ukronede dronningPortræt

Jytte Abildstrøm har i 45 år spredt livsglæde med sit teater, sine holdninger og sit humør. Nu fylder hun 75 år
Der er fest og farver, hvor Jytte Abildstrøm slår sine kunstneriske folder.

Tilbage i 1964 fik hun næringsbrev til at spille dukketeater, og i de forløbne 45 år har hun etableret sig som en institution i dansk teater. På sit visitkort kan hun skrive skuespiller, teaterejer, gøgler, dukkefører, økologisk livskunstner og foredragsholder.

I morgen er det 75 år siden, dette livsstykke så dagens lys første gang. Hun blev student og uddannede sig som korrespondent i hele tre sprog, samtidig med, at hun fra 1953 prøverne kræfterne af på de københavnske studenterscener. Nogen klassisk uddannelse som skuespiller har hun ikke, men det har heller ikke været nødvendigt, for lediggang har ikke stået på hendes kalender.

Omdrejningspunktet i Jytte Abildstrøms lange karriere er Riddersalen, det lille hyggelige teater i etablissementet Lorry på Frederiksberg. Sammen med gode venner lejede hun Riddersalen i 1970 med det formål at opføre farcen "Svend, Knud og Valdemar". Hun var på scenen sammen med Bodil Udsen og Jesper Klein, og det muntre trekløver blev kendt ud over det ganske land, da Danmarks Radio optog og sendte stykket.

Opsætningen blev så stor en succes, at lejemålet blev forlænget, og Riddersalen blev en selvejende og offentligt støttet institution med Jytte Abildstrøm ved roret som direktør og kunstnerisk leder.

Hun har gennem de mange år præsenteret et hav af store og små, glade og muntre forestillinger. Hun har lavet børneteater - specielt dukketeater - , voksen- og friluftsteater og mange gange med sig selv som midtpunkt. Hen ad vejen har gode venner og partnere som Daimi og Elsa Gress givet en hånd med.

Sideløbende har Jytte Abildstrøm haft masser af opgaver på tv og film. Mange vil huske hende som den skøre og forvirrede mor i tv-serien "Sonja fra Saxogade" i 1969, og hun var også med i crazy-programmerne om "Tyllefyllebølleby."

Allerede i 1960’erne var der bud efter Jytte Abildstrøm til mindre roller i film som bl.a. "Poeten og Lillemor", "Min søsters børn" og "Den forsvundne fuldmægtig", men det store gennembrud fik hun i 2001 som farmor i den musikalske familiefilm "Flyvende Farmor."

Den sprudlende teaterleder er også en flittig foredragsholder. Den røde tråd er børn, livsglæde og fællesskaber tilsat et gran økologi. Hun har siden 1980’erne været bannerfører for økologi og naturbeskyttelse, og som bevis for sin konsekvens er hendes kolonihavehus indrettet med både regnvandsbeholder, solfanger og muldlokum.

Hun blev i 1998 indstillet til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, og i 2000 blev den økologiske livskunstner tildelt Den Europæiske Solpris.

Den er kommet i selskab med snesevis af andre priser og legater, som gennem årene er regnet ned over Jytte Abildstrøm. Blandt dem er PH-Prisen, Årets Radise, HK’s Kulturpris, Niels-Prisen, Frederiksbergs Kulturpris, Teaterpokalen, Sabroe-Prisen og Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse fra 1995.
  • Fyens Stiftstidende