Forfatteren Jens Smærup Sørensen fik sidste år det folkelige gennembrud med romanen Mærkedage
Ud over at have en alenlang liste over yndlingslæsning, er den vigtigste prosakunst for forfatteren Jens Smærup Sørensen skrevet af Halldór Lax­ness og Samuel Beckett.

Selv har han skrevet sig ind i en stor del af den danske befolknings bevidsthed med romanen "Mærkedage", der udkom sidste år.

Romanen lå længe i den øverste halvdel af bestsellerlisterne, og forfatteren har netop modtaget boghandlernes fornemmeste pris "De gyldne Laurbær".

Vinderen af "De gyldne Laurbær" findes gennem en afstemning blandt de ansatte i samtlige boghandler landet over, og her var der ikke tvivl om udfaldet.

Samtidig spås Smærup Sørensen gode chancer for at få Nordisk Råds Litteraturpris, en pris han allerede blev nomineret til for novellesamlingen "Breve", der udkom i 1992.

Forud for prisen for "Mærkedage" er gået en lang række priser, siden Smærup Sørensen i 1971 blev tildelt Statens Kunstfonds produktionspræmie.

Den har han modtaget seks af i tidens løb samt flere gange kunstfondens engangsydelse. Blandt store litteraturprisen har han blandt andet fået Otto Gelsted-prisen, Henrik Pontoppidans Mindelegat, Kritikerprisen, Holger Drachmann-legatet og Blicherprisen.

Rækken af udgivelser fra hans hånd er også lang. Jens Smærup Sørensen blev cand.phil. i dansk i 1971, og samme år fik han udgivet digtsamlingen "Udvikling til fremtiden".

Ud over ni romaner er der kommet noveller, skuespil, børnebøger og et enkelt filmmanuskript fra hans hånd.

Flere har fået store roser af anmelderne, men det er først med romanen "Mærkedage", han fik det store folkelige gennembrud og dermed "De gyldne laurbær".

"Mærkedage" er en slægtsroman, der tager sin begyndelse ved en konfirmationsfest i 1934 og slutter ved sølvbryllupsfesten i den samme slægt næsten 70 år senere. Omdrejningspunktet er landsbyen Staun, hvor forfatteren selv er født og opvokset.

Samtidig med fortællingen om slægten, bliver det en fortælling om landbruget, der affolkes til fordel for industrialiseringen. Store dele af befolkningen flytter i de år, romanen beskriver, fra en nøjsom tilværelse på landet til vore dages forbrugersamfund i byerne.

Den eneste gård, der bliver tilbage er kirkegården.

På spørgsmålet om, hvorfor netop denne roman er blevet så populær, svarede Smærup Sørensen ved en litteraturaften i Middelfart, at det er et spørgsmål, andre må svare på.

- Jeg har det samme forhold til denne roman som til mine andre bøger, og jeg har ofte undret mig over, hvorfor mine andre romaner ikke er blevet så populære, uddybede han.

Forfatterens gennembrud har luret gennem flere år. Allerede i 1996 skrev avisens anmelder, at Smærup Sørensen langsomt men uhyre sikkert har arbejdet sig frem til at være en af landets førende forfattere og sin generations store fortæller.

Det var med store forventninger, anmelderen den gang så frem til romanen "Kulturlandsbyen".

Da var der gået en del år uden romaner fra forfatterens hånd. En tid, hvor han blandt andet var husdramatiker på Aarhus Teater.

Smærup Sørensen kender det kriseramte landbrug fra sin egen opvækst, og han er selv én af dem, der valgte en videregående uddannelse i stedet for at blive ved landbruget.

Han er født i 1946 på en gård i Staun ved Nibe. Han blev student fra Aalborg Katedralskole i 1965 og drog derefter til Århus, hvor han blev cand.phil i dansk seks år senere.

Han har i flere år boet på Mors, inden han flyttede til Luxemburg i en halv snes år, men er nu tilbage på Mors.
  • Fyens Stiftstidende