne.

Tvivl kom lægestudie til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I dag gør professor Kaare Christensen en betydelig indsats i aldersforskning

Det var, da Kaare Christensen som ungt menneske stod midt i elendigheden i Afrika udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke, han traf den endelige beslutning om at læse medicin. I dag er han både dr. med. og professor på SDU og har netop modtaget den nyindstiftede hæderspris, Erhoff Prisen, for sin forskning.

Inden turen gik til Afrika havde han taget orlov fra medicinstudiet, var blevet optaget på sygeplejeskolen og havde fortalt familie og venner, at det var den vej, han ville.

Tvivlen om medicinstudiet kom til ham efter halvandet år på Odense Universitet. Den unge mand tumlede med spørgsmål om, hvorfor han egentlig havde valgt lige det studium. Var det fordi, han gerne ville, eller var det for at bevise for sig selv og andre, at knægten, der var født og havde sin første barndom i "blokkene" i Holstebro, havde evner til at komme ind på det sværeste studium?

Han havde god tid til at tænke, når han sad nattevagt på et af byens plejehjem. Han kom til den konklusion, at han ville læse sociologi. Han ville rejse rundt i verden, og for at finansiere det, var det godt at have en uddannelse som sygeplejerske.

Han tog orlov fra medicinstudiet, blev optaget på sygeplejeskolen, tog orlov fra den og rejste til Afrika for at plante træer i Sydsahara for Mellemfolkeligt Samvirke.

Helt afklaret med sit valg var han alligevel ikke, for den unge mand havde knap gravet det første træ i jorden, før han vidste, han ville tilbage til medicinstudiet.

Afrika konfronterede ham med helt andre problemer end Odense og Holstebro, og langt væk hjemmefra blev det pludselig hans eget valg, han kunne træffe.

Siden har der ikke været vaklen i hans studievalg.

Kaare Christensen vendte tilbage til studierne i sommeren 1982 og var så heldig at komme ind på et hold, der fungerede godt socialt. Mange fra årgangen er blevet i Odense, de spiller stadig fodbold med og mod hinanden, når lejlighed byder sig, lige som flere af dem spiller poker. Et særlig slags poker, der kun har tabere. Pengene spares så sammen til skiture.

I tilgift var der kommet en ny pige på kollegiet, mens Kaare Christensen var i Afrika. De to blev siden gift og fik tre børn, men det er en helt anden historie.

Efter studiet var Kaare Christensen i turnus på sygehusene i Fredericia og Svendborg, men forskningen trak mere og mere i ham, selv om han skulle undvære patientkontakten.

- Som forsker får man ikke den samme respons. Forsker man som jeg i forebyggelse, er det vanskeligt at sige, hvem man har gavnet. Det er for eksempel forskning i udlandet, der fandt frem til, at man kunne undgå mange tilfælde af vuggedød ved at lægge spædbørnene på ryggen. Det er jo umuligt at sige, hvilke spædbørn, der er reddet. Man kan bare se i statistikkerne, at det virker, forklarer Kaare Christensen.

Egentlig begyndte hans forskning under studierne, da han lavede en feltopgave om den medfødte misdannelse læbe/ganespalte.

Siden har han været involveret i tvilllingeforskningen og aldersforskning. Det er blevet til adskillige videnskabellige artikler samt de mere populære bøger "Hvorfor ældes vi forskellligt" og "Kend din krop mand", der stiller spørgsmålet, hvorfor kvinder lever længere end mænd. Der er tilsyneladende ikke bare en fysiologisk forklaring, der skulle retfærdiggøre det.

Danmark har ganske enestående registre til den slags forskning. De går langt tilbage, folk har tillid til forskerne, og de vil gerne være med. Det fik man for mange år siden øje for i USA, hvor Kaare Christensen er tilknyttet Duke University i North Carolina. Han besøger instituttet 5-10 gange om året. Hele familien var i USA under et halvt års ophold i 1994.

Langt hovedparten af hans forskningsmidler er kommet fra USA. EU kom med for fem år siden, og inden for de seneste to år har vi i Danmark også fået øjnene op for aldersforskningen. Blandt andet har Veluxfonden givet 22 mio. kr. til et dansk aldersforskningscenter med hovedsæde i Odense og med Kaare Christensen som leder.

- Tidligere var den lægelige holdning, at man ikke skulle være for aktiv med de ældre, men hellere lade dem være. Det er en tvivlsom etisk holdning, og vi har utrolig store gevinster ved at give også ældre et godt liv. At få en ny hofte skal ikke være betinget af alder men af, om den ældre får et bedre liv, så længe det varer, mener Kaare Christensen.

- Aldring er en påvirkelig størrelse.

Tvivl kom lægestudie til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.