Inga Nielsen, kendt verden over som Mozart-sangerinde, er død 61 år gammel
Hun er født i Holbæk og har optrådt scenevant på bl.a. Wiener Staatsoper, i Bayreuth, Milano og London, hvor hun har slået sit navn fast som en af nutidens mest markante operasangere.

For to måneder siden optrådte Inga Nielsen i Helsinge som finale i en stor koncertturné med italienske og danske arier.

Det skulle blive hendes sidste koncert. Den danske supersopran er nu død på Gentofte Hospital, 61 år. Hun fik i fjor konstateret en alvorlig form for kræft, som ikke blot hindrede hende i at synge, men også tog hendes liv.

Blandt milepælene i Inga Nielsens karriere var, da hun i 1987 i Salzburg sang rollen som Constance i Mozarts "Bortførelsen fra Seraillet".

Inga Nielsen var især kendt som en fremragende Mozart-fortolker. Hun var blandt verdens mest markante operasangere og betegnes af mange som sin generations største danske operasangere.

- En kvinde med en unik stemme, et stærkt menneske og en kompromisløs kunstner. Sådan lyder den enslydende karakteristik fra dirigent Michael Schønwandt og tidligere leder af DR Radiosymfoniorkesteret Per Erik Veng.

Karrieren strakte sig over 35 år, og for nylig udgav hun en dobbelt-cd med arier, lieder og sange fra hele karrieren. En cd, som fik meget fine anmeldelser.

Tidligere i sin karriere har Inga Nielsen lavet et stort antal cd-indspilninger, bl.a. Fidelio, Salome, Don Giovanni, Dort & Marsk og Oberon. Derudover har hun indspillet flere ariealbum og hun har medvirket på mange indspilninger af oratorier.

Inga Nielsen var født i Holbæk, hvor hendes far var seminarielektor. Efter sin studentereksamen i 1965 studerede hun de følgende seks år sang og musik ved Musikakademie i Wien og ved Music­hochschule i Stuttgart.

Hun var ansat ved operaen i Gelsenkirchen, i München, i Bern og i Frankfurt frem til 1980, da hun valgte at bruge sit store talent som freelance. Det førte en række gæstespil med sig i bl.a. Wien, Milano, London, Hamburg, Bruxelles, Amsterdam og München.

I København debuterede Inga Nielsen på Det Kongelige Teater i rollen som Sophie i Strauss´ "Rosenkavaleren." Hun havde allerede da slået sit navn fast som sin tids mest spektakulære danske kunstner. Et navn hun beholdt hele karrieren igennem.

Hun var regelmæssig gæst på verdens førende operahuse, Wiener Staatsoper, La Scala i Milano, Bayreuth, Salzburger Festspiele, Covent Garden i London og Pariseroperaen - blot for at nævne nogle få.

Det folkelige gennembrud kom, da hun sang sammen med Placido Domingo i Parken i København i 1993. Hun gentog sin optræden med Placido Domingo ved en koncert i Esbjerg i sommeren 2006.

Selv om Inga Nielsen havde sin bopæl på Tièchestrasse i Zürich i Schweiz, og havde engagementer verden over, var hun en flittig gæst i sit fødeland. Således sang hun ved prins Joachims og prinsesse Alexandras bryllup i 1995, ved indvielsen af Storebæltsbroen i 1998 og ved indvielsen af Operaen på Dokøen i København.

Rollen som Salome i Strauss` opera af sammen navn blev en milepæl i Inga Nielsens karriere. Med denne rolle tog hun springet fra det lyriske fag til det dramatiske fag. I alt sang hun Salome i 15 forskellige produktioner - også i Danmark. Sidste gang Inga Nielsen optrådte på Det Kongelige Teater var, da hun sidste vinter sang rollen som Elsa i den meget omtalte opsætning af Wagners "Lohengrin" på Operaen i København.

Samarbejdet med Danmark Radios Symfoniorkester betegnede Inga Nielsen selv som det mest frugtbare musikalske arbejde, hun havde i Danmark. Her fik hun alle de roller, som hun savnede at synge på Det Kongelige Teater.

Sidste koncert Inga Nielsen gav, var den 8. december 2007, da hun optrådte sammen med pianisten Ulrich Stærk i Helsinge. Koncerten var den sidste på en koncertturné med danske sange og italienske arier.

Få vidste, at netop den koncert ville blive den sidste. Selv vidste Inga Nielsen, at hendes kræft-sygdom var så fremskreden at hun ikke kunne synge mere.

Inga Nielsen var Ridder af Dannebrog, og blev af dronning Margrethe udnævnt til Kgl. Kammersanger i 1998.

Hun har modtaget en række priser bl.a. Musikanmeldernes Ærespris 1980, Tagea Brandts Rejselegat 1984, Axel Schiøtz-Prisen 1984, Elisabeth Dons Mindelegat 1987, Ingrid Jespersens Legat 1986, og Operaens Venners Pris 1992.
  • Fyens Stiftstidende